Spanien i 2009 og Alberque Aitzenea

Min tur til Spanien i 2009

Ugerne på Alberque Aitzenea

 

 

 

Min tur til Spanien 7. april - 16. maj

2009

 

Turen mod Triacastela

 

 

 

I foråret var jeg Triacastella i nord Spanien hvor jeg hjalp på Alberque Aitzenea i lidt over 2 uger.

 

Et Albergue er primært et overnatningssted for pilgrimme der vandre på Pilgrimsruten.

 

Triacastela ligger på Camino France, en af de mange pilgrimsruter der findes, ruten går fra St, Jean Piet de Port i Frankrig til Santiago de Compostela i det vestlige Spanien.

Triacastela ligger 130 km. fra Santiago. I byen er der i 2009 5 Alberguer og en del privat indkvartering og Hostels.

Der er 2 restauranter og 4-5 Barer til at betjene trætte og sultne Pilgrimme.

 

Der er ca. 1.100 indbyggere, og meget få af dem er børn.

 

 

Jeg kørte selv der ned i autocamperen og har her beskrevet min tur og mine oplevelser der nede.

 

Jeg startede fra Danmark d. 7. april og var hjemme igen d. 16. maj.

 

Jeg var på Albergue Aitzenea i Triacastela fra d. 17. april til 4. maj.

Billedet - Første overnatning

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ruten jeg fulgte:

 

Esbjerg - Flensburg - Hamburg

 

Hamburg - Köln

 

Köln - Aachen - Liege - Namur Charleroi ved den franske grænse.

 

Paris - Orleans - Tours - Poitier- Angouleme - Bordeaux - Bayonne.

 

Bayonne - Sant Jean Piet de Port

 

Sant Jean Pied de Port - Roncevalles - Pamplona - Logroño - Burgos - Leon - Ponferrada - Piedrafita(O Cebreiro) - Triacastela - Samos - Triacastela. Jeg opholdt mig i Triacastela fra d. 17. april til d. 4. maj

 

Videre i Spanien kørte jeg:

 

Triacastela - Samos - Sarria - Puertomarin - Palas de Ray - Melide - Santiago - Sta Comba - Brandomil - Berdóyas - Cee - Finisterre.

 

Da jeg igen vendte bilen kørte jeg:

 

Finisterre - Èzaro - La Corunã - og fulgte kystlinien gennem hele det nordlige Spanien så vidt det var muligt

Ribadeo -Gijon- Ribadesella - Lianes- Satander -Laredo - Bilbao - San Sebastian - Irun

hvor jeg kørte over grænsen til Frankrig og fulgte, da jeg kom til Bayonne, samme vej hjem som jeg var kørt på turen ned.

 

Jeg kørte lige omkring 6500 km. og kørte meget lidt på motorveje.

 

Brugte landevej gennem Frankrig hvor jeg sparede 6-700 kr i motorvejsafgift.

Den landevej jeg fulgte fra Paris til Bayonne var på højde med en motorvej hastighedsbegrlnsningen var 110 km/t, man blev ført gennem de størrer byer men der var god skiltning og der var ikke på noget tidspunkt problemer med at finde vej.

 

Kørte fortrinsvis på Landeveje og små bi- og bjergveje i Spanien for at opleve, og se så meget som muligt.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tirsdag d. 7 april.

 

Start fra Esbjerg kl.20.30, skulle nå at handle ved Fleggaard i Flensburg inden de lukkede. Nåede frem kl. 22.30.

 

Fik gas, som var meget vigtig - og lidt slik, har fået sluttet gassen til og lavet en termokande kaffe, - en kop kaffe og en smøg, og så går det sydpå, kl. er nu 00.00, jeg vil godt nå omkring Hamburg før jeg holder ind for natten.

 

Ville have købt Tåregas eller Peberspray, men det forhandlede de ikke mere (surt). Kan godt være at det er en falsk sikkerhed, jeg ved også at det er ulovligt, men jeg ville nu have haft det fint hvis jeg kunne have købt noget, jeg skal trods alt køre omkring 6000 km. alene.

 

Hamburg kl. 2.00, en lidt kringlet vej at køre med en del vejarbejde og skiften motorvej, Hurra for GPS`en ellers var jeg sikkert kørt forkert op til flere gange i det virvar. Der er meget lidt trafik, så det er fint, jeg kommer rask frem.

 

Pause lidt efter Hamburg på A1, som jeg skal følge de næste 250 km. Jeg fortsætter time eller to og ser hvor træt jeg bliver.

 

 

Klokken blev 5.05 inden jeg syntes at nu kunne det være nok, har fået en tår kaffe og gjort sengen klar, desværre står der en støjende kølevogn lige over for mig, naboen er en Dansk Campingvogn.

 

Jeg har 70 km. til Münster – kørt 480 km. så jeg syntes jeg har gjort det godt.

 

I morgen skal jeg gennem Belgien, har sat vækkeuret til at ringe kl. 10.00, så kan jeg lige nå at få 4½ time – hvis jeg skynder mig.

 

11 gr. Uden for, 16 gr. i vognen, men det et ikke koldt og jeg gider ikke sætte varme på.

 

 

 

Onsdag d. 8. April.

 

God morgen, jeg har sovet godt, vågnede ved vækkeuret kl. 10.00, har fået min morgenkaffe og siddet ude på trinnet til vognen og drukket den og nydt den dejlige forårsmorgen.

 

Klokken er nu 11.15, det er allerede 18 gr. udenfor, så det skal nok blive en fin dag.

Her nede er foråret en del længere fremme end hjemme, når man kikker ud over træerne her fra hvor jeg står, er alt lysegrønt – smukt og dejligt at se på.

 

 

Det er lidt anderledes at køre de lange strækninger alene, normalt når vi køre begge to er det Helmer der sidder ved rattet og mig der sørger for vores små fornødenheder. Nu skal jeg forudse hvad jeg evt. kan få brug for inden næste stop og have det anbragt så jeg kan nå det under kørsel - Vandflaske – Cd`ere – køkkenrulle- frugt m.m.

 

Jeg nærmer mig nu Belgien, det sidste stykke tid har det været ret så rodet en kørsel med krydsen frem og tilbage mellem landeveje og Motorveje, fra den ene til den anden og til den næste igen, og et par gange når jeg havde allermest brug for det mistede GPS`en forbindelsen og gik i sort.

 

Nå, men det gik alligevel fint. Jeg havde hvis kørt et stykke før jeg blev klar over at jeg var i Belgien, og inden jeg så mig om var jeg i Frankrig og undervejs mod Paris.

 

Aftensmad pause, og så kan jeg da køre lidt igen, jeg er ikke træt og det er for kedeligt bare og sidde og kikke lastbiler på en rasteplads.

 

Da betalingsmotorvejen startede kørte jeg af den og fandt landevejen mod Paris, men, men, men,,,,,

 

Der var så mange små byer med kun et par km. imellem, og byerne - lige meget hvor små de var havde de mindst 25 lyskurve hver – sådan føltes det. Det tog for lang tid, det var buldermørkt og ingen mulighed for at finde et sted at stoppe for natten .

 

Finde motorvejen igen og op på den – nu var der pludselig kun 120 km. til Paris og kl. var kun 20.30, så jeg kunne da lige snuppe Paris med. 50 km. før byen var betalingsanlægget.

Jeg havde kørt 70 km. på betalingsvejen til en pris af lidt over 1. Kr. pr. km. 11, 20€ = 84 kr. for den lille bid af en fransk motorvej , UH Ha det kan blive en dyr fornøjelse, jeg mener der er over 1000 km. fra nord øst til syd vest Frankrig.

 

 

Jeg fortsatte til Paris, Kaos Kaos Kaos…..

 

Det så ellers både nemt og godt ud de første mange km. men da jeg kom helt ind til byen var den motorvej jeg skulle køre på lukket, GPS`en forsøgte at dirigere mig rundt , men da jeg var kommet gennem den samme rundkørsle for 4. Gang begyndte jeg efterhånden at føle mig hel kendt og hjemme i gaderne som lignede noget indre Nørrebro-agtigt - det var bare kaos, tæt trafik, smalle gader og folk der kørte eller parkerede som det sådan lige faldt dem for, et sted hvor jeg holdt i en lyskurv for rødt lys, steg manden foran mig ud og gik ind i en butik, det VAR kaos.

 

Og så for jeg sgu vild, det var hvis sket for GPS`en før det skete for mig, nu gad jeg ikke høre på den mere , så nu kunne den bare kværne løs med at foretage U.vending, den burde sgu være forsynet med en brugsanvisning på hvordan det kan lade sig gøre i tæt trafikmed en 6 m. lang bil på en 5 m. bred gade, med folk der parkerede og kørte som en pose nødder.

 

Jeg fortsatte efter min fornemmelse af retning og efter et stykke tid ville GPS`en ikke mere U-vende, men blev helt venlig stemt og bad mig køre ind på en motorvejs gade. Det kunne jeg godt være med til, og da jeg havde kørt et øjeblik kunne jeg se Sacre Coeur i det fjerne på min ene side og Eifeltårnet i regndisen på min anden side. Nu tog det ikke lang tid at komme ud af Paris, men jeg havde jo ”misset” min lukkede Motorvej, så den skulle jo findes igen, forsøgte nu at opbygge min mistede tillid til GPS`en og lod den bestemme for nu var det midnat og jeg havde kørt rundt i Paris i 1½ time og brugt ¼ tank diesel. GPS`en fandt den rigtige vej, og jeg sidder nu på en fin rasteplads 130 km. syd for Paris. Jeg har fundet en plads mellem 2 lastbiler som IKKE står og larmer hele natten da det ikke er kølevogne. NU hopper jeg under dynen…

 

 

Torsdag d. 9. April.

 

 

En kølig morgen, havde sat vækkeuret til 8.30, men var vågen noget før, jeg sad ved morgenkaffen da det ringede.

 

Jeg vil nu tage det lidt mere med ro, ikke køre så langt som de 2 forrige dage, finde en campingplads ved aftenstid.

 

Et stort butikscenter kunne også bruges, det ville bare være sagen, men det er hvis også helligdag i Frankrig, så ingen Shop-amok…..

 

Det startede med en kold morgen kun 10 gr., nu har jeg frokost stop, klokken er 15, sidder ude i en skøn lille park med en sø og spiser, kan nøjes med T-shirt, temperaturen er nået op på 24 gr., det er rigtig dejlig varmt.

 

Det går fint med at køre ad landevejen, her køre man på 1. Klasse, 2x2 spor med en bred midterrabat lige som en fin motorvej, og man må køre 110 km/t. dog ophøre den fine vej ved byerne og jeg må snegle mig ind gennem dem, - fint med mig. Jeg syntes jeg både ser og oplever mere på landevejen, og ser lidt af byerne. Der er ofte fine rastepladser langs landevejen, dog nogle steder kun et ekstra spor som man kan trække ind i og parkere.

 

I morgen MÅ jeg altså stoppe ved en bar og få en rigtig god og stærk dobbelt Expresso, det har jeg slet ikke fået endnu.

 

Nu er jeg kørt ind på en campingplads for natten, det er i Chevanceaux, den hedder Bellevue, men der er nu ikke meget Bellevue over den, ingen personale, men bad og toilet er åbne og det er pænt og rent, så må jeg se om vandet i bruseren også er varm i morgen tidlig. Der er meget larm af frøer her, det minder mig meget om en af dagene på Pilgrimsruten sidste år hvor jeg gik det meste af en dag langs kanaler med kvækkende frøer.

 

 

 

 

 

 

Langfredag d. 10. april.

 

 

Jeg kan høre det regner ude, dog ikke mere end 20-30 unge mennesker træner Basket Ball på en bane lige op til vognen.

 

Det ser ikke ud som om der er kommet nogen for at passe campingpladsen, mon der er nogen til at tage mod betaling når jeg køre??

 

- nej det var åbenbart gratis

 

 

I dag korter jeg turen ned, regner med at køre til den lille by St. Jean Pied de Port hvor fra Camino France starter. Camino France er den rute jeg gik sidste år, jeg startede bare først i Pamplona på grund af meget høj sne i Pyrenæerne.

 

I morgen fortsætter jeg så over Pyrenæerne og ind i Spanien.

 

Øv! syntes nok der var noget jeg havde glemt der hjemme, i dag har jeg opdaget hvad det var – Jeg mangler en let trøje at tage på, jeg har flere fleece bluser, men ingen trøjer med – ØV igen….

 

 

Rundede Bordeaux, der var en rigtig styg trafik og jeg kørte i kø det meste af en time for at komme gennem byen.

 

Efter at have kørt omkring ½time syd for Bordeaux ændrede landskabet sid drastisk, jeg har kørt gennem Vin og Cognac distrikterne set vinmark på vinmark, nu blev det rigtig sydlandsk at se på, Pinjeskove og meget sydlandsk udstyrede rastepladser med masser af udendørs spiseplads under høje slanke Pinjer, grimme graffiti malede bygninger med ækle pedal lokummer.

 

Det har småregnet hele formiddagen, lige nu holder jeg på en rasteplads og venter på at et forrygende uvejr driver over. Det blev pludselig meget mørkt og himlen dækket af kul sorte skyer, alle begyndte at trække ind på rastepladserne, det gjorde jeg så også, men da var uvejret allerede så småt startet.

 

 

Der må have været en meget stærk storm her i området hvor jeg køre, ca. 50 km. nord for Bayonne. Man kan se store områder med Pinjer der er knækkede, nogle steder ser de ud som de Sdr. Jyske skove efter orkanen i 1999, bruddet på træerne ser ret frisk ud, så det må være noget der er sket indenfor de sidste måneder.

 

Så er jeg nået til Bayonne hvor der IKKE er motortrafikvej rundt om byen som der ellers har været flere steder ved de store byer – nej nej… Tog lige turen hele byen igennem, og den er faktisk stor – skulle jeg hilse og sige. Fik f….. ødelagt køkkenbordet da jeg fik baghjulet i et hul i vejen, nåede at dreje væk fra det men kunne ikke nå at få hele bilen ”kastet” udenom, kørte ellers kun omkring 30 km/t da der var vejarbejde. Da jeg ramte hullets sprang et skab op og et glas med syltetøj faldt ud og lavede et grimt hul ØV ØV ØV ØV………………. SURT!!!!

 

 

- Er nu nået til St. Jean Pied de Port i Pyrenæerne, jeg fandt en autocamperplads hvor jeg nu holder sammen med 37 andre Autocampere ved byens sportscenter. Regnen pisker ned og jeg tror ikke det stopper mere i dag, her er kun 8 gr. Og jeg har sat varme på, så nu sidder jeg her og hygger med friskbagt lun Flutes med ost og en god kop kaffe.

 

 

Lørdag d. 11. April.

 

 

Har brugt formiddagen til at kikke på byen, en rigtig sød lille bjergby med en gammel borg på toppen af bjerget over byen, der oppe fra er der en fantastisk udsigt ned over byen og rundt på bjergene, der er godt med sne på nogle af de bjerge der ligger tæt på byen, håber ikke jeg skal helt op til det.

 

Jeg har været på Cafe og fået min expresso, har kikket butikker og hvad der ellers er at se her oppe, købt et par små souvenier.

 

Nu er kl. 14.30 og jeg vil fortsætte over bjergene til Pamplona som kun ligger 70 km. væk, håber vejene er nogenlunde, og at jeg ikke skal op i sneen.

 

 

 

WAUWuuuuu…….

 

Skal love for at jeg kom på bjergtur og tur i sneen –en ting jeg også burde have haft med var min pelshue, handsker og lange støvler, for her ligger sneen højt og det er snevejr. – Stakkels Pilgrimme - Høj sne over alt, blæsende og koldt. Vejen er fri – endnu da – Da jeg var højest oppe i passet, og havde været lidt rundt i snevejret og set mig omkring, kom sneploven og vendte rundt, så jeg skyndte mig at hoppe i bilen og følge efter, så var jeg da sikker på nogenlunde farbar vej ned.

 

 

Det holdt op med at sne da jeg manglede 27 km, til Pamplona, vejen gik ned og ned og ned, så det var nogenlunde hutig overstået. Fik drejet en gang for tidlig i en rundkørsel, og endte ved et kæmpe butikscenter, så kunne jeg jo lige så godt få handlet med det samme.

 

Har købt Jordbær nøjjjjj hvor skal jeg smovse 2½ kg. flotte røde kæmpe bær for 2.99€ = ca 22,50 kr. og når jeg har spist dem køber jeg flere, - til den pris…………..

 

 

Ville have været på en campingplads som sidste år lå ved siden af det Alberque vi overnattede på i Puente la Reina, men den var lukket, så jeg kørte ud på motorvejen og holdt på en rasteplads hvor der holdt en autocamper mere.

 

 

Søndag d. 12. April.

 

 

Jeg fik ikke sovet meget i nat, syntes egentlig det var OK hvor jeg holdt, men min underbevidsthed har måske syntes det modsatte, for klokken var omkring 6.30 inden jeg faldt i søvn. Fik sovet 3 timer, det var ikke meget, men så må jeg tidlig i seng i aften.

 

Jeg er nået til Irache hvor jeg var rundt at kikke på klosteret, vin museet og skulle selvfølgelig også lige ned og kikke på hanerne hvor man kan tappe fri vin – ingen vin til mig selv om jeg kunne have taget en dunk og fyldt.

 

Jeg talte med en gruppe Spanske autocamperfolk, spurgte dem hvordan de overnattede, de fortalte at det var sikkert, og OK at overnatte hvor jeg syntes der var godt, de brugte ikke selv campingpladser.

 

Da jeg kom tilbage fra min rundtur i Irache havde spaniolerne "spærret" mig inde, de havde lavet en vognborg af camperne, og min var med i borgen sammen med 3 andre, de havde fået laver et fint læ sted og står inde midt i vognborgen og spiser og hygger sig, de har skam spurgt om jeg skal køre for så vil de flytte en vogn så jeg kan komme ud, jeg fortalte at jeg lige skulle have kaffe, men nok skulle sig til når jeg ville køre.

 

Da jeg gjorde klar, gik den ene af mændene rundt og kikkede lidt underligt, til sidst kom han hen for at få stillet sin nysgerrighed, han spurgte om jeg var alene, det bekræftede jeg , og så sagde han en hel masse på spansk og gav mig at ordentlig knus og et kæmpe klap på skulderen, og da jeg kørte stod de alle og vinkede, det var både dejlig og hyggeligt, en god fornemmelse :-) .

 

Jeg er nået til Burgos og er kørt ind på en campingplads for at få mulighed for at komme på Internettet, her er godt fyldt op på grund af helligdagene, men det er Ok, alle omkring mig er søde og venlige, og jeg kan få foretaget den helt store rengørings tur i morgen formiddag her trænger til at blive støvsuget og tømt toilet m.m.

 

 

 

 

 

 

 

 

Mandag d. 13. april

 

 

Ih hvor har jeg sovet i nat, kom sent i seng da jeg sad og chattede med venner og familie over Internettet efterhånden som de kom på nettet. Jeg havde købt mig til 6 timer på campingpladsens Internet.

 

Vågnede helt groggy kl. 9.15, har slappet af hygget mig i formiddag, har også fået støvsuget og ordnet flere ting i vognen, så nu vil jeg snart køre over til service bygningen og få serviceret vognen, skal af med spildevand og have tømt toilet.

 

Det ville ellers have været fint at tage en ekstra dag/nat her, men jeg syntes det er for dyrt, her er intet ud over nogle udemærkede bade-og toiletforhold og det koster 21€ pr. nat + internetforbindelsen 3,50 Euro for 6 timer og 1 euro for 6 min. under bruseren, så det løber op.

 

Vejret er fint, men kun 11 grader, solen skinner fra en skyfri himmel så det skal nok blive en dejlig dag .Jeg har siddet og kikket i bøger og kort det bliver altså svært at nå alt det jeg gerne vil på de 3 dage jeg har tilbage inden jeg skal være i Triacastela, men så må jeg dele det op og tage en uge efter d.3. maj hvor jeg fortsætter fra Triacastela og ud til kysten . Jeg VIL til Finisterre denne gang, jeg vil også gerne en tur op over Punto Alto.

 

Det har været en god dag, har brugt meget af tiden til at køre rundt og kikke på steder og landsbyer hvor jeg har været sidste år, har kørt ad små veje langs Caminoen så vidt det har været muligt. På en rasteplads kom jeg i snak med en ung Spansk Pilgrim, han var meget usikker på om alberguet i næste by havde lukket, og var det lukket skulle han gå 10 km. mere, og det var ved at være sidst på dagen. Jeg tilbød at han kunne køre med mig de 10 km., så var han sikker på at få en seng, han havde lyst, men mente alligevel at han burde gå.

Jeg kom forbi Alberguet 2 km. længere fremme, der sad folk i haven, så det havde åben - godt for ungersvenden....

 

Jeg havde selv problemer med at finde et overnatningssted, vidste fra sidste år, at der var en rigtig fin campingplads i Hospital de Orbigo, men da jeg holdt udenfor porten kom der en og lukkede den, jeg spurgte hvornår jeg kunne komme ind, det kunne jeg næste fredag når de åbnede igen ØV....

 

Kørte videre mod Astorga gennem små landsbyer hvor jeg i den ene af byerne kom til begravelse skal jeg love for. Jeg kørte ad en smal landsbygade, og et stykke fremme for mig kunne jeg se at gaden var tæt af mennesker- meget tæt - mange mennesker - jeg troede det var en demonstration, eller et optog i forbindelse med afslutningen på Påsken. Jeg trak ind til siden og holdt stille, kunne da se at det var omkring et par hundrede mennesker der kom imod mig.

Det viste sig, da de kom nærmere, at det var en begravelse hvor sikkert hele landsbyen og opland var med som følge, midt mellem de forreste mennesker gik præsten med mikrofon på, og sang så det kunne høres over hele byen, de fleste af deltagerne sang med og resten snakkede, det var en ret speciel oplevelse.

 

I Spanien er det hvis normalt at man holder begravelser om aftenen, og i landsbyerne har jeg mange gange set, at man, når en person er død, sætter opslag (dødsanonnce) op i form af en trykt A-4 seddel som bliver hængt op bl.a. i butiksruder og Bar vinduer.

 

Jeg var dårlig kommet ind i Astorga før jeg så et skilt der viste mod en autocamperplads, kørte efter det, og fandt en fin plads mellem byens Tyrefægter arena og Heliporten, her holdt i forvejen 2 autocampere og jeg kunne fint være mellem dem. I den ene var et sødt engelsk par som jeg snakkede lidt med, den anden var hvis Spansk.

 

 

Tirsdag d. 14. april.

 

Nix! Den anden autocamper var Tysk hihi !!

 

Efter en dejlig nats søvn steg jeg til morgen ud af min camper og blev mødt af Christel - den tyske dame - med et "Guten morgen", så snakkede hun, og fortalte...

Hendes mand gik på Caminoen, og hun kørte autocamperen, når hun altså turde. I et par dage havde hun holdt her på pladsen da hun ikke turde køre over bjergene, og slet ikke ville køre i Ponferradas trafik, hun vente mens manden gik fra Astorga til Ponferrada, så ville han tage bussen retur til Astorga, køre Christel og autocamperen til Sarria eller Portomarin, tage bussen tilbage til Ponferrada og igen gå derfra og frem til hvor Christel holdt med autocamperen. Han ville helst heller ikke sove på albergue da han var bange for væggelus, (dem er der bare ikke nogle af på denne årstid) - besværligt - Ja mon ikke! Men det er hans camino, og deres måde at gøre det på.

Jeg tilbød Christel at hun kunne køre bag mig over bjergene, jeg skulle nok køre langsom og være forsigtig, evt. stoppe min vogn og køre hendes gennem de værste steder hvis hun ikke selv turde, så kunne hun ringe til sin mand og fortælle ham hvor hun endte. Hun syntes det lød tillokkende, men efter moden overvejelse kom hun alligevel frem til, at det turde hun ikke, så hun ville blive til manden kom tilbage. Sagde at når hun kom i nærheden af Triacastela ville hun besøge mig på Aitzenea....

 

Lige nu holder jeg oppe i bjergene, er for et par hundrede meter siden kørt over et Pas, bjergene på den anden side tog fuldtændig vejret fra mig, jeg er i 1200 m. højde og her er så fantastisk smukt, jeg sidder på en rasteplads og kan se et par dale og ellers kun høje bjergskråninger hele vejen rundt, mange af bjergene er lilla i alle nuancer af lyng.

Her er sikkert barsk om vinteren, før Passet et par km. bagud ved en tankstation, stod sneplove linet op, jeg tror der var 10-12 stykker.

 

Nu vil jeg fortsætte til Ponferrada, jeg ved, at der er et kæmpe butikscenter, det har jeg stillet GPS`en til, så nu skal der shoppes igennem

 

Fik købt en bluse der var nedsat med 50%, og den trøje jeg manglede og lidt til køleskabet samt frisk brød, det var det hele.

Kørte videre og endte i bjergene ved Portela de Valcarce på en stor P.plads for lastbiler og busser overfor et Hotel og et albergue, her kørte jeg ind og overnattede.

 

Onsdag d. 15. april.

 

Sov til kl.9.00, kunne godt have snuppet en time mere - Spanierne og deres måde at parkere på !!!!!! -

Et par meget store og ekstra lange lastbiler havde spærret mig inde og chaufførene sov. Jeg kunne have vækket en af dem, men jeg har jo tid nok, så jeg drev lidt omkring, var ovre ved hotellet i nogle boder og købe Tomater og frisk Flütes. Kl. 10.00 var den ene af chaufførene vågen og er begyndte at gøre klar og spise morgenmad, så vare det ikke så længe før jeg også kan komme videre....

 

Jeg har fulgt smalle og stejle bjergveje hvor jeg er stoppet hver gang der har været mulighed for det, har holdt mange pauser og nydt udsigten. Det har været en smuk tur.

 

Er nu på toppen af O Cebreiro, har fundet en fin Parkeringsplads hvor jeg sagtens kan overnatte, men her er kun 5 graders varme og snevejr ind imellem, så jeg tror det vil blive en kold nat, jeg foretrækker at fortsætte ned i varmere områder 6- 700m. højde for natten, der er nok lidt mere varmt og ingen snevejr, men først skal jeg byen rundt et par gange og kikke , det er en sød og helt speciel lille Galisisk landsby med mange rundhuse med stråtag, alle huse i byen er opført i kampesten og byen er et turistmål, men i dag er der ikke mange turister - kun mig og nogle få pilgrimme.

Sidst jeg var her var fra lørdag til søndag, og da var der fyldt op med turister allerede lørdag eftermiddag da jeg kom frem, sidste år da jeg var her var det varmt - 30 grader, så nu ha jeg oplevet byen både i sommervarme og "næsten" vinterkulde. Jeg var rundt og kikke og købte et par souvenier i den lidt "pænere" prisklasse, bl.a. sølv ørenringe, hyggede mig med en kop expresso og fik varmen på Baren.

Det var dejlig igen at opleve O Cebreiro, jeg forlod stedet ved 15-tiden da det var ved at trække op til uvejr ind over bjergene og det så småt var begyndt at sne igen.

 

Nåede til Alto do Poio hvor jeg også lige måtte have et stop og en tur ind på Baren, her fik jeg lidt frokost og igen en kop expresso, jeg snakkede lidt med et par amerikanske pilgrimme som også sad der, det blev endda til en ekstra tid der, for netop som vi alle skulle til at forlads Baren startede et forrygende uvejr det sneede og haglede så det var umuligt at gå udenfor, så vi købte en ekstra kop expresso og nød den ved Pejsen mens uvejret trak over.

 

Jeg kørte videre til monumentet og skulle have et foto af pilgrimmen der, men uh ha det var ved at gå helt galt, jeg kørte ind, og ville lige vende bilen - jeg kunne mærke at hjulene ikke kunne få fat i græsset - panik panik, skulle jeg overnatte her på en forblæst bjergtop kørt fast i mudder????

 

Efter lidt rokken frem og tilbage med en muddertilsølet bil kom jeg løs og kunne fortsætte, fik også taget mine billeder. Og som Christel sagde i går - Det er kun søndagsbillister der køre rundt i en ren og nyvasket Camper - det var min bestemt ikke mere nu...

 

Uvejret kom igen, det haglede sneede og regnede og skyerne lå ned over bjerget så man ikke kunne se en hånd for sig, jeg "kravlede" langsomt ned, da jeg var kommet et stykke ned lysnede det og jeg kunne igen se solen.

 

Nedturen var meget smuk - som jeg også huskede det fra sidste år - meget betagende, og jeg var ked af at der ikke var mulighed for at finde et sted at stoppe så jeg kunne fotografere, vejen var stejl med mange hårnålesving så jeg kunne heller ikke tage billeder mens jeg kørte, det ville være for farligt.

 

Inden jeg så mig om var jeg i Triacastela, hvor jeg lige fik et glimt af Albergue Aitzenea mens jeg kørte forbi, det ser ikke ud til at der er mulighed for en parkeringsplads til camperen, så jeg er spændt på hvor den skal stå de 2 uger jeg skal være i byen.

Kørte videre til Samos hvor jeg fandt et sted at holde. måske bliver jeg her til d,. 17 som er i overmorgen, jeg vil i hvert tilfælde se klosteret i morgen, of så må jeg se hvad der ellers sker.

 

torsdag. 16. april.

 

Kunne igen ikke sove i nat, faldt først i søvn hen ad morgenstunden efter at jeg havde "bællet" et stort glas cognac og cacaomælk.

 

Vågnede kl. 10.00, kun 7 grader ude,fint varmt i vognen da jeg har haft varme på.

Ved 12-tiden gik jeg hen for at se klosteret og komme med på en rundvisning.

Det er et stort og flot kloster, det er beboet af 15 munke og pt. 7 novicer. Det er Spaniens 2. største kloster og en stor del af det er genopbygget efter en storbrand i 1951. Det har i de lange gange meget flotte vægmalerier som jeg godt kunne have brugt mere tid på at kikke.

Klosterkirken var smuk, men noget mindre end det så ud til ude fra.

 

I en butik i klosteret købte jeg er stor og flot sølv muslingeskal som jeg vil have i mit halsbånd.

 

Efter klosteret gik jeg på bar, skulle have lidt frokost og var også kaffetørstig, på baren sad 4 pilgrimme, og blandt dem var Henning fra Tarmkanten, vi fik snakket lidt, inden de fortsatte, det var hyggeligt.

Da jeg kom tilbage til vognen gik jeg en tur langs floden, men måtte skynde mig tilbage da jeg kunne se det trak op til uvejr - og her sidder jeg så - det

lyner, tordner og hagler så det ikke er til at være i vognen for larm, jeg er bestemt heller ikke helt stolt ved situationen, det et ret uhyggeligt, jeg er ikke den store beundre af tordenvejr og lyn.

Jeg håber at tordenvejret tager noget af kulden med sig og dagene bliver lidt mere varme, i første omgang er der nu sket det modsatte, temperaturen er faldet fra 11 grader til 6 grader ØV det var ellers koldt nok endda.

 

Tordenvejret er stoppet og der er igen 11 grader ude.

 

Jeg har været i byens eneste supermarked, en blandet landhandel, Menuen i aften står på Brasede kartofler af nye aspargeskartofler og et par tykke skiver skinke Uhmmnnn...

 

Så er det i morgen jeg skal være i Triacastela, jeg er spændt på hvordan det er, og hvordan det vil gå, tænker meget på det. Jeg vil starte her fra Samos ved middagstid, det er kun 10 km. gennem bjergene, så det vil ikke tage mange minutter at nå frem.

 

Jeg har fået en "ven" her i byen, en udviklingshæmmet som går og "lurer" oppe på fortovet, han synger meget højt når han går, når han ikke synger snakker han med sig selv. Minder en del om en af de mongoler jeg har haft i tidens løb. Han er bare så sød og hilser Hola mere end en gang når vi går forbi hinanden.

 

Samos er ikke en by hvor der sker noget, så jeg vil gå i seng med en god bog nu kl. 20.45 .....

 

 

 

 

Copyright © All Rights Reserved Bente Jørgensen