Om mig

Hvem er vi?

 

 

Vi er Helmer og Bente, vi bor i Sydvestjylland.

 

Vi har to voksne sønner, en i København og en i Århus, begge med hver sin dejlige kone og børn.

 

Vi har 7 skønne børnebørn, - I København bor Amalie født i 1994, Mathilde 1997, David 2003, Hjalte 2011,

I Århus Sofus Emil fra 2004 og Sigurd Storm 2008 og Kajsa 2014

 

 

 

Vores interesser er:

Bente : Slægtsforskning, Autocamperture, Børnebørnene, en god Krimi, Petanque , digital billedbehandling og PSP

 

Helmer: Computer og Håndbold.

 

Vi har i en hel del år haft campingvogn, startede med en mindre Bürstner med en lille siddegruppe i hver ende, den blev skiftet ud efter 2 år da vi ikke følte at det var vognen for os.

Vi byttede den til en Bürstner 535 med enkeltsenge, en dejlig vogn som vi havde i flere år, og havde rigtig mange skønne ture og ferier i.

 

Sommerferien 2004 på Bornholm gjorde dog sit til, at vi var blevet godt og grundig træt af at stille fortelt op, og pille fortelt ned, pakke vogn, stoppe på første rastplads og få flyttet rundt på tingene så balancen i campingvognen var god, flytte ting der var placeret inde i vognen over hjulene når vi holdt pause, så vi kunne komme i køleskab og på toilettet. Vi syntes alt i alt at det var blevet besværligt.

 

,

På båden hjem sad vi og snakkede om besværet og blev enige om at en Autocamper måtte være sagen, men hvad ville være fordele og hvilke ulemper ville det blive at skifte.

Vi lavede en liste med + og - , noterede så ned. Det eneste der kom til at stå som et stort minus var forteltet og hyggen i det, det ville blive svært at undvære, men samtidig var det jo også det vi var kørt sur i, så vi blev enige om at det skulle prøves med et skift, vi kunne da sælge igen hvis det var helt galt.

 

 

 

Vi fandt vores autocamper

Vi begyndte at kikke efter autocamper da vi kom hjem fra ferie, meldte os også ind i en autocamperklub

http://www.dk-autocam.dk

da vi håbede, at vi ad denne vej kunne hente råd og vejledning ved et evt. køb. Vi fik en god hjælp af de andre medlemmer.

På klubbens demo-side fandt vi også en rigtig god vejledning i hvad vi skulle kikke efter og undersøge på en evt. vognen inden vi købte den. Under gode råd om køb fandt vi en artikel der hed "Historien om hvordan vi fandt vores autocamper". Den blev flittig brugt da vi begyndte at nærme os hvad vi havde forestillet vi ville have.

 

Efter nogle weekender, der blev brugt til at køre rundt og kikke på autocampere begyndte vi endelig at kunne præcisere hvad det var vi søgte.

En god vogn til omkring 300.000, Ikke ældre end den er registreret på grønne afgifter (juli 1997)

Endekøkken, midtersiddegruppe med langsofa og gerne alkove.

Bagageplads under bunden, så vi ikke skulle have udendørs møbler i bagageboks på taget.

Varmt vand og mulighed for bad.

God opbevaringsplads/skabsplads.

 

Først i oktober fandt vi vognen, den opfyldte de krav vi havde, den havde enkelte skønhedsfejl, men det kunne udbedres hen ad vejen.

En LMC Liberty 5.99 m. lang, med et fint rummelig bagagerum under køkken og bad. 5 sovepladser og masser af siddeplads og slængeplads.

Den havde et kraftig stativ til motorcykel påmonteret, her kunne vi sagtens få plads til 2 cykler.

Vi hentede vognen få dage før efterårsferien 2004.

 

 

 

Copyright © All Rights Reserved Bente Jørgensen