Dagbog 31/3 -12/4 UGE 1

 

7/4

 

Sá er der Gået en uge siden vi startede, og i dag har vi rundet de første 100 km

 

 

.Aase vækkede mig til morgen, hun havde været tidlig oppe og havde lavet havregrød af vores sidste havregryn til os.

Vi var ude af Alberquet kl. 8.00, jeg ville lige ind igen og få mine vandflasker fyldt, men det kunne jeg godt glemme, der VAR låst, jeg fik dem dog fyldt ved en brønd i udkanten af byen. Vi gik ret hurtig de knap 10 km. til Longrono, vi havde bestemt os til ikke at fortsatte længere da vi så skulle gå 12 km. mere, dem tager vi i morgen.

Lige før vi kom ind i byen kom vi forbi et hus hvor en gammel kone havde kaffebord og hun kunne også stemple vores pilgrimspas. Vi donerede lidt penge og tog imod en kop kaffe. Mens vi drak kaffen kom 2 mænd og gik ind, de gik igen før vi var blevet færdige, da vi kom ud og skulle have vores grej opdagede vi at de havde glemt en vandrestav. Jeg tog staven med, og håbede at vi måske mødte dem på Alberquet, vi indhentede dem allerede i udkanten af byen hvor de stod og var lidt usikre på hvor de skulle hen. Det var den ældste af dem der havde glemt sin vandrestav, han blev meget glad for at vi havde taget den med. Vi fulgtes med de to mænd ind mod centrum, den ene talte tysk, og fortalte at de var fra Brasilien, jeg fortalte at vi var fra Danmark, og straks slog han over og sagde - er I fra Danmark, jeg kan da godt tale dansk- og så var det os der stod med åben mund ! Han fortalte at han var kommet til Brasilien som lille dreng, men at han stadig kunne både læse og tale Dansk. Vi sagde farvel til dem på et gadehjørne i byen og fortsatte så for at finde Alberquet og finde ud af hvornår vi kunne komme ind der.

Der var 2 timer til det åbnede, så vi gik igen på bar, det var ved at være frokosttid så vi fik noget at spise og noget varm kaffe. Det er koldt i dag 8 grader, så det er lidt dumt at vi har sendt jakker hjem, men vi havde ikke brugt dem i næsten en hel uge og de var tunge at slæbe på.

Vi er nu på et Alberque i Longroño, her er fint, pænt og rent og tykke madrasser i sengene, så vi skal nok sove godt i nat.

 

 

Connie du skrev om vandresandaler - mine støvler har reddet mig mindst 2 gange til nu, for enten at forvride eller brække fodledet.

 

Rigtig mange hilsner til jer alle der hjemme, håber i har det mere varmt end vi har her.

Vi skal nu hen i byen og se om vi kan finde en billig fleece jakke eller trøje som vi bare kan lade ligge når vi ikke mere har brug for den.

KNUS TIL JER ALLE.......

 

8/4

 

Forlod Longroño da refugiet lukkede for dagen kl. 8.00.

Gik gennem byen efter vi havde forsynet os med friskbagte flütes hos en lille bitte mini bager hvor der ikke kunne komme flere ind i butikken da Aase og jeg stod der med vores rygsække på.

 

Byen er så stor at det tog det meste af en time at gå igennem den, det var ikke en behagelig tur da det havde regnet hele natten og fortovene med flotte fliser der så ud som var de glasserede, var våde og glatte, så vi "skøjtede en smule rundt, det småregnede stadig det første stykke, og holdt først helt op ved 11-tiden.

 

Da vi var kommet ud af byen fortsatte vi ad en promenade hvor mange af byens beboere motionerede med enten løb eller gang.

Vi havde taget meget tøj på da det var rigtig koldt i går og vi frøs da vi var ude at tjekke vejret til morgen, så vi mente også at det ville blive en koldt i dag. Vi måtte dog ret tidlig stoppe og tage nogle bluser af da vi efterhånden var våde af sved.

Promenaden vi gik på var omkring 5 km. lang og flot belagt med røde fliser, da vi kom ud for enden af den, kom vi ind i et stort friluftområde med legepladser, fiskesø, grillpladser og restauranter. det så rigtig dejlig ud. Vejret var efterhånden blevet fint, og vi nød det var holdt op med at regne.

Vi ledte efter et sted hvor vi kunne købe en kop kaffe og endte på en bar i en privat klub, her var tennisbaner, swimmingpool og bag hele friluftsområdet var der golfbaner - De så rigtig flotte -og udfordrende ud Connie -

Vi blev vel taget imod i klubben og slappede af der en tid inden vi fortsatte.

Turen i dag har været ad brede stier og grusveje, vi har også gået en del på asfaltveje hvilket vi ikke mere syntes er særlig behageligt, vi har fulgt brede stier langs motorvejen, spiste vores frokost ved ruinerne af et gammelt Pilgrimshospital lige før Navarette efter omkring 12 km.

Vi besluttede at fortsætte til Ventosa, troede det kun var ekstra 4 km. da det ligger uden for selve Caminoen, men det viste sig at det var nærmere de 8 km. Det var begyndt at blæse op, så det blev til 8 km. i strid modvind.

Det var en virkelig hård tur for mine fødder, jeg havde købt nye såler til mine støvler i går, og dem skulle jeg lige vænne mig til at gå med. De skal efter hvad der står på vejledningen tage noget af stødet fra hælen, det føles også sådan, men de er lidt anderledes at gå på, så der skal lidt tilvænning til.

Vi nåede Alberquet ved 16-tiden og blev taget meget venlig imod, her er hyggeligt, pænt og rent - rart at være. Vi har fået samlet en bunke snavsetøj, som vi har fået vasket - det var hårdt tiltrængt, vi har hver gået i det samme par bukser siden vi startede, de var oprindelig sorte, men vi var overbevist om at folk troede at de var grå.

Vi har plukket vildt Rosmarin i dag.

Vi har beundret meget smukke æbletræer i blomst.

Vi har set 2 Ørne, og rigtig mange storke.

Der er utrolig mange storke her nede, vi kunne måske bede nogle af dem om at flyve til Danmark. Flere gange har vi samme sted set 8-10 stykker i luften på samme tid, det er et flot syn.

 

 

 

9/4

Nu begynder det hele at virke lidt mere dagligdags for os, tingene er ikke mere så nye, vi har fået opbygget rutiner.

Op om morgenen omkring 6.30 -7.00, gøre os klar, spise morgenmad (hvis vi har noget, ellers skaffer vi et eller andet) Finde ud af vejret, det gør jeg som regel når jeg er ude at ryge.

Tage tøj på efter vejrforholdene og så af sted, følg de gule pile --->>>

Kaffepauser, frokostpause, og andre hyggepauser...

Komme frem til et Alberque, få stemplet vores pilgrimspas, betale, få en seng tildelt, tage bad, slappe af over en kop kaffe, få vasket tøj, snakke med dem vi allerede kender eller møde nye pilgrimsvenner, finde et sted vi kan spise aftensmad, derefter tilbage til Alberquet og i seng, vi sover straks, ikke noget med at ligge vågen, pilgrimme er skam et travlt folkefærd, og vi er rigtig godt trætte efter en dag ude i luften.......

 

I dag startede vi fra Ventosa kl. 8.00, vi sov på et rigtig hyggelig Alberque som var østrigsk ejet, og indehaveren var typen at hun ordnede alt hvad hun kunne for os.

Vi var så heldige da vi kom, at vi fik et rum hvor der kun var en enkelt tysk mand, han flygtede skyndsomt da vi invaderede værelset, så vi havde eneværelse med 6 senge..

Vi havde fået fortalt at vi fra Ventosa til Najera skulle gå 10 km. langs motorvejen, det syntes vi ikke var så tiltalende, men det passede heller ikke,vi kom ind over bjergene, gik langs vinmarker, det var en dejlig tur, og smuk.

Vi havde ikke fået morgenmad inden vi tog af sted, så det sad vi oppe i højderne med en fantastisk smuk udsigt og spiste på et par store klippeblokke ved 9.30-tiden.

I Najera fandt vi en bar hvor vi fik kaffe og noget brød med ost og skinke (jeg har lært hvad det hedder på spansk lone:-) )

Vejen ud af Najera gik op over et bjerg, bag byen var der stejle høje klipper, og på dem, - ligesom i et højhus, var der i flere "etager" storke, Aase talte omkring 30 stk, og det var bare hvad vi kunne se. På borgtårnet var der mindst 4 storkereder.

Vi nåede Azofra ved 14-tiden og har fået en kabine på det kommunale Alberque.

En kabine er bestemt ikke noget at "kimse" af, der er 2 enkeltsenge, 2 skabe, og vi har hver vores lys over sengen, vi har en fransk altandør ud til det frie, det er bare et luksusrum, Det bliver skønt at skal sove kun 2 i rummet i nat.

 

10/4

 

Skulle først være ude af Alberquet kl. 8.30, den rene luksus - vi gik der fra kl. 8.15, men kun rundt om hjørnet hvor en bar havde morgenåben og vi kunne købe morgenmad, baren var næsten fyldt da vi kom, udelukkende af Pilgrimme.

I dag skulle vi på en temmelig voldsom stigning til Ciruena, vi skulle op til 730 m. højde, det lyder ikke af meget, men den var pæn hård da det både var koldt, regnvejr og stærk blæst. Da vi nåede op på toppen af bjerget mødte vi et Australsk par Alan og Anne, og en ung Fransk mand som jeg havde mødt på Alberquet i Longrono, de var nået op lidt før os og holdt pause deroppe. Den unge franskmand kom med en kommentar til mig da jeg lige skulle have en smøgpause og tændte en cigaret,(han er selv ryger), jeg svarede, at som han jo godt vidste var det skønt med en smøg, og nu manglede jeg bare kaffen. Pludselig havde han fundet gryde og gasbrænder frem af sin rygsæk, jeg kunne supplere med kaffe og kiks, og så var der dømt party, vi hyggede os rigtig i blæsten på toppen af bjerget og måtte også i regnslagene igen, dem havde vi brugt det meste af formiddagen hvor vi havde travet 3 timer i regn og mudder, men en kort tid inden vi nåede helt op var regnen stoppet, og begyndte så igen under vores "party".

Da vi nåede Ciruña gik vi først gennem en hel nybygget by med golfbane og svømmebad, der var ikke et øje, og byen var en hel spøgelsesby.

Da vi kom op til den gamle bydel syntes Aase ikke at hun ville holde frokostpause, jeg havde brug for det, så vi skiltes, og aftalte at hun gik videre og sendte mig en SMS hvor jeg kunne finde hende når jeg nåede frem til Santo Domingo de la Calzada.

Jeg gik ind i den gamle del af Ciruna og fandt en bar hvor jeg kunne få kaffe og frokost, fandt baren, men den var ikke noget at skrive hjem om. Et stort koldt og upersonligt lokale, her var dog en del pilgrimme, Alan og Anne var lige ankommet så vi hyggede os sammen en times tid inden vi brød op og gik videre.

Vi fulgtes til Santo Domingo de la Calzada, Aase ringede i mellemtiden at hun havde forsøgt at holde en seng til mig, men det kunne ikke lade sig gøre, alt var nu optaget, hun havde fået besked om at jeg kunne tage en bus til næste by kl. 18.00 i aften.

Da jeg kom frem til Alberquet forsøgte jeg alligevel om ikke jeg kunne få bare en madras og sove på guvet, men det ville de ikke være med til. Jeg var dog så heldig at en dame kom ud og fortalte at hun alligevel gerne ville videre og at jeg kunne få hendes seng. Stor lykke!!!!

 

Vi havde nogle dage i træk gået samme strækning som en flok unge mennesker fra en Koreansk teatergruppe, de var lidt hurtigere end vi var da de gik uden bagage, det blev sendt med en bil, dette bevirkede at de optog en del sovepladser som de jo var kommet først frem til, det var ikke så heldig, især hvis vi kom steder hvor der ikke var særlig mange pladser.

 

Da jeg fik støvler og strømper af havde jeg på nogle af tæerne reddet mig nogle gevaldige vabler, ikke af at gå, men en allergisk reaktion som jeg har haft enkelte gange før, jeg kan se at der er en del mere på vej, de gør ikke ondt, men springer de vil det nok give en del ubehagelighed og jeg kan være nød til at tage bussen et par dage, og det er ikke lige hvad jeg har lyst til, jeg er ved at være ret godt gående, og det vil jeg nødig have ødelagt af at skulle sidde og f... den af i en bus.

Jeg har været på apoteket og fået noget til at spraye på, som skulle virke mod allergi, jeg håber det kan hjælpe.

 

Ellers går det godt, vi sidder igen på en bar, det tisse-rgner udenfor som sædvaneligt, vi har været på cafe/konditori og fået eftermiddagskaffe, de havde de skønneste chokolader og kager " Christine Jørgensen kan godt pakke sammen.

f

Frokostpause i ruinerne af et gammel pilgrimshospital

 

11/4

 

 

Uh Ha for en nat!!!!!

Jeg var i seng lidt før kl.22 i aftes, og var så småt ved at falde i søvn i det fælles snorkekor der lød rundt i rummet, og lidt larm fra køkken/spiserum, hvor den Koreanske teatergruppe med unge mennesker hyggede sig med nogle unge fra Frankrig. Nogle middelaldrende Fransk/Canadier lå længe og brokkede sig meget højlydt over larmen, som dog ikke var værrer end jeg sagtens kunne have faldet i søvn til den selv om jeg sov meget tæt på døren til det rum hvor de unge mennesker hyggede sig. Præcis kl. 22 stod en af kvinderne ud af sengen og gik ned til de uge og råbte og skreg af dem, hun skabte sig helt vildt, det hjalp i 2 min. så hyggede de unge sig igen og havde det sjovt. Det mest forstyrrende for mig var egentlig Fransk/Canadierne som i fællesskab brokkede sig videre på sovesalen og det var så højt at de overdøvede "larmen" fra de unge mennesker.

Da klokken blev 22.30 gik jeg ned og fortalte dem stille og rolig, at klokken nu var mange og at gruppen i sovesalen var meget sure, og om ikke de ville dæmpe sig for man kunne høre hvert et ord de sagde. De var både søde og høflige og der blev ro, de unge gik i seng.

Jeg ved ikke om Koreanerne ville tage hævn over den hysteriske canadierne, (en af de Canadiske mænd var også på et tidspunkt "kammet" helt over, han fløj ud af sengen, stillede sig truende an og så ud som om han ville slå på en ef de unge koreanske mænd. Måske var det et tilfældig, men til kl. 02.30 var der en konstant renden på toilettet af mindst een af de unge mennesker hver 10 min.

 

Jeg sov fra kl. 3.00 til kl. 5.30 hvor fransk/canadierne stod op og var en hel del mere end normal støjende, de tændte alt lys, råbte højt til hinanden og der var en ret ubehagelig stemning, Jeg blev liggende til Canadierne var gået, og havde et stille håb om ikke at rende ind i dem igen, Aase sov i en anden sovesal, så hun havde sovet godt hele natten.

 

 

Startede dagen med en flad kop nescafe. Gik 1 1/2 time før vi fik morgenmad. Det er rigtig koldt her til morgen, vi fryser og har måtte tage mere tøj på.

Vi vil ikke gå ret langt i dag, vi vil gerne lægge afstand til det meget støjende selskab fra i nat.

Vi har gået omkring 11 km. og er nu i Redecilla del Camino, har fundet et dejlig lille Alberque, vi er de første, så vi kan igen tage hvilken seng vi har lyst til, den har jeg behov for, jeg har været træt hele dagen efter kun at have sovet et par timer i nat. Byen er ikke noget særlig, vi håber at kunne finde et sted og få noget at spise, her er ikke nogen butik hvor vi kan købe noget. Vi har tilbragt eftermiddagen i baren i Alberquet, her var der ild i den åbne pejs og vi har nydt godt af varmen. Det skønne er at skorstenen fra baren er ført op i det rum vi sover, så vi får det også dejlig varmt i den lille sovesal. Jeg tror ikke her er over 6-7 grader i dag, jeg sidder på turistinformationen og skriver, og har jeg mange trykfejl er det fordi jeg burde have haft handsker på her hen, mine fingre er iskolde og stive.

 

Vi havde regnet med at kunne spise i Baren på Alberquet i Redecilla del Camino, men de lavede ikke mad mere, der var et mini-køkken og vi blev enige om at bikse noget sammen, vi fik at vide at vi kunne købe lidt dagligvarer i Baren på hovedvejen hvor de havde et lille butiksudsalg. Da vi ville købe lidt ind ville de ikke sælge os noget, måske håbede de så at vi kom der op og spiste, det var nemlig det eneste sted i byen man kunne købe mad og/eller spise, så de havde magten over os men Baren der oppe var decideret uhumsk, så vi ville ikke risikerer vores helbred ved at spise der, eller ende med dårlige maver. Ejeren og konen var meget lidt tiltalende og direkte uvenlige, så at spise der var bestemt udelukket....

 

Vi gik tilbage til Alberquet og rodede Køkkenet igennem for at finde noget spiseligt som andre havde efterladt, vi fandt 1/2 pose spagetti og en flaske ketchup, så det var hvad vores aftensmad bestod af.

Heldigvis var det et dejlig lille Alberque med en god lille Bar som serverede en fortrinnelig kaffe, og de havde åben pejs som vi fyrede kraftig i da skorstenen gik op gennem vores soverum og gav varme der oppe.

 

 

 

Vi er nu kommet gennem La Rioja regionen og ind i Burgos, vi har rundet 160 km. som er 1/5 af vejen. Jeg er ikke generet særlig af mine "vabler", men de er store, og der er ikke kommet nye. Det jeg købte på apoteket i går har hjulpet lidt tror jeg.

 

Kan i alle have det rigtig godt der hjemme - jeg har det fint og er OK!!!!

 

 

12/4

 

Ikke nye udbrud af allergi, men føj for et par vabler, de gør heldigvis ikke ondt, så det er til at leve med.

Startede fra Redcella del Camino på en flad kop kaffe, vi havde intet at spise (og hvad lær' man så af det? )

 

Vi havde en god tur på 13 km.

Vi er nød til at afpasse vore dage efter afstanden mellem Alberquene da vi ellers kan få enten en meget lang dag eller en ganske kort.

Vi skal også have en kort dag i morgen da vi i overmorgen skal op over et bjerg, en rute på 12 km. hvor det bare går op ad. Den første by vi kommer til efter opstigningen har måske kun et lukket Alberque, der går i hvert tilfælde rygter om det, da præsten der passer det skulle være død for et par dage siden.

Vores tur i dag var langs landevejen på brede stier med kort afstand mellem de små byer. Vi havde regnet med at kunne få et ordentlig morgenmåltid i den første by vi kom til som kun var 2 km. væk, men det kunne vi ikke

Det første sted vi kunne få noget mad var 7 km. væk, og det var et hotel, så vi var godt sultne og nød det rigtig da vi nåede frem.

 

Resten af vejen til Belorado var hurtig overstået. I byen var der 5 Albergue så vi bestemte os for at finde et så tæt på centrum som mulig. En gade fra torvet fandt vi et rigtig dejlig sted, her kunne vi få aftensmad og morgenmad næste dag inden vi gik videre. Stedet var et rigtig familiedrevet sted, hyggeligt, pænt, rent og dejligt. Der var en swimmingpool i haven (ærgerligt at der ikke var 25 graders varme), maden blev serveret i et flot spiserum på fuld højde med en pæn restaurant, der var vin til maden, en dejlig veltillavet mad som blev serveret af husets datter og søn. Et par søde unge mennesker.

 

Vi gik en tur hen på torvet efter at vi havde fået os indrettet og dagens tøjvask overstået, vi var så tidlig fremme i dag, at vi også fik hvilt en times tid, for første gang på turen fik jeg en lille eftermiddagssøvn.

 

Det er rigtig sjovt at være en del af Camino”familien”, på torvet mødte vi først vores ” kaffeven” den unge franske mand fra bjergtoppen, så var der et fransk ægtepar vi på et tidspunkt havde delt soverum med der vinkede og råbte til os fra en fortovsrestaurant, så en spansk ung pige jeg havde sovet ved siden af for et par dage siden vi mødte. Underligt at gå rundt i en lille spansk by hvor man aldrig før har været, og så kender man rigtig mange af de andre der også er i byen.

 

Vi mødte to norske piger som var sammen med en Canadisk dame, vi fik en god hyggesnak med dem også – sjovt, for det mest brugte sprog på Caminoen er Engelsk, først når man har hørt hvilket land den man taler med kommer fra ændre man sprog efter behov – Med de norske piger stod vi en tid og talte engelsk før vi grinende kunne bruge vore egne hjemlands sprog.

 

 

 

 

 

 

 

Pilgrimstur 2008.

 

Dagbog 31/3 - 12/4

 

 

 

31/3...

 

Så er det nu, så er det dagen hvor jeg starter.........

 

Klokken er 5.30, rygsækken står i gangen og er lukket, klar til at blive "smidt" i bilen.

Nu gælder det et bad og morgenmad og om under 2 timer er jeg på vej til Billund.

Det bliver en lang dag, jeg er først i Pamplona kl. 18.55 i aften, jeg har ventetid både i Barcelona og Madrid.

Aase venter mig på refugiet i Pamplona hvor vi skal overnatte, hun tog af sted i går og har sendt mig en SMS at hun er kommet godt der ned, jeg glæder mig meget til at møde hende.

Vejrmæssigt ser det ikke for godt ud der nede 13 grader lover de i dag, men det ser ret lovende ud jo længere vi kommer hen på ugen, lørdag lover de op til 20 grader, så mon ikke vi får sommervejr i løbet af nogle dage - det ville være dejligt.

 

Endelig på vej.

Det var en lang tur her ned, fly fra Billund til Girona, derefter bus til Barcelona. Fly igen til Madrid og efter flyskifte videre til endestetionen i Pamplona hvor jeg først var fremme kl. 20.15 på grund af af 2 gange forsinkede fly.

Blev godt modtaget pa Alberquet hvor Aase ventede. Der var en Italiener der havde lavet mad, og de havde gemt noget til mig, det var rigtig dejligt.

Et dejlig refugie med gode forhold.

 

 

 

Champagnemorgenmad

i Pamplona

 

 

 

 

1/4

 

Op kl. 7.00 og klar til at gå kl. 8.00.

Vi havde købt et brød i aftes og det spiste vi

noget af til en kop pulverkaffe, derefter delte vi en lille flaske Champagne som Aase

havde taget med til at nyde inden starten på vores første dag.

Vi kom ret hurtig gennem byen og ud på landevejen.

Efter 6 km. standsede vi ved en bar i Cizur Menor,og fik morgenmad . Vi mødte de Hollandske piger Haneke og Pepita, som vi allerede kendte fra refugiet i Pamplona, hyggede os sammen over morgenmaden. Her mødte vi også Alex for første gang, en Irsk mand som vi efterfølgende mødte næsten hver dag i den kommende uge.

 

Vi fortsatte til Alto del Perdon som var det højeste punkt vi skulle over i løbet af dagen. Vi gik de næste 10 km. i regnvejr, mudder og ler. Et sted var vejen skredet ned, så vi måtte finde alternative muligheder for at komme videre, for Aases vedkommende blev hun hjulpet op ad en meget mudret skrænt af en tysk mand, jeg prøvede at gå neden for skredet, og havde stort besvær med at komme op på stien igen da der ikke var noget jeg kunne hage mig fast i, de buske der var, var så fyldt med torne og pigge at jeg ikke kunne tage om dem, men det lykkedes dog at komme op ved egen hjælp.

 

 

 

 

 

 

Jeg havde efterhånden så meget ler under støvlerne at jeg havde svært ved at løfte fødderne.

 

Allerede i dag var jeg rigtig glad for at jeg trods alt valgte at tage en vandrestav med, jeg havde aldrig kunne komme gennem mudderet uden den at støtte mig til, den var en stor hjælp til at kunne holde balancen, og nu kunne jeg også bruge den til at fjerne mudder fra bunden af støvlerne så jeg igen kom 10 cm nærmere jorden.

 

Da vi nåede toppen af Alto del Perdõn var det meget kold , regn og en stærk vind så det ikke var nemt at holde styr på regnslagene, vi fik hurtig taget de obligatoriske billeder ved jernskulpturene inden vi skyndsomt begyndte nedturen.

 

 

 

Vi er nu nået frem til Uterga hvor vi har fundet en Bar som har Alberque, her er fint og meget hyggelig. Vi har spist en eminent aftensmad, meget velsmagende og lækker, og det gode er at man må ryge i restauranten så jeg skal ikke stå ude i kulden som der hjemme.

Det har støvregnet det meste af dagen. Vi er ømme og trætte og vil kun gå til Puente la Reina i morgen.

De Hollanske piger vil også kun gå til Puente la Reina i morgen, dem mødte vi til aftensmaden, de havde fundet sammen med en lille sød Vietnamesisk pige, så vi sad 5 og hyggede os og spiste sammen.

 

2/4

 

Har sovet som en sten i nat, var meget øm da jeg vågnede til morgen, benene og lægmuskel gjorde rigtig ondt, og jeg havde det ikke godt med at skulle ud at gå igen. Vi havde heldigvis kun en ret kort strækning for os, så jeg håbede det gik.

Efter meget kort tid viste det sig at benene var helt gode. Vejret var pragtfuld og efter en pause på en bar måtte jeg af med de lange ski- underbukser og jakken. Vi gik et langt stykke hvor vi kun havde T-shirts på, det var skønt at blive varmet igennem af solen.

 

 

 

 

 

 

 

 

3/4

 

Vi har til morgen sagt farvel til Haneke og Pepita, de ville gå til Estella, så langt ville vi ikke gå, vi er stadig begyndere og ville tage det i mindre strækninger.

Det var ret koldt da vi startede, men efter nogle drøje bakker hvor vi var blevet ret svedige, måtte vi gøre holdt så vi kunne komme af med noget af tøjet.

De lange underbukser og fleecetrøjen kom af, men ind imellem når vi var højt oppe var der en kold og ret kraftig vind, så den varme trøje måtte på og af igen flere gange. Formiddagskaffen i Maneru efter kun 5 km, her kom Alex, den Irske mand, han går alene og skal kun gå i en uge, Alex og jeg mødtes ofte i den uge, mange gange faktisk, når en af os var på vej op ad en bakke, så fulgtes vi, vi er begge rygere og vores anstrengelser på stigningerne kunne både ses og høres, Aase stod som sædvaneligt på toppen og ventede tålmodig.

 

Vi gik ret godt i dag begge to, bakkerne er endnu hårde for mig at komme op af, men jeg kan da mærke at det bliver bedre for hver dag.

 

Det har vejrmæssig været en dejlig dag, og vi er ved at være godt røde på venstre side af kroppen, vi må tage et par dage hvor vi går baglæns så det bliver lidt bedre fordelt når det røde bliver brunt og solbrændt i stedet for branket.

 

Ved middagstid mødte vi 3 af de Irske mænd der lå i græsset og hyggede sig med deres frokost, Alex som vi havde mødt nogle timer før stod og snakkede med dem. Vi ville ikke stå for længe da det gør ret ondt i fødderne, det er bedre at gå....

.

Efter at vi havde gået endnu en time blev vi indhentet af de 4 som nu havde slået sig sammen, vi fulgtes med dem resten af vejen til Lorca, hvor vi ville have frokost. Baren der viste sig også at være refugiet, det var det mest hyggelige sted vi endnu har set, så vi valgte at blive, mine fødder var så ømme at jeg egentlig ikke havde lyst til at gå længere, og da Aase spurgte om vi skulle blive slog jeg meget hurtig til.

 

Vi kom i bad, og jeg fik vasket mit svedige og snavsede tøj, derefter sad jeg med fødderne i en balje koldt vand i en times tid på terrassen - det var skønt!

 

Vi var en lille tur rundt og kikke på byen, det var nu ret hurtig overstået, det er en meget lille by med en kæmpe fåreflok.

 

Efter aftensmaden, som var rigtig god, har vi hygget i baren, de Irske mænd har sunget deres hjemlands vemodige sange :-) - det er vildt hyggeligt -

 

Her nede føles det som man er een stor familie, det er både i løbet af dagen på Caminoen, og om aftenen på refugierne.

 

I morgen er det vores 4. dag, og det skulle efter sigende være den værste - det håber jeg så - Det vil være skønt hvis jeg kan blive lidt bedre gående.

 

Jeg har lettet min rygsæk for flere ting efterhånden, og tænker tit på mens jeg går, hvad jeg ellers kan undvære.

 

Mit dejlige og gode fleece tæppe gav jeg til en ung dame på en bar i Cizur Mayor allerede første dag efter kun 6 km. vandring, hun blev da glad for det. En bog blev efterladt i biblioteket i sidste refugie, her på stedet har jeg efterladt min Tallerken/skål med låg - hvad mon bliver det næste?

 

Nu er det pilgrims sengetid, så god nat til all

 

 

 

4/4

 

4. dag, det slulle være en af de hårdeste dage, men vi havde en god dag hvor vi gik godt til. Startede fra Lorca ved 8.30-tiden, nåede Estella kl. 11.00.

Vi stoppede igen i dag efter meget kort tid for at komme af med noget af vores tøj. Resten af dagen gik jeg i Shorts og T-shirt. Jeg er nu så forbrændt af solen på min venstre arm at det gør ondt. Jeg skal have købt en solcreme med høj faktor.

Vi fandt en Bar i Estella hvor vi kunne sidde ude. Fødderne var ret varme og våde, så vi smed støvler og sokker og alt blev luftet. Fødderne fik en gang fodcreme før jeg trak et par rene sokker på.

Det var en dejlig tur til Azqueta, vi gik gennem skov noget af tiden, havde korte pauser hvor vi lige sad lidt, enten for at få vejret eller holdt tissepause/ drikkepause.

Fra Azqueta gik det op og op og op, meget stejl over 2 km. Det var en rigtig hård tur i eftermiddagsvarmen, men jeg kan mærke at jeg bliver bedre og bedre for hver dag der går.

Aase er en del hurtigere op af stigningerne end jeg er, men så venter hun på mig når hun når toppen, og det er skønt.

Refugiet i Villamajor er ikke hvad vi ventede, det er Ok, men vi havde læst at det skulle være et skønt sted med enkeltsenge, dem fandt vi ikke, men derimod nogle meget små rum fyldt med køjesenge der stod meget tæt, madrasser trukket over med gummibetræk, rigtig ubehageligt at sove på.

Vi kunne for 15 Euro få overnatning, aftensmad og morgenmad, det var billigt.

Vi havde en rigtig hyggelig aften hvor der var sang og hyggesnak omkring spisebordet. Vi var mennesker fra rigtig mange nationer samlet der, og mange af dem var nogle vi allerede kendte.

 

 

5/4

 

Vi er sene startere begge to, kan godt lide at have plads og god tid om morgenen, så vi bliver gerne liggende lidt og lader morgen "Fræserne" komme ud af sovesal og baderum inden vi står op, så har vi plads til at få pakket vores ting og det går for det meste meget hurtigere end når man skal "kæmpe" om pladsen.

Startede kl 8.15, kom næsten med det samme på en bred grusvej hvor vi kunne se ret langt frem.

Denne del af Caminoen, er en af dem med meget lange strækninger uden at der er bare et lille bitte hus eller andet, det var 13 km. uden mulighed for skygge og vi kunne ikke få tanket vores vandflasker op, vandet slog til og det var en behagelig vej at gå på, lange stigninger som ikke var problematiske at komme op af da de ikke var stejle.

Vi holdt pause efter 7 km. satte os i græsset og smed støvler og sokker, vi havde også lidt omklædning da det var blevet ret varmt, lå en times tid i græsset og hyggede os, delte lidt chokolade og hvad vi ellers havde af gode ting i rygsækkens lommer.

 

Der er rigtig mange mennesker på Caminoen i dag, hele tiden mens vi gik kunne vi se nogen, enten foran os eller bagude. Vi blev overhalet på et tidspunkt af Lene fra Silkeborg, hun var i følge med en Norsk mand, de havde valgt at følges en tid, fortalte at de havde truffet hinanden 4 timer i forvejen. Der skulle være endnu en dansk pige undervejs på Caminoen, vi har fået fortalt om en "Pia Jepsen" vi har dog ikke hverken set eller mødt hende.

Nåede Los Arcos ved middagstid, og ville finde et sted vi kunne få lidt frokost, drejede ned ad en sidegade mod noget vi troede kunne være en bar, det var et Alberque som er drevet af en Østrisk organisation, her var hyggelig, rent og pænt, en rar atmosfærde, og vi blev taget vel imod, blev hjulpet af med rygsækkene og der blev hygget lidt om os.

Vi valgte at blive her, mange af dem vi kender er gået videre til Torres del Rio, så dem ser vi nok ikke igen.

Da vi havde fået os fundet til rette gik vi op i byen for at få lidt frokost. Mødte Alex, en Australsk pige vi kendte, hun sad på en bænk ved kirken med sin pose med brød og ost, jeg kaldte på hende og hun kom over og sad ved vores bord, Vi havde købt en kop kaffe, og Aase gik ind i en lille butik og købte brød, skinke og ost, og så sad vi og lavede vores egen frokost, vi havde da betalt for kaffen.

Tog afsked med Alex som ville videre trods varmen, det var omkring 32 grader varmt, vi gik tilbage til Alberquet.

 

Vi har fået et bad og fået vasket tøj for i dag, vi bikser noget mad sammen til aften, jeg har noget posesuppe, og vi har købt brød og skinke, så vi skal nok finde ud af det, vi har også købt chokolade og en appelsin til dessert, og en lille kage til aftenskaffen så vi skal rigtig hygge. Vi gider ikke gå hen i byen og spise, det mest simple sted skal have 18 euro for en menu, det syntes vi er for dyrt.

Vi er da heller ikke ret sultne, en af de ledende her holdt fødselsdag i eftermiddag, så der faldt da også lidt lækkert af til os.

Da vi kom tilbage fra frokosten henne i byen fik vi en dejlig overraskelse, på Alberquet var Vinnie en ung mand fra Irland som er medhjælper på Alberquet i Lorca, så der var gensynsglæde og gensynsknus.....

Jeg er ved at pakke nogle ting ned som lederen her på Alberquet har lovet at sende på mandag for mig, jeg kan ikke blive ved med at slæbe min rygsæk, jeg sender bl.a. min jakke hjem, jeg har ikke brugt den i flere dage og den fylder op og vejer i rygsækken, bliver det køligere igen må jeg klæde mig lag på lag med min vindstopper yderst.

Mine fødder er begyndt at blive blå rundt ved tæerne, det er sikkert trykket af for meget vægt i rygsækken.

Jeg har købt solcreme i faktor 50 i dag, jeg er temmelig skoldet på armen og i panden, så det er hårdt tiltrængt.

Det myldre ind på Alberquet nu med pilgrimme, så her skal nok blive fyldt op -

 

Herligt! Da vi kom i dag kunne vi bare snuppe den seng vi havde lyst til, vi var de første der kom her.

 

Mange hilsner til jer allesammen der hjemme - tak til Amalie og Connie for jeres SMS, det er dejlig at få en hilsen hjemme fra.

 

 

 

Støvlerne var ret våde efter gårsdagens mudderbad, men de var rene og de var ikke ubehagelige at gå i.

Gik de sidste km. til Puente la Reina, undervejs mødte vi 2 Irske mænd flere gange. Da vi ville bo på Alberque Santiago i Puente la Reina, og ikke kunne finde det, havde Irerne heldigvis en rigtig god bog som viste præsis hvor det lå, bogen fortalte dog ikke at vi skulle gå 300m. op ad en meget langstrakt og meget stejl bakke. - puh ha...

Der hvor vi skulle bo var også byens campingplads.

Det var gode mindre rum til 10 personer, vi fik hurtig lavet et pigeværelse sammen med Haneke og Pepita fra Holland. Resten af eftermiddagen sad vi ude i T-Shirts og shorts og nød solen og den pragtfulde udsigt over bjergene. Vi havde fået vasket tøj og badet, og tøjet tørrede hurtig i den lune vind.

Menuen i restauranten var ikke noget at skrive hjem om, så vi gik ned i byen og fandt en restaurant hvor vi spiste.

Vi var højest 10 der overnattede på Alberquet, og der var dejlig rolig. Da vi kom tilbage efter at have været nede i byen og spise var der godt gang i en ældre Irsk mand og en Tysker, de sang og hyggede sig, og Haneke og jeg slog os ned sammen med dem og havde det sjovt en tid inden vi droppede ind i køjen.ve varmet igennem af solen.

 

 

Copyright © All Rights Reserved Bente Jørgensen

 

6/4

 

Startede dagen med en stor portion havregrød, som Aase lavede i køkkenet af det havregryn jeg har "slæbt" med fra Danmark.

Gik fra Los Arcos kl. 8.30, det var en lidt kølig morgen, men med høj sol, nattetemperaturen havde været omkring 0. Nåede Rio del Torres ved 11 - tiden efter flere tissepauserog af-og påklædningspauser da vi ikke helt kunne finde ud af den rette påklædning, enten frøs vi, eller også havde vi for meget tøj på og svedte, ingen af os kunne finde den gyldne middelvej. Jeg fandt dog ud af efterhånden, at min påklædning måtte være T-shirt og vindstopper.

 

Det var en ret hård dag med rigtig mange drøje stigninger. Vi kom på et tidspunkt ind imellem en flok "søndagspilgrimme/luksus pilgrimme" som var blevet kørt i bus til Rio del Torres, her var de blevet sat af og skulle gå 10 km. til Viena, så kunne de få et stempel i deres pilgrimspas. jeg følte dem noget generende, de var støjende, gik i store flokke, snakkede og grinte meget. De forstyrrede roen på "min" Camino. De var dog rigtig søde, hilste når vi mødtes og ønskede os Buen Camino hele tiden.

Det var en rigtig smuk tur i dag, meget skiftende,gennem slugter som var utrolig smukke med mandel og oliventræer, over mindre bjerge med en udsigt så det næsten tog vejret fra os. Smukke vilde blomster langs stierne, og vi så de første blomsterknopper i mandeltræerne. Af de vilde blomster lagde vi især mærke til en der mindede en del om vores hjemlige Lyng, men den var endnu smukkere og mere nuanceret i de lilla farver.

Vi havde ikke det store valg med hensyn til hvor langt vi kunne gå i dag, enten kunne vi gå til Torres del Rio, knap 8 km, eller vi kunne fortsætte til Viana som var en tur tæt på 19 km., Vi valgte det sidste, det var en hård men meget smuk tur.

Det er bestemt ikke som at gå der hjemme i det flade Danmark, her går vi ikke langt før vi møder en stigning som kan være nok så hård af komme op af.

 

Vi møder efterhånden mange vi kender, men siger også farvel til mange søde mennesker vi formentlig aldrig ser mere.

 

Alberquet i Viena er stort, vi fik tildelt en seng, og for første gang oplevede vi at få et skab vi kunne læsse vores ting ind, og låse.

Vi kom ind i et rum med 3 unge østtyskere, et sødt ungt par og en enlig fyr som virkede som en forvirret lidt hippiagtig fyr, han var en ret irriterende, type der hellere ville have negativ opmærksomhed end slet ingen. Han snakkede og var meget støjende den første del af natten, det skulle hvis forestille at han snakkede i søvne, men når han så først lige havde "kørt en tur" ned og op igen med lynlåsen i sin sovepose, og slået en kæmpe sk.. før han begyndte sin snakken i søvne, så var det i hvert tilfælde ikke mig han fik opmærksomhed fra tvært imod var jeg frygtelig irriteret på ham, han "stjal" min nattesøvn.

Jeg havde en del uro i benene, så efter en mild sovepille og 2 panodil faldt jeg da endelig i søvn trods uroen.

 

Vi havde haft en hyggelig aften på en bar hvor vi ville have Pilgrimsmenu i anledning af at vi nu havde overstået den første uge og at det var søndag. Vi mødte Patricia, en ungarnsk pige som har haft utrolig dårlige fødder efter hun gik en dag sammen med "den gale tysker" (som alle kaldte ham) - han går 50 km. om dagen -, Patricia havde dog kun kunne klare 34 km. før hendes fødder var helt ødelagte. Patricia havde nu slået sig sammen med en landsmand Janus, de ville følges, i hvert tilfalde nogle dage. Vi sad sammen og spiste og hyggede os, fik en vældig dejlig menu, som i anledning af at det var søndag kostede 12 €.