uge 2

 

13/4 - 19/4 2008

 

 

 

 

 

Søndag d. 13/4

 

Morgenmad på Alberguet, ikke så spændende, kaffen var lavet på termokander før kl. 22 i aftes, så den var ikke videre interessant, vi sidder nu på en bar i Tosantos med en dejlig varm kop kaffe, det blæser og er koldt i dag. Den jakke jeg har købt er ikke åndbar, jeg er nød til at have den på, men bliver meget våd af sved under den, den kostede 50€ og skulle efter hvad der stod på den være åndbar.

 

 

En kirke bygget ind i bjerget

 

Vi vil i dag nå frem til Villafranca montes de Oca som er 8 km. væk, men det begynder at gå en del opad, dog er stigningen kun på 100 m. I eftermiddag vil vi holde store vaskedag, der skulle være gode muligheder for at få tøjet tørt i blæsevejret, så vi må håbe at det ikke begynder at regne. I dag tørrer jeg sokker på rygsækken da de endnu var våde i morges.

 

Nåede Villafranca ved 14-tiden, det var ved at blive overskyet med store meget mørke skyer. Vi skulle begge have hævet penge da vi var ved at løbe tør for kontanter, vi havde regnet med at der var en pengeautomat i byen, men vi blev klogere, det viste sig at det kun var en lille landsby, så nu var gode råd dyre, vi prøvede i de 2 barer i byen som var den eneste mulighed for at kunne få kontanter, men ingen af dem ville tage Visa kort. Vi snakkede om hvad vi skulle gøre, vi havde sammenlagt penge så vi kunne betale for overnatning, men vi kunne ikke få hverken aftensmad eller morgenmad næste dag. Nærmeste mulighed var at tage tilbage til Belorado som vi havde brugt hele formiddagen til at gå fra, vi kunne komme med en bus ved aftenstid, og så havde vi 15 min. til at finde en pengeautomat og komme tilbage til busstoppet for at komme retur til Villafranca

 

– Surt show!!

 

Det var begyndt at regne og blive isnende koldt, så jeg foreslog Aase at vi forsøgte at tage på stop hvis det kunne lade sig gøre. Vi stod kun kort tid før et sødt ungt par samlede os op, og i løbet af omkring 20 min. var vi tilbage til vores udgangspunkt hvor fra vi startede om morgenen. Vi blev sat af ved banken, fik hurtig hævet penge og overvejede nu hvordan vi skulle komme retur, vi blev enige om at nu var vi igen ”ved muffen” så vi kunne tage en taxi, det gjorde vi – 9 euro for at køre en strækning vi havde taget en hel formiddag for at gå

Vi havde inden vi tog fra Villafranca mødt Maiken som samme dag havde fødselsdag, hun var lidt trist da hun havde håbet at fejre dagen med sine Caminovenner, men de var kommet væk fra hinanden, så nu var hun alene. Aase og jeg snakkede om at Majbrit havde brug for at blive opmuntret, og vi ville gøre hvad vi kunne, så vi snakkede med Majken om at vi tre Danske ”piger” kunne gå ud og spiste sammen til aften.

 

 

 

En række ffaldefærdige ruiner undervejs , vejret er stadig godt. En time senere Snevejr, frostog passet længere oppe lukket og koldt

 

Kort efter vi kom tilbage til Villafranca begyndte det at sne meget kraftig, det var tung tøsne, alt blev sjappet og glat, hele området blev snedækket og det blev endnu mere koldt. Da vi gik ned for at spise var der rigtig meget politi i byen, det viste sig at de var ved at stoppe trafikken op over passet hvor der var kommet så meget sne at det blev lukket. (Det blev åbnet igen til natten.) Jeg var lidt betænkelig ved at vi næste dag skulle op over bjergene, det var en tur på 12 km. hvor der ikke var mulighed for at komme i læ, eller søge ind på en bar og få varme.

Vi havde en hyggelig aften, men på grund af at passet var lukket var barerne i byen fyldt op da folk søgte der ind i stedet for at sidde i deres biler i kulden

 

 

Mandag d. 14/4

 

Da vi vågnede til morgen var det bidende koldt og sne sjappet var frosset til is. Nu var min betænkelighed helt væk, jeg ville med bussen, jeg turde ikke skulle op over bjerget ad ujævne stier som var blevet frosne mudderpøle . Mens vi sad og drak morgenkaffe meddelte Aase at hun også ville med bussen, Maiken ville prøve at gå trods is og kulde, så hun startede lidt efter kl. 8.00. Aase og jeg satte os med en ekstra kop kaffe og vores bøger og slappede af, bussen kørte først kl. 10.00 så vi havde god tid. Vi blev enige om at vi ville køre med bussen til Burgos, evt. tage en ekstra dag der, og opleve byen.

 

Det var en rigtig fin bustur, og jo højere vi kom op i passet, jo mere glad blev vi for vort valg. Vi talte senere med nogen som havde gået over, de sagde at det var noget af det værste de havde prøvet, en meget hård tur som tog meget lang tid. Da vi havde kørt omkring 3 km i bussen kørte vi forbi Maiken, hun var altså nået 3 km på omkring et par timer, hun havde endda ikke gået ad stierne men valgt den meget befærdede landevej.

 

Kom til Burgos kl.11.00 og her er en hel del mere lunt, nu har vi for meget tøj på, underligt, under 25 km. væk var det så koldt at jeg frøs fødderne mens vi stod og ventede på bussen, jeg havde 2 par sokker i støvlerne som har meget tykke såler. Nu kunne vi lyne buksebenene af og gå i T-shirts og sandaler.

 

Vi skal finde et sted at overnatte, havde hørt at der var en kirke med et lille Albergue på loftet over selve kirkenrummet, det skulle ligge i centrum tæt ved Katedralen, så vi gik på jagt for at finde det, det viste sig ikke at være svært, et lille sted med kun 18 senge, pænt og rent. Hospitaleroen var en rigtig regelrytter til stor morskab for alle os som var der. Vi havde det rigtig fint og varmt, så varmt at jeg først sov efter kl.24, der var så overophedet i rummet at det var umuligt at sove.

 

{

Vi stod først i køen på alberget i Burgos Dejlig ny sovesal og nye senge En bænk i Burgos hvor vi spiste vores frokost

Så vi var sikker på en seng men pyh ha en varme de havde på Den sædvanlige Bocadillos med skinke og ost.

Vi spiste aftensmad på en tyrkisk cafe, fik en god snak om behov og forventninger til Caminoen, vi snakkede om at vi nu faktisk begge havde et behov for at gå hver for sig, - gå alene – stå på egne ben, og blev enige om at det var det vi ville gøre. Vi havde nu haft 14 gode og dejlige dage sammen og var blevet trygge ved alle de ting som vi skulle vænne os til og finde ud af i forhold til at gå Caminoen. Vi ville afslutte vores samværd med morgenmaden i morgen, gå hver for sig, holde os lidt i kontakt med hinanden via SMS og ellers gå vores egen tur i det tempo der passede den enkelte, måske mødes hvis der var mulighed for det.

Det er en god og sund beslutning for os begge tror jeg…..

 

 

 

Tirsdag d. 15/4

 

Spiste morgenmad på en restaurant ved Katedralen, mødte Rob og Monica som havde bryllupsdag, så vi måtte lige ønske tillykke og have dagen foreviget, vi fortalte at vi havde taget beslutning om at vi ville gå alene så de ikke ville undre sig næste gang en af os mødte dem.

 

Monica, Rob, Aase og mig ved Katedralen i Borgos

 

 

 

 

Aase og jeg fulgtes ad ud af byen og blev enige om at vi ville afslutte med en kop formiddagskaffe i Villabilla, her skulle efter de oplysninger ligge en bar, men Caminoen var ført uden om byen, så det blev først i Tarjados, ca. 11 km. væk der blev mulighed for vores afslutnings kaffepause, det var nu blevet så sent at det blev til frokostpause, vi måtte også en tur på Barens toilet og af med en hel del af tøjet da det nu efterhånden var blevet meget varmt.

 

Aase begyndte at gøre klar til at gå – det var lidt svært at sige farvel efter 14 dejlige dage med mange spændende og forunderlige oplevelser, men det skulle gøres, vi skulle prøve at stå på egne ben, så efter et farvelknus gik Aase, og jeg gik ind i baren og bestilte kaffe og sad en halv time så hun kunne komme på afstand inden jeg startede. Jeg havde valgt at jeg kun ville gå til næste by, jeg vidste at Aase ville gå 8 km. længere, så vi fik med det samme skabt lidt afstand mellem os.

 

Aase er en del hurtigere end jeg, så jeg har haft en fornemmelse af jeg har været en hindring for hende i at hun kunne komme hurtigere og længere frem i en dagsmarch, og at hun skulle vente på mig alt for meget.

 

De par gange jeg har gået alene har min rytme været en del hurtigere end når jeg er kommet halsende bag Aase.

 

Da jeg gik fra baren havde jeg det rigtig godt, jeg havde en helt ny følelse af frihed, en glæde, en lettelse over at jeg ikke mere skulle føle mig som en hindring for Aase. Jeg sang, fløjtede og skrålede de få km. jeg havde at gå.

 

Nåede til Rabe de las Calzados hvor jeg fandt et lille privat Albergue med 8 senge – et meget specielt sted…

 

 

Her valgte jeg at blive trods prisen (25 euro) som var inc. Aftensmad og morgenmad. Vores rygsække skulle i plastiksække før de måtte komme ind i køjerummet hvor de blev hængt på en krog for fodenden af sengen så de ikke rørte gulvet. Vi kunne jo indføre alt mulig kryb i hendes hus . Alt i huset, som ellers var et dejlig moderne hus i gammel stil, foregik på klokkeslæt, vi spiste i hendes køkken, men skulle være ude kl. 21, derefter kunne vi gå ind i et dejlig rum der var indrettet til opholdsrum for os, her måtte vi være til kl. 22, derefter skulle vi være i køjerummet og lyset skulle slukkes og der skulle være ro. Hun larmede selv ret kraftig i køkkenet som var rummet ved siden af køjerummet til kl. 23 uden at nogen af os kunne sove.

Nogle af tyskerne som var der døbte hende hurtig Generalen..

 

Det er også Caminoen, jeg tog det som en joke, en god men dyr spøg.

 

 

 

Onsdag d. 16/4

 

Startede fra "Generalen" i Rabe de las calzados præcis kl. 8.00, morgenmaden som bestod af tørt brød og kaffe var ikke noget at råbe hurra for, og da vi ved aftensmaden i går havde fået en slags linse/bønnesuppe med noget underligt kød i, jeg fik en kæmpe klods blodpølse (kan ikke fordrage blodpølse) troede alle at det var forretten så vi spiste os ikke mæt i forventning om at vi skulle have en hovedret, den kom bare ikke, der kom en yoghurt lidt honning og nødder som skulle gøre det ud for dessert, så vi var alle temmelig sultne i dag da ingen var blevet mæt i går aftes.

Regnede med at ruten i dag var en tur på 9 km. så kunne jeg stoppe for kaffepause og få noget ordentlig morgenmad, derefter 6 km og frokosttid, så de sidste 6 km. og jeg ville være fremme i Hontanas. Det blev lidt anderledes, den første del var god, kom til en landsby med en lille bar hvor vi var en hel del der ventede udenfor til den åbnede kl. 10.00, havde inden da været inde hos købmanden i byen og købe en Bocadillos og fået pakket ind, samt en cola, dette fik jeg brug for, der var ikke nogen by efter de 6 km. kun et lukket Albergue i ødemarken, så min ”madpakke” blev nydt i et vejkryds i 900m. højde, hvor jeg kunne se flere km. væk. Pragtfuld, her var kun himlen, fuglene og mig, ikke et menneske at se i kilometers afstand.

 

De sidste km. var hurtig overstået, og byen dukkede op helt uventet i en fordybning i forhold til det niveau jeg havde gået i de sidste 7-8 km. Det var en lille by, men med 2 Albergue, jeg tog ind på det jeg syntes så bedst ud og mødte en stor flok jeg kendte, bl.a. de fleste af dem jeg havde overnattet sammen med hos ”Generalen”. Vi havde en rigtig hyggelig aften hvor vi snakkede og grinede.

 

 

Torsdag d.17/4.

 

 

Op kl. 7.30 og på stierne igen kl. 8.15. I dag ville jeg kun gå 10 km. da jeg ellers igen kom op over 20 km.

 

Den første del af vejen var ikke så sjov, en smal sti på siden af de stejle skråninger med mudder og ler fra regnen i nat, det blæste kraftig og jeg havde modvind. Halvvejs nede kom jeg heldigvis af stien og kunne følge landevejen hvilket var noget bedre, dog stadig med en kraftig modvind.

 

Kom igennem en stor portal til klosterruinen San Anton, det har været et meget stort kloster, det bredte sig godt på begge sider af vejen. Jeg kikkede lidt på det, der skulle ifølge mine papirer også være et Albergue, men det var lukket, ikke fordi jeg havde tænkt mig at overnatte der, men jeg kunne fint have brugt deres toilet…

 

Nåede Castrojeriz ved 12-tiden, fandt er Albergue hvor der allerede stod en del kendte mennesker og ventede på at det skulle åbne kl. 13.00.

Fik en god plads, men jeg skulle åbenbart passe lidt på mine få ejendele her, et par tyskere tog hvad de mente de kunne bruge, først var det mine 7 medbragte tøjklemmer der var blever fjernet fra mit vasketøj, så en stol der stod ved min seng som jeg havde lagt nogle af mine ting på, så en der pludselig fik ejerfornemmelser over min pose med Nescafe. Heldigvis fik jeg da både klemmer og Nescafe igen, men begge syntes at det var underligt at jeg forlangte at få det, den ene sagde at på Caminoen delte man hvad man havde, så sagde jeg til ham – fint med mig, men jeg har ikke så mange penge, så hvis du vil have at jeg skal dele mit kaffe med dig vil jeg gerne have at du deler dine penge med mig – så fik jeg min kaffe tilbage uden mere brok fra hans side. Her bryder jeg mig ikke så meget om at være selv om Hospitaleroen er både sød og hjælpsom og her er mange af mine venner.

 

Var en tur henne i Baren da jeg havde fået vasket tøj, jeg skulle dog holde øje med vejret, for ind imellem kom der nogle kraftige regnbyger, og mit tøj skulle gerne være tørt jeg havde vasket en hel del og det var for meget at hænge på rygsækken i morgen, manglede også både min vindstopper og min varme bluse i den kolde vind.

 

I Baren mødte jeg et Fransk ægtepar som jeg havde lært at kende for omkring en uge siden, de opgiver og tager hjem i morgen, konen har beskadiget knæet og humper en hel del.

 

Spiste menu nede i byen til aften, mødte 2 svenske Suzanne og Maria, og en Finsk pige, så vi dannede lige en fællesnordisk gruppe ved et bord, for at vi alle forstod hinanden kommunikerede vi på Engelsk, den ene svenske pige Suzanne kunne ikke forstå dansk, påstod hun.

 

Monica og Rob fra Liverpool var der også, rigtig hyggeligt, sidst jeg snakkede med dem var for nogle dage siden i Burgos hvor de fejrede bryllupsdag, så vi fik lige givet knus og snakket lidt.

 

 

 

Fredag d.18/4

 

 

En ret urolig nat, jeg ved ikke hvad grunden var, men jeg var vågen 100 gange.

 

Det har været en forfærdelig formiddag. Jeg har kæmpet mig op over et bjerg i storm og regn, regnslaget som jeg har betalt en ”halv bondegård” for, er ikke meget værd, jeg blev våd igennem og i blæsten gik tryklåsene op, så det var både besværlig og ubehageligt. Da jeg endelig nåede toppen var jeg ret våd og kold og skulle på toilettet, det var heldigvis et par klippeblokke man kunne sætte sig bag, men det var svært at finde et sted uden mudder hvor jeg kunne sætte rygsækken fra mig, det gik trods alt, men havde jeg tisset i bukserne havde jeg næppe bemærket det, så våd var jeg.

 

Turen ned af bjerget var ikke ad de behagelige, gled og skred næsten hele vejen ned, efter regn i flere dage var det en gang glat og leret mudder, et under jeg ikke faldt. Når vindstødene var ekstra kraftige blev man skubbet fra den ene side af stien til den anden, jeg kunne ikke gøre noget, vinden tog i mig og fødderne gled med i mudderet.

 

Jeg stred mig de 11 km. frem til Itero de la Vega, et lille gudsforladt sted – måske skyldes det mig – Godt gennemblødt, kold og frysende er jeg nået frem til et Albergue, her er hundekoldt. Jeg har bange anelser om at mit tøj og mine støvler ikke når at blive tør til i morgen. Jeg er ikke tryg ved at forlade mine ting da tre unge drenge konstant banker på døren eller kikker ind af vinduerne, her er ingen Hospitalero. Et lidt underligt sted, store enkeltsenge og masser af tæpper så jeg kan tage hvad jeg skal bruge for at holde varmen i nat, Rob og Monica er de eneste andre der er her, men hvor er her dog koldt!!!!

 

Var henne og kikke på det andet Albergue som lå i forbindelse med en Bar i byens udkant, men det virkede også koldt og klamt, så jeg kunne lige så godt blive hvor jeg var, der kunne jeg da tage alle de tæpper jeg havde brug for til at tage over soveposen. Ved 19-tiden kom en Hospitalero og opkrævede overnatningsgebyr, jeg klagede til hende over kulden og hun satte varme på – SKØNT!!!! Straks blev det mere behageligt at være i rummet og det våde tøj kunne lægges på radiatorene så det kunne blive tørt. Gik hen på det andet Albergue og spiste aftensmad, her mødte jeg de to svenske piger jeg havde spist aftensmad med i Castrojeriz, vi spiste igen sammen og hyggede os. Vejrudsigten i morgen ser ikke for godt ud, der meldes om kraftig sne, så de Svenske piger, Suzanne og Maria ville tage en taxa og spurgte om jeg ikke ville med hvis det igen var dårligt vejr, jeg følte mig meget fristet, men sagde at jeg ville se hvad vejret viste i morgen, vi aftalte at vi skulle snakke sammen til morgenmaden som jeg skulle komme hen på deres Albergue og spise.

 

 

 

 

Lørdag d. 19/4.

 

 

Vågnede op til øsende regnvejr, mit tøj på radiatorerne var blevet tør i løbet af natten, men støvlerne var ret klamme. Gik hen for at spiste morgenmad med Suzanne og Maria, de havde privat rum, så de var endnu ikke stået op, men jeg hyggede mig med Gay en sydafrikansk mand som jeg også har mødt en del undervejs, vi var de eneste der var i Baren. Suzanne og Maria kom ned og da det stadig regnede i tykke tove bestemte jeg mig for at tage med i deres taxa til Fròmista. Det var en kort tur, og da vi nåede frem var det ved at holde op med at regne, enkelte byger kom der dog stadig. Jeg var en tur rundt og kikke på byen, det var lørdag formiddag og byen virkede temmelig stille, jeg bestemte mig for at jeg ville gå videre, så efter en kop kaffe var jeg klar til at fortsætte, nu var det også blevet tørvejr, så jeg fik noget mere tøj på og gik derefter mod Poblaciòn de Campos, ville egentlig have været til Carriòn de los Condes, 20 km. væk, men kort efter jeg var kommet ud af Fròmista begyndte det igen at styrtregne, så jeg stoppede efter de 4 km. igen våd og gennem kold ved en lille bygning hvor jeg stod i læ, kom til at se at det var et Albergue og fandt ud af at man skulle hente nøglen på en bar henne i byen. Gik hen på Baren og spiste frokost, overvejede om jeg skulle gå videre eller blive. Himlen så mørk og truende ud over alt, og da det så også begyndte at lyne og tordne bad jeg om nøglen til Alberguet. Jeg gik hen og fik min rygsæk stillet fra mig, fik soveposen på en seng, her var også koldt og klamt, fik lukket de vinduer der stod åbne og håbede på lidt varme. Der var et lille køkken og jeg gik der ud og tændte for kogepladerne så jeg kunne få lidt varme. Da jeg havde været der omkring ½ time kom Maria og Suzanne, de havde også opgivet at nå videre. Vi rodede lidt rundt i det kolde hus og bag en sofa fandt jeg en elektrisk varmeblæser, den fik vi sluttet til og der begyndte at blive lidt mere behageligt at være på stedet. Nu begyndte det også at strømme ind med våde pilgrimme og der gik ikke længe før hele rummet var et stort tørrerum, der hang vådt tøj alle steder hvor der var mulighed for at få noget anbragt, dog protesterede jeg da min ”ovenbo” en ung mandlig cyklist fra Mallorca hang sit tøj så det dryppede i min seng og på min sovepose.

 

Suzanne og Maria foreslog at vi købte ind nede på Baren som også var byens butik, og lavede noget mad sammen, det var jeg med på, så de gik ned og købte ind og Maria lavede en herlig biks sammen ret som rigtig blev nydt.

 

Det regner stadig, og vejrmeldingen for i morgen siger sne.

 

Her fungerer Internettet heller ikke.

 

Copyright © All Rights Reserved Bente Jørgensen