uge 5

4/5 - 10/5 2008

 

 

4/5

 

Da jeg skulle over at købe morgenmad kikkede jeg lige i pungen for at se hvad jeg havde tilbage, 11, 50 Euro blev det til, så måtte jeg endda betale 4 Euro for en kop kaffe og lidt tørt brød – ågerpriser! – Det dyreste morgenmad jeg endnu har fået, nå men det var smil og betal, jeg havde en lang dag for mig og skulle lidt ned for at komme endnu højere op end jeg var her på O Cebreiro, jeg skulle over Alto do Poio som ganske vist ikke var meget højere, men alligevel.

 

Jeg valgte at følge landevejen da jeg kunne se på kortet at stien gik gennem en del skov, det viste sig da også at jeg ofte i løbet af dagen kom noget hurtigere frem end de der gik ad stien. Mødte Karl boede som i nærheden af Monteray i Californien, vi fik lidt lokal snak omkring hans hjemegn hvor jeg også har været, mens vi fulgtes et stykke, jeg tror han gik på bar i Liñares, for pludselig var han væk mens jeg var ved at kikke mig lidt om ved det lille Albergue der for at se om jeg kunne komme ind på deres toilet.

Holdt første pause på Alto do Poio hvor Lissi og Jytte sad og nød solen udenfor en bar. Jeg kom pustende og stønnende op til dem, svedig var jeg også, det var igen en skøn varm dag, men meget skyet og det virkede som om det kunne begynde at regne når som helst. Lissi og Jytte spurgte om jeg ikke ville blive og overnatte der oppe, men fortalte dem at det var et problem da jeg ikke havde kontanter nok, og måtte gå til Triacastela hvor der var pengeautomat, jeg ville drikke en kop kaffe sammen med dem og gå videre, jeg turde ikke bruge penge på at købe Bocadillos til frokost, de rodede lidt i deres rygsække og fandt de et stykke noget lignende wienerbrød som jeg kunne spise til kaffen. Vi hyggede og snakkede lidt inden vi brød op, de ville have overnattet der oppe, men kunne ikke finde stedet, så de valgte at gå ned til Hospital de la Condesa 3 km. længere nede. Jeg gik igen på landevejen mens de fulgte stien, vi gik lidt og snakkede på tværs af vejen men skulle jeg nå mit mål i dag så jeg måtte have lidt mere fart på, jeg ønskede dem Buen Camino og satte farten op, der gik kun kort tid før jeg var langt foran dem.

 

 

 

Det gik ned og ned og ned, det værste stykke var fra Biduedo hvor jeg lige brugte mine sidste penge til at få styr på min knurrende mave før jeg igen fortsatte nedad de sidste 6½ km.

Det er meget anstrengende for knæene at gå ned, der går ikke ret længe inden det begynder at gøre rigtig ondt, det gjorde der i hvert tilfælde ikke hos mig, jeg snuppede et par Panodiler og håbede at det kunne hjælpe hvilket det også gjorde lidt.

 

Var nede kl. 17.00, kul sorte skyer lå hele vejen rundt om bjergene, det lignede noget der kunne blive forrygende uvejr. Tricastela ligger i en dal og man kunne se regn og høre tordenen over bjergene, men i byen holdt uvejret sig væk. Jeg fik reserveret en seng på Alberguet og kom af med min rygsæk, derefter skyndte jeg mig hen til byen for at finde en hæveautomat så jeg igen kunne få kontanter, var derefter lige et smut inde på en bar og få lidt i maven samt en kop kaffe. Tilbage til Alberguet, blive skrevet ind, betale, i bad og få vasket tøj, så var jeg så god som ny. Her var man hvis ikke vant til at pilgrimmene vaskede deres tøj selv, der var ”kø” af plastikposer ved vaskemaskinen og da jeg spurgte hvor jeg kunne vaske mit tøj skulle de først rydde en hel del ting væk før jeg kunne bruge vasken.

I aften var jeg nede i byen og spise, fik en lækker middag og smagte for første gang den Galisiske suppe, jeg tror den hedder Caldo, den er god, der er kartofler og kål i den, uhm! Kartofler - ganske almindelig kogte kartofler, det er længe siden jeg har fået det, jeg nød maden og gik tilbage for at gå i seng ved 21.30-tiden. Den søde lille Koreanske pige i nabosengen spurgte forbavset om jeg allerede skulle sove, og så fik vi lige hyggesnakket lidt sammen mens hun ordnede sine vabler. klokken var alligevel ikke meget over 22 før jeg sov.

Jeg var den første der kom ind i det rum jeg sov i og kunne vælge den seng jeg ville have, det var et dårlig valg jeg foretog, det var en enkelt seng, den eneste i rummet der ikke var køjeseng, og det syntes jeg var fint, men den stod ved siden af toilettet, så jeg blev vækket rigtig mange gange i løbet af natten, og en tysk mand var så håbløs, at han de gange han gik på toilettet i løbet af natten skulle have alt lys i soverummet tændt, også mens han var på toilettet, da han gjorde det 2. gang sagde jeg et eller andet til ham om at han vel kunne bruge en lygte hvis han absolut ikke kunne nøjes med den natlampe der var i rummet. Jeg blev ikke generet mere af loftlyset den nat.

 

 

 

 

Mandag d. 5/5.

 

Nu vil knæene ikke mere, jeg kunne næsten ikke komme ud af sengen i dag, en rigtig ØV –dag……

 

Alle man at høre om har problemer med vabler og ødelagte fødder, mine fødder er flotte, ingen vabler, ingen ømme steder, og har set sådan ud hele vejen. Jeg vil altså ikke gå ned på nogle dumme knæ, det ville være surt. Nu har jeg holdt i over en måned, og de sidste par uger skal jeg også gennemføre, jeg vil, jeg kan og jeg skal….

 

Jeg sidder her mandag morgen med min kaffe på en bar i Triacastela og overvejer hvordan jeg skal løse mit problem. Jeg kan gå videre og se om det bliver bedre når jeg først kommer i gang, jeg kan blive her en dag eller to og se om det bliver bedre med mine knæ når de får en pause, jeg har også mulighed for at tage bussen til Sarria. – Hvad skal jeg gøre????

 

 

Jeg startede med at gå, regnede med at det ville blive bedre når først jeg kom i gang, det blev det altså ikke, nåede omkring 5 km. til San Cristobo, her stod nogle mennesker og ventede ved et bus stop, de fortalte at bussen gik til Sarria og at den ville komme i løbet af 10-15 min. Det afgjorde mit valg for resten af dagen. Jeg ventede sammen med dem på bussen og tog den til Sarria.

 

Fandt et dejlig privat Alberque hvor jeg indkvarterede mig. Kom til at tænke på Aase og at det var nogle dage siden vi sidst havde SMS`et med hinanden, men efter hvad jeg kunne regne ud måtte hun være tæt på Sarria, enten før eller efter. Jeg sendte hende en SMS og spurgte hvor hun befandt sig. Det viste sig at hun var på vej fra Samos mod Sarria og regnede med at være fremme i løbet af ¾ time. Jeg fortalte hende hvor hun kunne finde mig og at jeg ventede på hende.

 

 

Her kommer Aase op ad trappen hvor jeg sidder på baren for enden og venter Aftenhygge på alberguet

 

Gensynsglæde… Vi havde en rigtig hyggelig eftermiddag og aften hvor vi rigtig fik snakket om hvad vi hver især havde oplevet siden vi skiltes. Sidst på eftermiddagen da mine nyindkøbte stærke Ibuprofen havde taget det meste af smerterne i mine knæ gik vi en tur ned i byen, var inde i en sportsforretning hvor vi fik købt lidt forskelligt, jeg købte et "bommuldsrør" som kunne bruges på utrolig mange måder, som pandebånd, som hue/halstørklæde, som svedbånd om håndledet og mere, AAse viste mig en engelsk guide bog hun havde købt som hun syntes var fantastisk god - A Pilgrim`s Guide to the Camino de Santiago - den er god, ærgeligt at jeg ikke har vidst det noget før, men jeg købte den selv om jeg kun har lidt over 100 km. tilbage. Vi gik lidt rundt og kikkede på byen og gik derefter på Konditori og spiste kager, mens vi sad og hyggede opdagede vi at tiden bare var løbet af sted og klokken var næsten 19.30. Ingen af os kunne få en bid aftensmad ned, så vi købte et karton suppe og friske Flutes i et supermarked før vi gik tilbage. Der var tændt op i ildstedet i hyggerummet i Alberquet da vi kom tilbage, værten havde fundet flasker og små glas frem, og det blev flittig brugt, det var rigtig hyggeligt. Inden vi gik i seng fik Aase og jeg lige en tallerken varm suppe, fluten gemte vi til morgenmad.

 

 

 

Tirsdag d. 6/5

 

Stod op og spiste morgenmad i den hyggelige gårdhave, vi havde rigtig god tid og nød det.

 

Vi fulgtes ad ud af byen, Aase ville til Portomarin, det turde jeg ikke give mig af med, jeg havde dog ikke særlig ondt i knæene efter igen at have taget smertestillende til morgen, men ville belaste mere end nødvendig. Jeg bestemte mig for ikke at gå længere end til Ferrerios, en tur på 14 km. det var hvis nok, især da det gik jævnt op hele vejen. Vi skiltes efter en time da det begyndte at gå rigtig meget op ad, Aase nærmest løber op ad stigningerne, jeg går langsomt, så vi sagde farvel til hinanden og måske på gensyn i Santiago.

 

Jeg nød turen og havde mange tanker, havde en del stop for at hvile knæene i løbet af dagen, så jeg besøgte flere af de barer jeg kom forbi.

 

Det var en meget varm dag, omkring 32 grader i skyggen da varmen var værst, en del steder gik stien heldigvis gennem skov og nogle steder var der store træer i vejsiden så man kunne gå i skygge.

 

Nåede frem til Ferrerios ved 16-tiden, var ualmindelig heldig, jeg fik den sidste seng der var ledig, der var over 9 km. til det næste Alberque, der kom en hel del Pilgrimme efter jeg var kommet, de måtte gå de 9 km. videre.

 

Det var et stort øjeblik for mig i dag. Jeg kom til 100 km. stenen, nu har jeg under 100 km. tilbage.

 

Mens jeg stod og kikkede og fotograferede stenen kom en anden Pilgrim som også gik alene, vi tog billeder af hinanden så vi hver især kunne få et foto hvor vi står ved stenen.

 

Ferrerios var ikke helt hvad jeg havde ventet, jeg troede der var en by, men der var ikke nogen, jeg fandt i hvert tilfælde ikke nogen, der var Alberquet, og 100 m. væk en bar, 100 m. endnu længere nede ad vejen endnu en bar, en kirke og en kirkegård.

 

Onsdag d. 7/5

 

 

Ikke de store smerter i knæene når jeg blot sørger for at tage smertestillende og får smurt med Voltaren creme. Jeg har valgt at det nu er slut med de lange strækninger, 10-12 km. om dagen er nok, mindre kan også gøre det, jeg skal holde til Santiago og jeg skal gå, der kommer igen nogle dage med gode stigninger, jeg kommer også ind i et område hvor der er rigtig mange overnatningsmuligheder, og Alberques der ligger tæt på hinanden.

 

 

Startede ved 8-tiden, gik de 100m. op til baren og fik morgenmad, serveringen var lidt sløv, så jeg kom ikke der fra før klokken 9.

 

En køn tur i dag, mest ad stier med stensætning i begge sider, fik taget en del billeder undervejs, holdt pause på en terrasse bar lige før Moutràs.

De små landsbyer undervejs er virkelig landsbyer, her bliver Køerne drevet gennem de krogede gader og man skal passe på hvor man træder. Jeg fik på et tidspunkt i dag lige råbt meget højt til en flok cyklister som kom meget hurtig rundt i et sving, de nåede at få bremset cyklerne ned, ellers var de landet mellem en stor flok Køer, et par af cyklisterne fik først stoppet helt op da de var midt mellem Køerne, men der skete heldigvis ikke noget. Her er det også fint at have sin vandrestav, når en flok Køer vil bruge hele gaden og man føler sig presset op af husmuren kan man bruge staven til at give dem et rap så de flytter sig.

 

De hunde der hjælper med at drive Køerne er af meget forskellig race og herkomst, i dag så jeg den mindste jeg endnu har set, den var i dværgpincher størrelse vejede vel omkring 3-4 kg. men var bestemt sin opgave voksen, køerne lystrede den, det var sjovt at se.

 

Her er mange køer i Galicien, hvor der på Mesetaen var Får i store flokke er det her Køerne der dominerer

 

Da jeg kom til Portomarin gik jeg på det første Alberque jeg kom til, det var pænt, rent og et godt baderum, Det kostede 8 €, ingen køkken, ingen tørreplads til tøj, så det var ikke lige det jeg ville overnatte på. Hankede op i rygsækken og gik længere op i byen til det kommunale Alberque, her kunne man overnatte for 3 € vaske en maskine tøj for 4€ og så var her betydelig mere hyggeligt, en del kendte ansigter og et stort køkken.

 

 

Gik alligevel hen og spiste i byen, havde ikke lyst til Pilgrimsmenu, så jeg fik spejlæg og Pommefrites. Fik købt en ting til mig selv, et halsvedhæng i sølv med blå emalje, forestillende en muslingeskal, et rigtig pilgrimssmykke.

 

Snakkede en del med et Norsk par fra Stavanger, de skal hjem i morgen og tager bussen fra Portomarin kl. 9.15. de forærede mig et lille norsk flag.

 

 

 

Torsdag d. 8/5

 

 

Startede fra Portomarin kl. 8.00, var lige ovre og give vagabondens hund min skinke som havde ligget et par dage i rygsækken. Vagabonden og hans hund havde overnattet i en indgangsportal til skolen hvor der var læ for både regn og blæst. Hunden havde det godt, der blev sørget for den på alle måder, den havde vandskål og den blev ikke efterladt uden hverken vand eller foder, den havde et tæppe at ligge på, den hund havde det 100 gange bedre end mange af de hunde jeg havde set rundt omkring i landet.

 

Gik på den nærmeste bar og fik morgenmad, var lidt i tvivl om vejen havde hørt at hvis jeg fulgte landevejen kunne jeg spare nogle kilometer, jeg var usikker på hvor jeg skulle hen, så jeg valgte at tage den rute der er angivet i min bog.

 

Jeg er allerede rigtig glad for min ny indkøbte bog, den har en flot beskrivelse af ruten, fortæller om de forskellige muligheder for overnatning med billeder af de Alberquer der findes i byerne man kommer frem til , hvor mange pladser der er hvert sted. Beskrivelse af hvilken type vej man skal gå på, sti - landevej og beskrivelse af selve ruten, kort over ruten og et indsat kort hvor man kan se højdeforskellene. En rigtig fin bog, jeg kunne godt have brugt den især ved Virgen del Camino hvor jeg gik et pænt stykke forkert.

 

 

Holdt pause efter 8 km i Gonzar, hvor jeg traf et par danske damer, pause igen i Castromaior da jeg skulle have vandflasker fyldt og en kop varm kaffe. Mens jeg sad og drak min kaffe begyndte det at regne, satsede på at kunne komme nogenlunde tør frem de sidste kilometer da det var stille regn og ikke særlig slemt. Det var kun stille til jeg kom 1 km. væk fra Baren, så styrtede det ned og begyndte at tordne, da jeg nåede et højt punkt med udsigt over hele omegnen kom der en tordenskylle og tordenvejret nærmede sig hastig og var efterhånden lige op over, jeg så et busskur på den modsatte side af vejen og løb der over for at komme i læ, der sad allerede en Tysk dame klemt op i en krog, vi snakkede lidt til regnen begyndte at stilne af, jeg gik videre, ikke særlig begejstret da jeg aldrig har været vild med tordenvejr, de sidste kilometer i let regn. Få hundrede meter fra Alberquet begyndte det igen at regne i tove, så jeg var godt våd da jeg nåede frem.

 

 

MIT DYRE REGNSLAG ER INTET BEVENDT

 

Et dejlig Alberque, alt ser nyt ud, her er pænt og rent og jeg er den første der er kommet, så det er skønt igen at kan tage den seng man har lyst til at sove i.

 

Her var dejlig varmt, så jeg fik mit våde tøj hængt til tørre, fik kogt vand til kaffe og fik en snak med en ung spansk mand der kom på cykel, han fik en kop kaffe med.

 

Gik op og lagde mig på sengen for at hvile lidt, det var regnvejr og der var bestemt ikke noget at se på, ingen by i nærheden, så jeg tog en lur. Vågnede ved et kæmpe brag og nogle underlige lyde af metal, gik hen og kikkede ned på vejen da jeg fornemmede at lydene kom der nede fra, det gjorde de bestemt også, lige ud for Alberquet lå en bil vendt på taget og totalsmadret, En ung pige var kørt galt i regnen og var kuret på taget 150-200m, så hun må være kørt meget stærkt, der var heldigvis ikke sket andet end materiel skade og et forstuvet håndled, fantastisk at hun slap så billigt. Hun fik hjælp af Hospitaleroen da det faktisk var lige uden for hoveddøren uheldet skete.

Der var i mellemtiden kommet et ungt par mere der skulle overnatte, så nu var vi 4 personer i en stor dejlig varm sovesal beregnet til mindst 50 personer, så der var masser af tæpper og puder hvis man havde lyst, men da der samtidig var en skøn varme var det ikke nødvendig.

 

Fredag d. 9/5

 

Regn - Regn – Regn!!!

 

Startede i regn fortsatte i regn og sluttede dagen i regn.

 

Besøgte hvis de fleste barer undervejs i dag, om ikke andet for at få varmen og blive lidt tør, meget begrænset hvad jeg kunne se i dag andet end vejen foran mig.

 

Kom til Palas de Rei ved 15-tiden, der var kommet mange Pilgrimme, men jeg var heldig at et nyt rum blev åbnet, så jeg kunne igen som den første gå ind og vælge en seng. Et fint 12 mands rum på 2. Sal varmt og med god plads mellem sengene.

 

Fik købt et Plast regnslag i den nærmeste sportsbutik for 5€, det er sikkert mere tæt end det dyre jeg har betalt knap 600 kr. for her hjemme.

 

Fandt et godt sted at spise og fik rigtig dejlig mad.

 

Var ude at købe lidt pålæg og brød til i morgen og kikkede lidt på byen mellem bygerne.

 

Sov før 21.30.

 

 

Lørdag d. 10/5

 

Da jeg vågnede til morgen fandt jeg ud af at jeg havde sovet nabo til en Dansk pige, hun sov i underkøjen ved siden af mig, vi snakkede lidt sammen, hun fulgtes med en gruppe Irere.

 

Gik på baren ved siden af Alberquet og fik morgenmad, her kom gruppen med den danske pige og Danske Peter havde sluttet sig til dem.

 

Jeg kunne ikke rigtig tage mig sammen til at få startet i dag, kom først fra baren tæt på kl. 9.30 efter at have drukket flere kopper espresso.

 

En god tur i dag mod Melide, knæene ved at blive bedre igen, jeg skal bare huske at passe på, tage pauser og hvile.

 

Holdt nogle gode pauser undervejs, Der var meget skov at gå igennem, ikke lige hyggeligt alt sammen. Ved Comixa ville jeg holde frokostpause, gik ind på den Første bar ( Tysk ejet) Her sad tyskere på hver anden stol og bredte sig, ingen ville flytte sig og give en siddeplads, så jeg kunne vælge stå eller gå, jeg valgte det sidste, det viste sig at det var et godt valg, for 50 m. længere henne ad gaden var den hyggeligste bar hvor man kunne sidde ude under et overdækket areal, her var en rigtig sød og rar ejer, en smuk have at kikke ud over og senere gå på opdagelse i. Jeg fik en 1. Klasses betjening og den bedste Bocadillos jeg til nu har fået.

Da jeg ville tage billeder i haven kom ejeren ud og fortalte mig at han skulle tage billederne så jeg kom med på dem, så hentede han en Pilgrimsstav, kappe og hat som han gav mig på og tog billeder af.

 

Det var køligt og regnede ind imellem, så jeg skiftevis svedte og frøs.

 

 

 

Nåede Alberquet i Melide sidst på eftermiddagen efter at have travet igennem hele byen. Det eneste jeg tænkte på da jeg endelig nåede frem var Kaffe, et varmt bad og tørt tøj – Badet var iskoldt, så frøs jeg ikke før, så kom jeg til det.

 

Tog så meget tøj på som muligt og kravlede i soveposen og sov et par timer. Jeg var nede og spørge efter et tæppe, men på stedet her er der åbenbart ikke tæpper – surt!

 

Orkede ikke at gå ud at spise, så det blev til en knor Minestrone posesuppe, derefter på hovedet i seng. I løbet af aftenen fik jeg varmen, det blev så varmt i rummet at alle var vågen og vendte og drejede sig urolig rundt, og luften var blevet tung og dårlig, både på grund af varmen, men også på grund af alt det våde tøj der hang rundt omkring.

 

 

Kom igennem en strækning med Eucalyptos skov i dag, en frisk skøn duft at gå igennem, det er første gang jeg har set Eucalyptos træer, store flotte slanke med næsten turkisgrønne blade.

 

 

Copyright © All Rights Reserved Bente Jørgensen