uge 3

 

 

 

20/4 - 26/4 2008

 

 

Søndag d. 20/4.

 

 

Startede fra Poblaciòn de Campos, Maria og Suzanne ville gerne at vi skulle følges, så det gjorde vi, vi valgte den alternative rute ad landevejen da vi regnede med at stien langs floden ville være meget mudret efter alt regnen. I dag var det overskyet, men det regnede ikke hele tiden, vi fik dog nogle byger under vejs. Holdt en kort kaffepause efter 4 km og fik lidt varmt at drikke, det var stadig koldt, men heldigvis ikke så vådt som de mange forrige dage, der kom enkelte byger. Stien langs landevejen var god og vi kom hurtig frem. Der var km. angivelse på landevejen så jeg forsøgte at se hvor hurtig jeg kunne gå, på et tidspunkt var jeg oppe på at gå 1 km. på 10 min., men det var bestemt ikke en fart jeg kunne holde til over længere tid. Fandt hurtig ud af at en fart på omkring 4 – 4,5 km. i timen var passende når man havde omkring 10 kg. på ryggen og det gik lige ud ad landevejen uden de store stigninger.

 

 

 

 

Efter 16 km. og nogle regnbyger nåede vi frem til Carrión de los Condes, en sød og hyggelig by, vi fandt frem til Refugium som var i et nonnekloster, her var koldt koldt koldt!!!!! Selv badet var iskoldt, aldrig tror jeg at jeg har været så gennem kold. Vi gik en tur rundt i byen, der var ikke meget at kikke på da det var søndag, butikkerne var lukkede og himlen virkede igen meget mørk. Valgte den Bar hvor der var mest varme, her sad vi en times tid med kaffen mens regnen silede ned og en haglbyge passerede. Maria og Suzanne er et par rigtig søde ”piger” vi er jævnaldrende og har det sjovt og hyggelig sammen, de er veninder og ser ikke hinanden daglig da Maria bor på Tenerife og Suzanne i Stokholm. Jeg vil ikke bryde ind i noget, så i morgen vil jeg slippe dem og lade dem gå, så de får noget alene tid sammen, de skal kun gå fra Burgos til Leon, det er den del af Caminoen de mangler for at have gennemført hele Camino France. Min plan er jo også at gå alene og få de oplevelser og indtryk det giver.

 

Vi var ude at spise aftensmad på en dejlig varm restaurant hvor de som alle andre steder havde Pilgrims menu til billige penge. Menuen består af 3 retter, forret hvor der ofte er 3-5 forskellige ting at vælge mellem, hovedret hvor der er lige så mange valgmuligheder og dessert som kan være enten Ost, Frugt, Budding, Is eller kage, det koster alt efter hvor man befinder sig fra 8 til 12 Euro, de fleste steder er prisen holdt under 10 Euro, til menuen er der brød, vin og vand inkluderet i prisen. Maden er god og der er nok af den.

 

Efter aftensmaden gik vi tilbage til Nonnerne, der holdt en lille messe i Hallen på refugiet, der var sang og musik. Det var 5 søde nonner som prøvede på alle måder at gøre alt for os, men på grund af kulden virkede stedet ikke så indbydende. I sommervarmen ville det sikkert være et dejlig hyggeligt og svalt sted at overnatte.

 

Da messen var slut gik folk til soverummet, og ganske kort tid efter blev lyset slukket, jeg stod stadig i min jakke, og mange andre havde heller ikke fået overtøjet af endnu, så alle fandt lygter frem og vi gjorde os klar til natten i lommelygternes skær.

 

 

Mandag d. 21/4

 

Blev vækket med blid musik og et skarpt lys der blev tændt kl. 6.30. Jeg havde ikke sovet ret meget på grund af kulden og nogle meget højtsnorkende personer af hankøn. Kl 01.30 var jeg oppe og tage en sovepille og få ørepropper i ørene.

 

Var meget forfrossen, men det var bare med at blive klar til at tage af sted. Fik et par bukser og en varm bluse uden over det tøj jeg sov i, strømper og støvler på, vand i håret og en tandbørste i munden. Derefter var det jakken på og rygsækken på nakken og ud. Ude var nogenlunde samme temperatur som inde og det regnede i spande. Vi gik til den nærmeste bar hvor der allerede sad rigtig mange Pilgrimme. En del af dem havde opgivet og købt busbillet til Leon, de kunne ikke klare vejret og strabadserne mere. Vi talte om det, vi syntes efterhånden også at det var ved at være for meget med alt den regn og kulde, men ingen af os havde på nogen tidspunkt bare overvejet at skulle give op, men det var surt.

 

Vi snakkede om hvordan vi lige som skulle indgyde os selv og hinanden mod på igen at skulle tilbringe en dag i regn og kulde, blev så enige om at vi måtte væk fra det, komme lidt på afstand af det sure vejr, så vi købte en busbillet og snuppede bussen omkring 20 km. Vi nød busturen og varmen i bussen som var næsten fyldt med Pilgrimme, da vi stod af var himlen blå og det var en hel del mere lunt i vejret. Vi gik til Sahagun og vi kom der til i solskin. Vi var en tur nede at kikke på refugiet ved kirken, det var lige så koldt som det forrige sted, så vi gik et stykke tilbage ad landevejer hvor vi havde set et ret så prangende og overpyntet Albergue, vi mente ikke det var noget for os, men vi kunne da se på det. De havde to muligheder for overnatning, et i en garagelignende bygning, her var endnu mere koldt end de forrige to steder og da det var privat kostede det 7 Euro pr. person. Anden mulighed var et flot værelse med 3 store senge på hver 120 cm. brede, tilhørende badeværelse, lækkert og varmt, med radiatorer så vi selv kunne styre temperaturen, der lå 2 skønne tykke frótte håndklæder på hver seng, prisen var 12 Euro pr. person, så der var slet ikke noget at betænke sig på, det var den rene luksus. Vi accepterede straks og flyttede ind og indrettede os. Efter et skønt varmt bad var vi som nye mennesker, det var lige hvad vi trængte til, vi fik tøj vasket i varmt vand, fik det ud i sol og blæsevejr hvor det hurtig blev tørt.

 

Vi snakkede om at købe ind og selv lave mad ovre i køkkenet som lå ved sovesalen, så kunne vi spare pilgrimsmenuen og vi havde ikke ekstra udgifter ved at have taget en lidt dyr overnatning. Vi gik ned og handlede og for 3 euro hver fik vi en lavet skøn middag med pasta, grøntsager og kød.

 

Vi nød at være luksusmennesker og gik forholdsvis tidlig i seng så vi kunne nyde vores skønne senge.

 

 

 

Tirsdag d. 22/4.

 

NØJ!! Hvor har vi sovet i nat, - som dronninger!

Jeg var ikke på toppen da vi var begyndt at gå, havde slet ikke lyst, rygsækken føltes som om den var proppet med mursten og benene var tunge som bly. Efter 5 km. kunne jeg ikke mere, havde det rigtig skidt og bad Maris og Suzanne om at fortsætte, jeg ville gå ind til Calzada de Coto og se om jeg evt. kunne få en bus der fra. Det var hvis til nu den mindste og mest uddøde landsby jeg endnu har været i, jeg gik lidt rundt for at se hvad der var, intet! Gik så tilbage til udkanten af byen hvor der lå et lille Albergue og en bar, i Alberguet sad nøglen i døren så jeg låste mig ind og lagde mig på en seng en times tid til jeg følte mig lidt bedre, fandt lidt mad og vand i rygsækken og satte mig udenfor med det

.

I forbindelse med udearealet var der en stor legeplads. Jeg havde ikke siddet længe før der kom en ung pige med et mindre barn, der fulgte 3 voksne tæt efter hende og da de kom lidt tættere kunne jeg se at det var tre mongoler, de to af dem satte sig på gyngerne og den tredje kikkede en hel del efter mig, der gik også kun meget kort tid før han forsøgte at skabe kontakt, han begyndte med at vinke til mig og jeg vinkede tilbage, det fortsatte en tid hvorefter han begyndte at råbe HOLA!, vi brugte nok ½ time med at ”råbe” Hola til hinanden, vinke og smile, på et tidspunkt vovede han sig næsten helt over til hvor jeg sad, men det var lidt for tæt på, så han skyndte sig tilbage. En rigtig dejlig og oplivende oplevelse som berigede min dag. Jeg følte mig igen helt frisk da de havde forladt legepladsen. Det var lige det jeg havde brug for til igen at blive mig selv. Gik over på Baren som nu var åben og fik lidt mere mad og en tår kaffe, derefter var jeg klar til at fortsætte, og rygsækken og benene føltes igen helt som de plejede.

 

Nåede sidst på eftermiddagen Bercianos, en utrolig misligholdt by med mange forfaldne huse og en kirke der efterhånden bare henlå som ruin. Jeg fandt et Albergue, det var ret stort, men koldt, jeg fik en seng foran en meget stor balkon dør på loftet, døren kunne ikke lukkes helt så det var mere end koldt og det blæste ind. Jeg syntes efterhånden at jeg havde prøvet kulden og at det ikke kunne blive værre end jeg havde været ude for, men jeg blev klogere. Jeg sov med alt tøjet på, havde kun taget min regnjakke af, havde et tykt tæppe over soveposen og over det igen et tykt dynetæppe, jeg frøs som en lille hund hele natten.

 

Der var skam mange gode ting ved stedet også, og måske opfattes tingene jeg skriver som noget meget negativ, men det var det ikke. På Alberguet var der fællesspisning og alle var med, da jeg ikke kom ned til mad fordi jeg var faldet i søvn, blev jeg hentet, efter først at være blevet vækket meget blidt af Hospitaleroen. Maden var dejlig og velsmagende og der var rigeligt. Man skulle hjælpe i køkkenet, både med tilberedning af mad og opvask, og det mest skønne var, at de kun var mændene der skulle hjælpe. Efter aftensmaden var der fællessang, rigtig hyggeligt indtil det blev domineret af tyskerne, ikke så rart. Før sengetid var der messe i et lille Kapel. Alt i alt et rart sted, men for pokker den kulde!!

 

 

Alberguet i Bercianos

 

 

 

 

Onsdag d. 23/4.

 

Regn, regn og atter regn, nu ER det altså for meget!!!

 

Nåede Mansilla de las Mulas i løbet af eftermiddagen, her var alt lukket, det var Fiesta. Fik hævet penge i en hæveautomat, var ved at nå bunden økonomisk, havde 6,10 Euro tilbage i pungen, var ved at løbe tør for cigaretter, men turde ikke bruge penge på det før jeg fik hævet nogen.

 

Et rigtig hyggeligt Albergue, et af de bedre, varmt soverum, en dejlig gård hvor jeg sad ude i solen en del af eftermiddagen og læste. Det var blevet varmt, regnbyger – selvfølgelig – men sol og varme ind imellem. En af de gode dage ovenpå en rigtig våd og kold periode. Jeg havde flere gange i løbet af eftermiddagen en dejlig følelse af at jeg var blevet rigtig godt varmet igennem.

 

Patricio, en ung Argentinerjeg efterhånden havde været sammen med et utal af gange, havde fundet et godt og billigt sted at spise, så jeg gik med der hen, det var nu ikke noget at råbe hurra for. Halvkold hønsesuppe med så meget spagettifyld at man nærmest ikke kunne få fat i suppen uden at få skeen fuld af spagetti. Jeg havde bestilt en Ørred, da den kom så den lækker ud, men den havde hvis bare fået et enkelt minut i frituren, for den var helt rå inden i, Pomme frites til, men de vr slaskede og halvkolde, og isen til desserten var hentet i fryseboksen i butikken, blød med en smattet kiks omkring. Heldigvis et af de billige steder 8 Euro med vin og vand. Jeg fik på grund af den ikke særlig gode mad min cola uden beregning. Et ret uheldig sted, jeg har flere steder spist menu for 8 Euro, og det har bestemt både været godt, lækkert og veltillavet.

 

Da vi kom tilbage til Alberguet var alle mændene gået på Baren ved siden af, der var en vigtig fodboldkamp som de absolut måtte se, så der var en dejlig ro. Gik allerede i seng 21.15 og sov straks.

 

Jeg er blevet meget forkølet af alt den kulde jeg i den sidste tid har været udsat for, hoster meget.

 

 

 

Torsdag d. 24/3.

 

God tur i dag, solskin dog en lidt kølig blæst. Må passe på at jeg ikke bliver kold, min hoste er blevet værre så jeg vil finde et apotek og købe hostesaft når jeg kommer til Leon.

 

Tog bybussen fra udkanten af byen og til centrum, industrikvartererne er ret kedelige og langtrukne at gå igennem, så nu alligevel rimelig ud fra bussen, men det var meget sjovt at prøve en bybus. Gik mod den gamle bydel og fandt ret let Refugiet som var en del af et Benediktinerkloster og ledet af nonner. Her var kønsopdelte sovesale og bad/toiletter, dvs. kvinderne skulle igennem mændenes sovesal for at komme ud. Hospitaleroen på stedet var en mand, han var berygtet og frygtet, men jeg havde det nu rigtig fint med ham, fik en hel del orientering og nogle gode lister jeg kunne bruge videre på turen.

 

Knap havde jeg fået mit grej anbragt i køjen før jeg modtog en SMS fra Maria og Suzanne, de var i Leon og havde afsluttet deres tur, skulle med toget til Santiago kl. 14.00. Jeg skyndte mig at sende dem en SMS at jeg lige var ankommet til byen og at jeg kunne være ved Katedralen et kvarter senere.

 

Det var rigtig hyggeligt at møde dem igen og vi havde det meste af en time sammen før vi måtte sige endeligt farvel og de måtte af sted til banegården for at nå deres tog.

 

 

. Efter at have taget afsked med dem gik jeg rundt og kikkede på Leon, var en tur inde og kikke Katedralen, det var nu ikke noget overvældende, der var nogle meget flotte glas mosaik vinduer, men når man har set Katedralen i Burgos med alt dens overdådighed og rigdom skal der nok lidt mere end nogle flotte vinduer til at imponerer.

 

På gaderne i byen og på pladsen foran Katedralen mødte jeg igen rigtig mange Caminovenner, det er så fantastisk at man kan gå rundt i en fremmed by man dårlig kan finde hoved og hale i, og så møder man bare folk man kender på hvert gadehjørne. Leon er en flot by og jeg brugte meget tid på at gå rundt og kikke på den.

 

Spiste aftensmad på en lille restaurant som vi var flere der havde fået anbefalet af andre pilgrimme. Det var en skøn mad for 9 Euro, som altid 3 retters menu med brød, vin og vand.

 

På refugiet skulle man være inde kl. 21.30 da blev dørene låst, men gik man til messe i kirken varede det til kl.23.00, det gjorde jeg, det var meget højtidelig og mange af nonnerne var der også. For første gang under en messe jeg har været til var der sang i kirken, det var rigtig dejligt, det har jeg virkelig savnet og syntes det er en stor mangel i den Katolske kirke.

 

Fredag d.25/4.

 

 

En meget kort dag, gik kun til Virgen del Camino, 9 km. og var der en time før Alberguet åbnede kl. 12.00

 

Et 3 år gammelt Albergue som var rigtig dejlig. Jeg har ikke fundet det i nogle af de bøger og henvisninger til overnatningssteder jeg har set, men Aase, som er omkring 20-25 km foran mig havde SMS`et at der var så skønt og det var et fint sted at overnatte, så det ville jeg prøve. Her var et dejlig soverum med et stort skab der kunne låses til hver sengeplads, kønsopdelte bad/toiletrum med en vaskemaskine og tørretrumler i hvert. Et meget stort vel udstyret køkken og et stort dejligt opholdsrum. Alt var så pænt, rent og indbydende. Hospitaleroen hjalp med at hvad han overhovedet fik mulighed for, det var et skønt sted. Brugte eftermiddagen til at få en maskinfuld tøj vasket og fik den hængt ud i solen. Det var et skønt vejr, varmt og soleskin. Der var en dejlig have med bænke, så efter jeg havde fået vasket tøj fik jeg hurtig lavet en kop Nescafe og tog koppen og min bog med ud i haven, måtte ind og have en let bluse og shorts på da det var rigtig varmt. Havde ikke siddet i haven ret længe før der kom et par damer på min egen alder, da de kom i haven kunne jeg høre at de talte Dansk, det var hyggeligt så vi sad i haven og snakkede i det fine vejr, Jytte og Lissi, var startet fra Leon samme dag, de kom fra Kalundborg.

 

Jeg fik læst nogle sider i min bog, det er ellers ikke meget jeg får læst i den. Var en tur oppe i byen da butikkerne åbnede efter siestaen, skulle have postkort, fik også købt en lommekniv det har jeg manglet når jeg skal skære et brød igennem for at få anbragt lidt pålæg i det. Det sker ofte jeg køber et frisk brød om morgenen og lidt skinke og ost i et supermarked, så kan jeg spise frokost når jeg har lyst og sidde hvor jeg finder et smukt sted, og dem er der mange af.

 

Da jeg var oppe i byen var jeg henne og kikke på kirken, det var en meget flot og ret ny kirke med nogle meget flotte udsmykninger på dørene, smuttede ind for at se den inde i, der var messe og jeg sad der en tid før jeg gik igen.

 

På vejen tilbage gik jeg ind på baren som lå på hjørnet af hovedvejen og vejen til Alberguet for at spise aftensmad. Det var virkelig 1. Klasses mad. Fiskesuppe med skaldyr og fiskekød, 2 kæmpeskiver Lammesteg hvor jeg kun kunne spise den ene og til dessert et stor stykke dejlig hjemmelavet is. Igen med vand og vin, jeg bestilte dog en Cola som sædvanlig, regningen lød på 9 Euro. Da jeg kom tilbage var der kommet rigtig mange, jeg kunne ikke se hvor mange, for lyset var slukket og alle sov, men der var pilgrimme på sofaerne i opholdsrummet så soverummet var fyldt op, men der var nu heller ikke mere end omkring 20-22 senge. Jeg gik i seng og klokken var ikke 22 før jeg sov.

 

 

 

Lørdag d. 26/4.

 

 

Startede dagen stille og rolig med at gå op hvor jeg i aftes spiste aftensmad for at få morgenmad. Jeg havde lidt problemer med at få min vandrestav, som er/var en teleskop stav til at ”bide” fast så den kunne komme i den rigtige stilling. Efter ½ time opgav jeg og lagde den fra mig på en græsplæne, det var lidt trist, men den var ubrugelig, jeg må have anskaffet mig en ny, det er vigtig for mig at have en vandrestav især når jeg går op og ned af stejle strækninger.

 

Jeg havde kikket lidt på ruten for i dag, der var faktisk hele 3 muligheder, dvs. der var 2 alternative ruter, alle tre mødtes i Hospital de Òrbigo. En rute man kunne følge langs den trafikerede hovedvej, sikkert meget støjende og ikke særlig køn. En som gik langs jernbanen og gik sammen med ”hovedvejsruten ved Villadangos, for mig heller ikke særlig tiltalende, så jeg valgte den tredje mulighed som var noget længere men også var den ”rigtige” Camino.

 

Kort efter jeg var startet skulle jeg over motorvejsbroer og tilkørsler til motorvejene, et ret stort sløjfesystem da der foruden et par landeveje var to motorveje der krydsede hinanden regnede jeg med at alt hvad der lignede nedkørsler var tilkørsler til de to motorveje, det viste sig bare, at det var det ikke helt. Jeg overså en gul pil og fortsatte ad landevejen hvor jeg faktisk skulle have været ned af en af de veje jeg havde regnet med var nedkørsel til motorvejen. Efter at have gået nogle km. begyndte jeg at have en fornemmelse af at der var noget galt, selv om der var et par småveje var der ingen gule pile eller anden form for afmærkning af Caminoen. Jeg fortsatte dog lidt endnu mens jeg forsøgte at stoppe et par biler for at spørge om vej men ingen ville stoppe, nogle unge mennesker som kom forbi i den modsatte retning af den vej jeg gik viste med tegn og fagter mens de passerede mig, at jeg skulle den anden vej. Jeg var nu meget tæt på en samling huse og ville se om der var nogen der var oppe som jeg evt. kunne spørge om vej men alt virkede tillukket. Jeg opdagede en politibil som kom ad landevejen i retning mod mig og gik ud og stoppede den. Ganske rigtig, jeg var på vej i den gale retning og var på nuværende tidspunkt 5 km. væk fra hvor jeg skulle have drejet. Den unge politibetjent tilbød at køre mig tilbage, og det var jeg bestemt ikke afvisende overfor.

 

Jeg blev sat af ved en legeplads i Oncina de la Valdoncina, på en bænk her sad Uwe, en Tysk mand jeg senere kom til at kende, han grinede godt da jeg fortalte ham historien, hans kommentar var, at havde det været en mand der havde været i min situation havde han bare fået at vide hvilken vej han skulle gå – sikkert rigtig.

 

Turen til Mazarife gik forbavsende hurtig, en god rute jeg havde valgt at gå, syntes jeg selv, jeg havde gode ben og savnede ikke min vandrestav da det gik lige ud ad gode stier og småveje med en dejlig natur omkring mig.

 

 

Mazarife er en landsby, ikke særlig stor, men der er hele tre Albergue, det første ligger som et af de første huse i byen, det så indbydende ud med solvogne i haven, lyst og venligt, men da jeg plejer at sigte mod kirken i byen og der i 99% af tilfældene findes et Albergue der, gjorde jeg det, jeg fandt da også stedet som lå lige overfor kirken.

 

DDet var på en af byens Barer, jeg tror der har været kro eller hotel der, værelserne var i størrelse så det kunne passe med mine formodninger, der var 2 – 4 og 6 mandsværelser, et par rigtig store rummelige badeværelser med badekar den rene luksus - Karbad!!!. I første omgang fik jeg et 4 mands værelse for mig selv, siden måtte jeg dele det med spanske Rosa på 42 år, selv om hun kun kunne tale Spansk og jeg ikke forstod mange ord fik vi alligevel en god snak og vi fortalte lidt om os selv til hinanden, det var rigtig sjovt. Jeg fik vasket tøj og hængt det ud i solen i den lille gårdhave bag Alberguet. Jeg nød dagens bad i et stort og rummeligt badeværelse, det er luksus at have så meget plads at man ikke skal have alt hvad man har med i badet hængende på en enkelt krog rent, snavset, vådt og tørt mellem hinanden.

 

 

 

I Baren i stueetagen kunne man spise, blev også dejlig underholdt af den søde unge pige der passede Baren, en frisk pige fuld af sjov og ballade.

Her kom Uwe som jeg havde mødt tidligere på dagen ned for at spise, han boede på et af de andre steder. Til aftensmaden var også et Østrigs par og tyske Manfred og Kristine, alle 5 var startet på deres Camino dagen før i Leon, vi satte bordene sammen og hyggede os og havde en sjov aften.

 

Jeg blev ejer af en ny vandrestav, i Baren havde de enkelte ting de solgte bla. Vandrestave, jeg prøvede selvfølgelig at ”prutte” om prisen, men det var udelukket, det ville ”krofatter” ikke være med til, men aftalen blev, at jeg betalte hvad staven kostede og jeg kunne som rabat drikke kaffe frit hele aftenen, han aner ikke hvad jeg drikker af kaffe, så staven var mere eller mindre gratis, han havde været bedre tjent med at give mig en Euro eller to i rabat.

 

 

Aftenhygge på alberguet i Mazarife.

Copyright © All Rights Reserved Bente Jørgensen