uge 6

 

11/5 - 18/5 2008

 

 

Søndag d. 11/5

 

PINSEDAG

 

Startede dagen på baren på den anden side af gaden, havde en rigtig dårlig morgen følte mig træt og udmattet, havde sovet dårlig på grund af varmen og den dårlige luft i soverummet, folk tørrede tøj på sengene, det var klamt og lugtede både indelukket og af sure støvler. Knæene gjorde ondt og jeg havde slet ikke lyst til at gå…

 

Kom i snak med tre Mexicanske damer som havde sovet i samme rum som jeg i nat, jeg undrede mig over deres rygsække blev sat i et rum efter de havde skrevet navneseddel og sat på, jeg spurgte om de skulle slutte Caminoen i dag, men det skulle de ikke, deres rygsække blev sendt med taxa hver dag og de havde kun det mest nødvendige i en lille dagrygsæk som de deltes om.

 

Jeg havde rigtig ondt både i knæene og af mig selv i dag, så jeg spurgte dem om de ville hjælpe mig så jeg også kunne få min rygsæk sendt med taxaen, vi skulle til samme sted, det viste sig at være meget let og også billigt, 3€, en meget lille pris at betale hvis det kunne lette mine knæ.

 

Det var søndag, skønt vejr, høj sol og varme, og det var Pinse, det blev en herlig formiddag!!!

 

Jeg nød at gå uden rygsæk selv om jeg manglede den forfærdelig, den havde siddet på min ryg i næsten 1½ måned, så jeg havde en underlig tom fornemmelse, en fornemmelse af at mangle, have mistet. Mærkede kun mine knæ når det var mest ujævnt i dag – pragtfuld!!

 

Jeg nød dagen – nærmest fløj af sted, gik 15 km. på ingen tid, tog gode pauser, nød duften i de store Eukalyptus skove, plukkede blade af træerne og nulrede dem i fingrene så jeg havde duften på hænderne.

 

Men som mennesker kan opleves i hverdagen når man er hjemme, sådan kan man også opleve enkelte negative mennesker på Caminoen, man skal ikke have lov at være for glad, så bliver man pillet ned......

 

Min frokostpause holdt jeg ved Castañeda et par km. øst for Boente. Mens jeg sad og hyggede med min mad kom en tysk mand og begyndte at tale til mig, da jeg ikke lige svarede hvad han måske forventede, sagde han, at når jeg ikke talte flydende Tysk gad han ikke bruge tid på at snakke med mig – forbandet arrogant- men det var og blev jo hans problem, jeg havde ikke behov for at snakke, var bedøvende ligeglad og ignorerede ham så bare.

Da jeg var færdig med min mad rejste jeg mig og gik. Efter et par km. gad han alligevel godt bruge tid på mig, for da han gik forbi fik jeg lige en ”svada” – ”800 km, det var jo ingen sag at gå det når man gik uden bagage ” – Jeg bad ham uddybe hans kommentar, men han tog sine hovedtelefoner på og gik skyndsomt videre. Han var altså bare ØV og fik mit gode humør dæmpet en hel del resten af dagen. Der var en del Pilgrimme på det sted hvor han kom med bemærkningen, de rystede på hovedet af ham, nogle kom med bemærkninger til mig om sure Tyskere der havde fået det forkerte ben ud af sengen om morgenen.

 

 

Jeg kom frem til Arzua og fandt min rygsæk, den var på et privat Alberque hvor jeg indlogerede mig, fin sovesal, den var stor, meget stor, men opdelt af gardin så der var mindre afsnit. Jeg var igen - igen den første der kom i sovesalen, der var varmt og erfaringer rigere fra sidste nat, valgte jeg en seng ved vinduerne, det var nogle særprægede vinduer som startede ved gulvet og var omkring 1,5 m. høje, da jeg åbnede det ved min seng kunne jeg gå ud gennem det og kom ud i en dejlig lukket gård med vask til tøjvask, tørrestativer, borde og stole, så jeg fik hurtig samlet en bunke tøj og holdt storvask, og kunne nyde solen og varmen ved et bord i gården mens mit tøj tørrede.

 

Ved aftenstid mødte jeg Mexicanerne igen ( de sagde de alle var fra Mexico, men i hvert tilfælde så jeg ved indskrivningen, en af dem havde Amerikansk Pas) de ville have mig med hen et sted at spise, og det ville jo være en fordel da de talte Spansk, og Engelsk, så jeg kunne spørge dem når jeg var i tvivl om hvad der stod på Spansk på spisekortet, der havde undervejs været flere gange, hvor jeg meget gerne ville have vidst hvad der stod på spisekortet, men da Engelsk for det meste er en mangel i Spanien, var det lidt svært, så jeg var vant til at bestille det sikre, det jeg havde lært at kende. Ikke fordi min mad var ensformig, jeg var da efterhånden blevet ret god til at kende de forskellige madretter.

 

Vi fandt et dejlig lille sted i en sidegade og fik rigtig lækker mad, og så meget at jeg for første gang ikke kunne spise op, vi hyggede os rigtig sammen og de var meget nysgerrige omkring alt hvad der var Dansk, så jeg blev rigtig spurgt ud om alt mellem himmel og jord, fik da også en hel del at vide af dem, for som det er når man sidder og taler om sit land med andre drøfter men jo både ligheder og forskelligheder.

 

På hjemvejen snakkede vi om at mødes næste aften igen og spise sammen, men de ville kun gå til Santa Irene og jeg ville have de sidste kilometer med og nå til Arca do Pino. Vi aftalte så i stedet at mødes onsdag kl. 12.00 i Santiago til Messe i Katedralen.

 

 

 

Mandag d. 12/5

 

2. Pinsedag – hverdag i Spanien

 

Fik lige hjælp til at få sendt rygsækken igen i dag, det var fantastisk hvor det havde aflastet mine knæ at gå uden den i går, så jeg valgte at få den sendt endnu en dag så knæene kunne blive endnu bedre.

 

En dejlig morgen, gråvejr, men ikke koldt.

 

I dag var det meste af turen gennem skove, enten Eucalyptus eller Eg, en smuk men hård tur, ikke så hyggelig som i går da der var begyndt at komme rigtig meget trafik på Caminoen. Der var store grupper af børn og unge, der var skoleklasser med unge i 15-16 års alderen, og kirkegrupper hvor de yngste børn var under 10 år, de havde Megafoner med, var meget støjende, råbende og skrigende. De fyldte godt op på de smalle skovstier, hvor de holdt pauser var der et utroligt svineri af madpapir, drikkebægere, plastflasker og mad affald.

 

De gik 5-6 stykker ved siden af hinanden så de var ikke nemme at komme forbi, det var ret anstrengende og bestemt ikke det jeg var vant til, nu havde jeg gået i ro og fred alene i meget lang tid, så støjen føltes meget voldsomt og forstyrrende.

 

Jeg var lidt bange for at jeg skulle komme til at overnatte samme sted som en af grupperne, men Hospitaleroen fra i går havde reserveret plads til mig på det private Alberque hvor til min rygsæk blev sendt, så jeg regnede med at det ikke var tilfældet.

 

Da jeg kom frem viste det sig at de skulle have 10€ for overnatning, det var ok, men da der hverken var køkken eller mulighed for at få lidt varmt vand til kaffe sagde jeg pænt tak for opbevaring af min rygsæk og gik hen på det kommunale Alberque som var lidt henne ad vejen, her var køkken og jeg kunne koge vand.

 

Her viste det sig at en af skoleklasserne var indkvarteret, men de havde en etage for sig selv, de støjede en hel del, men ikke så vildt som jeg havde forestillet mig. Jeg var henne på en bar og spise, gik lidt rundt og kikkede på byen, fulgtes med en ung Tysk pige der havde slået følge med mig sidst på eftermiddagen. Jeg faldt i søvn ved 21.30-tiden, og da lød det som om der på etagen ovenover os blev flyttet rundt på alle senge og blev løbet hækkeløb over dem. Jeg sov godt og hørte ikke noget til støjen mere, vågnede først da telefonen vækkede kl. 7.15.

 

Havde en oplevelse først på eftermiddagen i dag da jeg kom frem til en lysning i skoven, jeg så en Tysk dame der stod og græd, jeg gik selvfølgelig hen til hende og spurgte om der var noget jeg kunne hjælpe med, hvad hun var ked af osv.

 

Hun fortalte at hun nu ville stoppe, ville opgive at komme længere, men hun orkede ikke at komme frem til næste landsby. Vi snakkede lidt og så kom det frem at det var hendes rygsæk hun ikke mere kunne holde ud at bære, hun var helt ødelagt i skuldre og ryg, og det var af smerter hun græd. Jeg kom til at se på den, og kunne se at hele vægten af rygsækken var på skuldrene, hofteremmen sad helt løs, jeg fortalte hende at den sad helt forkert, hun sagde at den var gammel og remmene ikke kunne sidde anderledes, - det kunne de - jeg hjalp hende med at få det hele spændt ordentlig op og hoftebæltet strammet til så det sad rigtig godt, jeg behøvede ikke engang at spørge hende om det havde hjulpet, for da jeg var færdig lyste hendes ansigt op og hun begyndte at juble, kyssede mig på kinden og takkede og nu græd hun af glæde og lettelse og sagde at nu gjorde det ikke ondt mere. Det var skønt at kunne hjælpe og med en rigtig god fornemmelse gik jeg videre, mens jeg gik råbte hun stadig tak til mig........

 

 

Her i skoven mødte jeg den grædende dame som jeg hjalp med rygsækken

Tirsdag d. 13/5.

 

Så er afslutningen nær – sidste hele dag på Caminoen –

 

Jeg har meget blandede følelser i mig i dag……………

 

Jeg er ikke engang glad, nærmest trist, ked af at det er ved at være slut, stolt over at jeg når det mål jeg har sat mig, for det er da en præstation af en halv gammel kone at gå omkring 700 km.

 

For mig kunne det på en måde godt fortsætte, og så alligevel - jeg gider ikke gå mere, jeg er træt.

 

Jeg har levet et meget enkelt, men godt liv i 43 dage, alt hvad jeg har ejet af jordisk gods har jeg bragt med mig på ryggen, jeg har ikke manglet noget, jeg har ikke savnet noget. Jeg har haft en form for samlermani, jeg har samlet plastposer, de er altid nyttige, til en rest mad, til vådt vasketøj, og til tusinde andre ting når der lige har været brug for det….

Mens jeg gik gennem skoven kunne jeg høre støj af maskiner ,

da jeg kom ud af skoven var det dette syn der mødte mig,

man vaved at fælde en del af de fantastiske Eurcalyptostræer

til fordel for en ny motorvej - Trist!!

 

I dag har været en dag der både er gået op og ned, mest op. Der har været nogle lange strækninger hvor der ikke har været de store muligheder for et stop. For enden af en landingsbane ved lufthavnen, hvor vejen drejede, var der et sted hvor det var muligt at sidde på en sten kant, men det regnede og jeg gjorde kun et kort stop for at drikke og spise et stykke frugt.

Efter lufthavnen kom en restaurant hvor jeg kunne få en tår kaffe og sidde lidt i læ for bygerne, ellers gik det bare jævnt men langsomt op, kom til en vej med fortov, jeg fulgte den, men var i tvivl om det nu også var den rigtige, havde meget længe ikke set nogen form for afmærkning, ingen gule pile, intet der indikerede at jeg var på rette vej.

 

 

Blev dog klar over at jeg var på rette vej da jeg mødte en anden pilgrim der kom imod mig, jeg spurgte forskrækket om jeg eller han gik den forkerte vej – det var ham, jeg var på rette vej og han var på vej til lufthavnen……..

 

Jeg kikkede efter et sted jeg kunne holde frokostpause, men kunne ikke finde et egnet sted. Mørke skyer begyndte at trække sammen da jeg kom forbi en planteskole og regnen begyndte – ved indgangen til planteskolen var en bred beton kant i siddehøjde der var plantet en kæmpe Tuja i hver side, så her smuttede jeg ind i læ for at tage regnslag på. Mens jeg stod der begyndte nogle meget kraftige tordenbyger, så det var hvis besluttet for mig at det var her jeg skulle holde pause.

 

Jeg sad i dejlig læ under træerne med min Bocadillos og Cola mens regnen styrtede ned og gaden begyndte at blive oversvømmet, nogle enkelte pilgrimme kom forbi, de var så våde at de ikke havde lyst til at komme i læ, så de fortsatte. Nu vidste jeg så også igen at jeg var på rette vej.

 

Regnen stoppede lige så brat som den begyndte og jeg fortsatte, forbi TV stationen, nu var jeg klar over at jeg ikke havde langt igen til Monte Goza.

 

Det sidste stykke var hurtig overstået, gik nu i spændt forventning, ville jeg fra vejen jeg gik på kunne se Santiago eller hvad?

 

jeg nærmer mig målet Jeg kan se tagene på husene i Santiago 4 km. tilbage

 

Gik ind i Monte Goza og nu havde jeg pludselig masser af tid – nu gik det hele bare alt for hurtig – gik ind på en lille bar hvor jeg fik en kop kaffe før jeg fortsatte det sidste korte stykke. Jeg kom til monumentet og det lille kapel i gaden lige før det store overnatningssted. Stoppede op og tog billeder, var inde i kapellet og sidde lidt – tænde et lys, og takke for at jeg var kommet frem….

 

Fortsatte ad en sti ned til overnatningsstedet som viste sig at være en helt lille by med mange ens huse, restaurant, cafeteria og butikker.

 

Fik en seng og begyndte så at overveje hvad der nu skulle ske, det var midt på eftermiddagen og jeg kunne sagtens have nået de sidste 4 km. til Santiago, men valgte alligevel at dagen i dag ikke skulle være min sidste dag.

 

Jeg tømte min rygsæk ud på sengen og begyndte at rydde op i den, fik næsten fyldt papirkurven i rummet, handsker, hals rør og en bluse blev smidt ud, plastflasker jeg undervejs havde brugt til vand og det meste af min plasticpose samling, klemmer tøjsnor og en del mere som jeg ikke mere skulle bruge røg samme vej. Jeg besluttede også at efterlade min sovepose når jeg ikke mere skulle bruge den, den er efterhånden ved at være så sølle at den ikke er værd at bringe retur til Danmark. Den har ikke været optimal og jeg skal have en let og varm dun sovepose næste gang jeg skal af sted.

 

Mens jeg var ved at rydde op kom en dame ind i rummet, vi talte et stykke tid sammen inden vi fandt ud af at vi bare kunne tale Dansk til hinanden, det var Berit fra Århus, så vi fik os et godt grin over at vi i første omgang havde kommunikeret på Engelsk med hinanden.

 

Ved aftenstid gik jeg tilbage til byen for at finde en bar så jeg kunne få aftensmad. Fandt et sted, det så ikke særlig hyggelig ud så jeg nøjes med i første omgang at købe en tår kaffe, så kunne jeg sidde i ro og skrive dagbog, måske kunne jeg få opsnust hvor der var et mere hyggeligt sted jeg kunne spise.

 

Der kom et engelsk par ind i baren og bestilte mad, vi snakkede lidt og da de begyndte at rose maden bestemte jeg mig for at jeg nok lige så godt kunne bestille Pilgrimsmenuen, så det gjorde jeg og det fortrød jeg ikke, det var nok noget af det bedste mad jeg havde fået under hele turen, bestilte fisk som hovedret, og den var så stor at jeg overvejede at bede om en tallerken mere så jeg kunne bruge den til kartoflerne. Der var utrolig meget mad og det var virkelig veltillavet og smagte skønt.

 

Da jeg kom tilbage til sovesalen smuttede jeg i seng og sov straks.

 

 

 

 

Onsdag d. 14/5

 

Så er det i dag!!!

 

Det er 44 dage siden jeg startede min tur, vågnede med en underlig fornemmelse af at mangle noget, var bestemt ikke glad.

 

Nu var det slut, nu skulle jeg kun gå de sidste 4 km. – trist –

 

I nattens løb havde en kæmpe forkølelse udviklet sig, så næsen løb og jeg frøs, det var overskyet og trist, så vejret var som mit humør.

 

Jeg havde sovet længe, kom først op kl. 7.35, tog det med ro mens jeg gjorde mig færdig til at gå, jeg var den sidste der forlod rummet, gik ned på cafeteriet og fik morgenmad , det sædvanlige - ristede brød og kaffe, jeg købte en kop kaffe mere og gik ud for at ryge og drikke kaffen, det begyndte det at regne ret meget, så det var lidt ærgerligt at skulle gå de sidste km.i regnvejr.

 

Så nåede jeg bygrænsen til Santiago

Var lidt i tvivl om hvilken vej jeg skulle da jeg ikke kunne finde nogen gule pile eller skilte, snuppede den første og bedste vej som viste sig at være den rette og kom ind på ruten igen. Lige så snart jeg var kommet ned af bjerget begyndte Santiagos industrikvarter, bilforhandlere og møbelhandlere. Jeg overvejede et par gange at tage en bybus og undgå at blive meget våd, men jeg havde bestemt mig for at jeg ville gå ind i byen, og det gjorde jeg så.

 

Turen var hurtig overstået og jeg blev ikke særlig våd, kunne stå i læ når de værste skyller kom. Nåede byen kort før kl. 10 Var inde i et supermarked og få den tomme plads i rygsækken fyldt op med papirlommetørklæder, næsen løb konstant så jeg fik brugt de første 100 i løbet af dagen.

Var igen lidt i tvivl om hvilken vej jeg skulle da jeg ikke kunne finde nogen gule pile eller skilte, snuppede så den første og bedste vej som viste sig at være den rette og kom ind på ruten igen.

 

Det var en fantastisk fornemmelse at gå gennem den gamle by og et stort øjeblik da jeg efter 700 km. og 44 dages vandring stod med min rygsæk og vandrestav på pladsen foran Katedralen.

 

 

. Jeg gik en tur ind i kirken, og da jeg kom ud mødte jeg Berit, vi blev enige om at vi skulle finde et sted og drikke kaffe og nyde øjeblikket, gik så hen for at finde en bar, På vejen traf vi Maria, som tilbød at vi kunne leje et værelse hos hende, det var lige ved Katedralen og meget centralt, det lød tiltalende og vi gik med for at se det. Værelset var rigtig fint, meget stort og hvis nok beregnet til fire personer, der var 4 store senge og vi kunne dele det og der ville ikke komme andre der ind, sengene var utrolig skønne med lækre madrasser og sengetøj, den rene luksus, 2 store franske altaner med udsigt over Plaza de Fonseca, en lille historisk park med en fontaine hvor fortællingen siger at okserne der transporterede Sankt Jacobs lig drak af brønden her da de kom ind i byen. Hovedindgangen til den gamle Universitetsbygnings bibliotek lå lige over for, man kunne hen over en række hustage se tårnene på Katedralen. Vi bestemte os hurtig til at her ville vi bo.

 

 

 

udsigt fra værelset, katedralen lå udsigt fra værelset mod universitetsbiblioteket Et super dejlig værelse med gode senge

for enden af gaden og Plaza de Fonceca

 

Vi kom af med rygsækkene fik nøgler til værelset, og gik ned for at få en kop kaffe. Inden vi gik til messe i Katedralen kl. 12.00. nåede vi at finde Pilgrimskontoret, som viste sig at ligge lige overfor indgangen til vort logi, her fik vi vores Compostela, Pilgrimsbevis.

 

Messen var en fantastisk oplevelse, Katedralen var fyldt, der var mange Pilgrimme og også en del turister. En nonne sang meget smukt under det meste af Messen, og det var skønt for en gangs skyld at høre sang i en Spansk kirke, hvilket man bestemt ikke var vant til.

 

En præst læste op hvad der var kommet af pilgrimme i dag, og selv om jeg ikke kan Spansk, forstod jeg ganske udmærket da han nævnte at der var kommet en fra Dinamarca som var startet i Pamplona, og jeg viste helt sikkert hvem det var. Det var helt fantastisk da det øjeblik alle ventede på kom, tidspunktet da det store røgelseskar blev sat i svingninger – det var helt vildt.

 

Messen var en for mig en meget bevægnde oplevelse.

 

Efter Messen gik jeg hen og fandt et sted hvor jeg kunne spise frokost, mens jeg sad og spiste tænkte jeg pludselig – Hvad nu? –

 

Hvad skal du nu? Hvad skal du mere?? – Nu skal du hjem! Nu har du gennemført hvad du kom for.

 

Blæse på Finisterre der havde jeg ikke behov for at tage ud, jeg skulle hjem.

 

Jeg har ikke et sekund savnet noget eller nogen der hjemme, jeg har ikke manglet noget, jeg har været glad og tilfreds og fået dækket de behov jeg havde, men nu fik jeg pludselig et kæmpe behov for at komme hjem.

 

 

 

Mit Pilgrimsbevis Mit stemplede pilgrimspas, der er mange smukke stempler i det

 

Regnvejret gjorde at det ikke var så sjovt at gå rundt i Santiago, selv om man gik der med en helt speciel følelse, men vejrudsigten for de næste dage var også regn så det var ikke det mest spændende.

 

Ringede hjem og fik dem til at skaffe en flybillet, de blev overraskede over at jeg havde valgt turen til Finisterre fra, men jeg ville bare hjem nu, og så hurtig som muligt.

 

 

 

Torsdag d. 15/5

 

REGN - REGN - REGN...........

Det regnede det meste af dagen i går, regn igen i dag........

 

Lone , min svigerdatter, har fået flybillet til mig til hjemturen, det har været lidt "kringlet" Men jeg kan komme hjem fra Madrid søndag d. 18. maj. Jeg har stadig tid til at tage turen til Finisterre, men lysten mangler, så jeg bliver her og finder ud af hvordan jeg kommer til Madrid til søndag sidst på dagen.

 

Jeg gav Maria som vi havde lejet værelset af, besked om at jeg blev mindst en dag mere, måske ville jeg først rejse lørdag. Berit blev glad for så kunne vi sammen blive i det værelse vi havde og hun skulle ikke skifte til et mindre værelse.

Vi bor i en af gaderne med mange butikker så nu var der dømt indkøb, ikke det helt store, jeg kan ikke have mere i rygsækken, men et par store plastposer kan vel nok gå som håndbagage i flyet...

Jeg fik købt en bluse, hårdt tiltrængt, den Fleece jeg har er ved at være ret ynkelig, har hvis kun været vasket 3 gange på de 44 dage jeg har gået, det har været koldt det meste af tiden så jeg har haft brug for at have den på.

Fik købt lidt småting til børnebørnene og igen en kæmpe pakke papirslommetørklæder.

Var rundt at se på byen, var igen i Katedralen, denne gang oppe og give Sct. Jacob et knus - som traditionen byder - var nede og se sølvkisten og rundt og kikke nærmere på Katedralen.

En del af min dag foregik indendørs hvor der var mulighed for det da det regnede, mellem bygerne var jeg rundt og se den skønne gamle by.

 

Ringede sidst på eftermiddagen for at fortælle Helmer hvornår han kunne vente mig hjem, vi snakkede om hvor trist det var at gå rundt i Santiago i regnvejr, han sagde - hvorfor bliver du så, tag da til Madrid og se på byen der til på søndag-

 

Ja selvfølgelig!

 

Jeg tog ned på busstationen og fik billet til fredag morgen og derefter tilbage og gøre mine småindkøb færdig og få pakket rygsækken igen så jeg var klar til afrejse næste morgen.

 

Var ude at spise til aften.

Det er fantastisk, ikke en eneste gang hvor jeg har været udenfor værelset i Santiago, har jeg været alene, konstant har jeg mødt caminovenner, har spist morgenmad med et hold tyskere som senere ved formiddagskaffen blev afløst af en brasilianer, frokost med norske piger, efteriddagskaffe med de hollanske piger Aase og jeg mødte de første dage og aftensmad med en irsk mand og en tysk dame. Har mødt rigtig mange bekendte rundt omkring i gader og butikker og har hvis aldrig oplevet at få så mange knus på en enkelt dag før i mit liv. Det et ubeskriveligt at gå rundt i en fremmed by og møde så mange mennesker man kender.

 

 

 

 

 

 

Fredag d. 16/5

 

Tidlig op og tage afsked med Berit som også skulle starte hjemturen i dag.

 

Tog en Taxa til busstationen med alt mit pik pak. Spiste morgenmad i restauranten der og havde god tid inden bussen skulle køre.

 

Fik en fin plads i bussen og begge sæder for mig selv hele vejen.

 

Var en tur oppe og runde La Curuña inden vi startede med at køre syd på.

Det var en lang men dejlig bustur som gik gennem en del af den rute jeg havde gået, først i Astorga gik det mere mod syd og for mig ukendte områder.

I Astorga kunne jeg se Alberquet hvor jeg havde overnattet, jeg så pilgrimme på caminoen, det satte nogle følelser i gang hos mig at se dem gå på vej mod målet i Santiago.

Ved O Cebreiro var hele det smukke lilla bjerglandskab ikke mere lilla, men brun.

Det er fantastisk, jeg må være gået igennem der d landskabet og naturen var aller smukkest, både hvid og gul Gyvel var også næsten afblomstret.

 

Vinmarkerne som stod med de næsten nøgne vinstokke da jeg gik forbi var nu smukke grønne med store flotte blade på planterne - der er sket meget på de 2-3 uger der er gået siden jeg gik der.

 

En god, men lang bustur, jeg var i Madrid kl. 19.30, var startet kl. 9.30 fra Santiago, turen var afbrudt af pause så passagerene kunne komme ind på baren på busstationen i Ponferrada og spise frokost ved 14-tiden.

D

Da jeg kom til Madrid skulle jeg finde et sted og overnatte, det var lidt sent og viste sig ikke at være så let som jeg i første omgang regnede med. Gik først på et Hostel hvor både mand og kone kom til døren, kunne høre at de diskuterede hvad jeg skulle betale, de endte med at sige 40€, jeg smilede og sagde undskyld, men det var for meget, da jeg nåede 1. sal råbte de 25€, det kunne prismæssigt gå, men stedet virkede så snusket og snavset så jeg ikke havde lyst til at blive der, mens jeg var ved at gå ud af hoveddøren i stuetagen råbte de 15€, men jeg fortsatte ud på gaden.

Jeg fandt et andet sted i samme gade, hvor jeg på vej ind i opgangen traf en beboer som jeg spurgte om vej, hun fulgte mig op til Hostelet, og jeg kunne høre at hun gav besked om at jeg var pilgrim og der skulle tages "hånd om mig" det var også et meget dyrt sted, men der var pænt og rent og en rigtig flink mand der stod i receptionen, de havde ikke plads men han ringede rundt til andre hostels han kendte og fandt et værelse til mig, jeg fik et bykort hvor han indtegnede stedet og da det kun var et par gader væk kom jeg hurtig der hen.

Jeg fik et lille men pænt og rent enkeltvælrelse ud mod en gård til 18 € et fund for de penge.

Stedet blev drevet af mor og datter, et par rigtig venlige og hjælpsomme mennesker, jeg havde 2 overnatninger hos dem mens jeg i dagtimerne kikkede på Madrid hvor der var musik og fest over alt i byen i weekenden, jeg fik shoppet igennem, dog ikke mere end jeg vidste at jeg kunne slæbe det hjem.

 

Jeg fik fundet ud af hvordan jeg kom til lufthavnen søndag, hyggede mig i de 2 døgn jeg tilbragte i Madrid hvor jeg boede i centrum af byen.

 

 

 

Det har været 48 helt fantastiske dage som jeg ikke ville have været foruden.

Copyright © All Rights Reserved Bente Jørgensen