2006

 

2006

 

 

 

Forårstur til Holland

 

23. april

 

Efter et super Autocampertræf på Naturskolen i Maribo, som vi forlod ved 13-tiden søndag d. 23. april, var vi lige en tur forbi Sanne og Bjarne i Maribo by da Helmer havde fået lov at låne deres Internet forbindelse for rn kort mrn vigtig bemærkning.

 

Videre til Rødby hvor vi var kl.15.30, vi havde reservation til kl. 16.20, men kom med over straks vi ankom.

 

Vi kørte lidt rundt i Puttgarten området da vi havde fået oplyst, at der skulle være en campingforhandler, vi manglede en lås til den ene af lastlugerne under vognen. Forhandleren fandt vi, men han lukkede da vi kom, så vi kørte videre.

 

Stoppede for aftensmad og overnatning på en stor rasteplads mellem Hamburg og Bremen.

 

 

24. april

 

På motorvejen igen midt på formiddagen, kørte over grænsen til Holland ved middagstid.

 

Der var mange fine rastepladser på vejen og det varede ikke længe før vi fandt en rigtig dejlig plads hvor vi gjorde holdt for frokost.

 

Mellem Grænsen og Groningen så vi fra motorvejen en campingforhandler, vi fandt en afkørsel så vi kunne komme tilbage til forhandleren, hos ham kunne vi dog ikke få den manglende lås, men blev henvist til en anden forhandler i Groningen der havde endnu mindre reservedele end den forrige, men her blev vi henvist til, hvad der skulle være Hollands største campingudstyrsbutik i Roden ca. 20 km. syd for Groningen. Vi kørte der til, og der var bare campingudstyr, vi fik vores lås, en smart vandslange til påfyldning af friskvand, og temmelig meget mere som vi var helt sikre på at vi ikke kunne leve uden, og det var altså bare billig….

Vi brugte resten af eftermiddagen i butikken, en kæmpe butik i 3 etager med udstyr, tøj og telte.

 

Kørte til Veendam for at overnatte, her fandt vi en rigtig dejlig AC plads i en park hvor der også var en badesø, det var dog lidt for tidlig på året at bade i den.

 

Et dejligt sted som vi helt sikkert vil vende tilbage til en anden gang.

 

 

25. april

 

 

En skøn morgen, og så varmt at vi kunne sidde udenfor og spise morgenmad 17 grader og skyfri himmel.

 

Cyklede en tur ind for at se byen, det var nu blevet rigtig varmt. I Danmark havde vi pakket tøj efter det tidlige forår, så det meste var med lange ærmer, jeg havde en enkelt T-shirt med, den kunne jo ikke bruges en hel uge hvis det blev ved at være så dejlig vejr, så jeg fandt en butik hvor jeg kunne købe nogle T-shirt. Vi fandt også et butikscenter hvor vi fik handlet lidt mad.

Vi kunne sidde ude på en fortovsrestaurant uden overtøj og drikke formiddagskaffe. Ved 13-tiden var det 25 grader og vi fandt cyklerne, som vi havde låst fast til en lygtepæl ved butikscenteret, og kørte tilbage til camperen.

 

Vi startede efter frokost, kørte mod Afsluitdjik dæmningen hvor vi havde et par pauser på vejen over, mistede vores trappe, som vi kørte fra ved det sidste stop vi havde.

Vores hunde tør ikke bruge trinnet på camperen, så derfor har vi en løs trappe, hvis ikke nogen har taget den med står den stadig på dæmningen .

Vi havde planer om at stoppe for natten straks vi var kommet over dæmningen. Der skulle være en AC plads i Den Oever, kørte rundt i byen for at finde pladsen men uden held, vi havde læst på et skilt, at for enden af dæmningen kunne man holde på parkeringspladsen for 10 Euro. Vi kørte tilbage der til og trak en billet. Det var et kedelig sted at holde, desuden var der meget skråt og ujævnt, men vi fandt da et sted hvor det var acceptabelt da vi kom op på kiler. Vi fik lavet aftensmad og spiste, men så havde vi faktisk også fået nok af at holde der, der var en forfærdelig larm, og desuden en torden og bragene lyd af biler der passerede metal broklapperne når de kørte over slusen. Vi blæste på de 10 Euro vi havde betalt og kørte skyndsomt videre. Vi ville køre til Edam hvor jeg for nogle år siden havde boet på en udmærket campingplads i forbindelse med mit arbejde. Da vi nåede der til kunne vi ikke komme ind da det var forbudt at have hunde på pladsen. Vi kørte videre, men nu var det ved at blive lidt sent at komme ind på en campingplads, så vi satsede på at finde en tankstation med rasteplads på motorvejen ved Amsterdam, det fandtes ikke, de tankstationer der var, havde ikke parkering nok til at det var muligt at overnatte der, vi kørte fra motorvejen og fandt en parkeringsplads i en skov, her overnattede vi. Næste morgen fandt vi ud af at det var en parkeringsplads i forbindelse med Amsterdams Ro stadion vi havde overnattet på.

 

 

26. april

 

 

I dag vil vi køre til Gouda.

 

Fulgte motorvejen til afkørsel A6 og krydsede ned over, ad landevejen, en skøn tur, rigtig mange planteskoler med fortrinsvis stedsegrønne træer og buske.

 

I Boskoop kørte vi forbi vejskiltet hvor vi skulle have drejet til højre mod Gouda, tog den næste sidevej hvor der var et skilt som viste parkering, vi kørte der ned for at få vendt bilen. Her endte vi på den skønneste parkeringsplads langs en kanal, høj solskin, 27 grader, fred og ro, græs til hundeluftning. Det var lige stedet at slappe af en time med formiddagskaffen. Det var en af de positive overraskelser man kan få, når man køre forkert. Det var så skønt at sidde der på en kantsten helt ned til kanalen med sit kaffekrus og kikke, hundene fik hilst på andre små hunde der var ude at blive luftet, en Hollænder som gerne ville øve sit Danske kom og snakkede og ville gerne fortælle om byen på Dansk.

 

Vi lagde mærke til at utrolig mange af de huse vi kunne se rundt omkring os, var placeret enkeltvis på hver sin lille ø med kanaler hele vejen rundt.

 

Da vi fik revet os løs fra idyllen kørte vi videre mod Gouda. AC pladsen i byen var ikke vanskelig at finde vi vidste at den skulle være inde i byen. Da vi nåede til byen fulgte vi skiltene mod centrum og på et tidspunkt begyndte der at være symbolet for AC på skiltene også. AC pladsen /P. Pladsen hed ”Kleine Amerika”. Her var god plads og vi var i centrum af byen.

 

Efter en hurtig frokost kom cyklerne af bilen og vi kørte ud at se os lidt omkring, jeg fik igen købt et par T-shirts mere, nu havde det været 27 graders varme i flere dage og pragtfuld sommervejr.

 

Vi så brudepar der kom ud fra Rådhuset, da alle gæsterne havde lykønsket dem fik de hver en hvid due i hånden som de så slap løs mens samtlige deltagere knipsede løs med kamera. At slippe hvide duer løs er åbenbart en tradition man bruger ved bryllup, for da vi lidt senere sad på en fortovsrestaurant overfor Rådhuset kom igen brudepar ud og det med duerne gentog sig.

 

Kørte tilbage til bilen og lavede aftensmad. Tilbragte sidste del af aftenen med at se en DVD film.

 

 

27. april

 

Kørte fra Gouda før middag, fulgte vej 207 til Lissen. Gjorde holdt for at handle lidt mad og kikke butikker.

 

Kort efter Lissen kørte vi forbi Keukenhof Blomsterpark, den vil vi besøge i morgen fredag. Meningen var at vi ville køre ud til havet og finde et sted at holde og overnatte der til i morgen.

 

Da vi var kommet et stykke efter Blomsterparken så vi et skilt med parkering og på samme skilt var også en mand med en fiskestang. Her så vi en mulighed for at vi kunne gøre et holdt for sen frokost og eftermiddagskaffe, det viste sig at vi ikke var de eneste der gerne ville holde der langs kanalen og stedet var helt fint, da vi kom holdt der allerede 15 campere, vi fandt en god plads og snakkede om at vi ikke kunne holde smukkere. På den ene side af bilen var blomstermark med udsprungne Tulipaner i brede rækker med hver sin farve, på den anden side af bilen var en bred kanal og på den modsatte side af kanalen var der Hyacintmarker i Hvide, Lyserøde, Pink og Lilla farver. Vi valgte at blive og overnatte og nyde den skønne hyacintduft.

Da vi senere gik en aftentur før sengetid, talte vi 50 campere som holdt langs kanalen for overnatning.

 

28. april

 

Helmer opdagede under ”morgeninspektion” af camperen, at vi havde et søm i højre bagdæk, han blev lidt urolig for hjemturen så vi valgte at køre på værksted og få hjulet skiftet så de kunne lappe dækket mens vi var i blomsterparken. Mekanikeren mente at vi skulle lade det være som det var da han ikke så det som et problem, han mente ikke at sømmet var langt nok til at skade da dækket er tykt.

 

- Så kørte vi i blomsterparken.

 

Det var en meget flot tur, vi gik rundt der inde i mere end 3 timer og fik taget over 100 billeder.

Der var mange smukke Tulipaner og andre blomster. Vi fik købt et par poser med Tulipanløg og nogle Irisknolde.

 

Da vi kørte fra Keukenhof var der mange boder langs vejen som solgte blomsterløg og knolde. Vi stoppede ved en af dem, og jeg fik købt Gule og Blå tulipanløg, Lyserøde og Hvide Ranunkler og flere andre ting.

 

Vi kørte videre mod Amsterdam, vi havde hørt at der til Weekenden skulle være en kæmpe byfest, det viste sig nu at det ikke var en byfest, men at lørdag var en festdag over hele landet, den årlige tilbagevendende Dronningefest.

 

Vi havde fået oplyst at vi kunne holde midt i Amsterdam på en 24 timers Parkeringsplads, den kunne vi nu ikke finde, måske var den inddraget til gøglerplads på grund af festlighederne, men vi fandt 2 unge betjente på cykel som fortalte os hvor vi kunne køre hen.

 

Det viste sig at være Camping Zeeburg som bestemt ikke er noget at råbe hurra for, og ret dyr efter de faciliteter der forefindes. Vi fik en meget lille plads ved et hjørne hvor der var en livlig trafik af både fodgængere og biler. I anledning af Dronningefesten skulle alle åbenbart til Amsterdam i weekenden, så campingpladsen var efterhånden som vi nåede hen på aftenen så tæt pakket at det var betænkeligt.

 

29. april

 

 

Efter morgenmad cyklede vi op til Sporvognen og tog med den til centrum, vi kom af ved en park som vi gik igennem, og allerede her var de forskellige løjer i gang. Her holdt folk privat marked, alt hvad de ikke selv kunne bruge var til salg, hos børnene var det deres gamle legetøj, og hos de voksne så vi alt fra gamle lokumsbrædder til barnevogne, alle der havde mulighed for at tjene en skilling forsøgte.

 

I gaderne var der lidt mere system i tingene her var boder over alt i begge sider af vejen, Der var levende musik på næsten hvert gadehjørne og på hvert torv, alle mennesker havde et eller andet stykke tøj på som var Orange farvet, der var optog af både små og store både på kanalerne, byen var tæt pakket af mennesker.

 

Et sted så vi nogle unge der havde lavet en tovbane fra den øverste etage på deres hus (5. sal) ud over gaden og kanalen til fortovet på den modsatte side. De der skulle prøve den hjemmelavede tovbane betalte 3 Euro pr. tur, og der var en pæn kø, så de havde hvis en god dagløn.

 

Det var en sjov og festlig oplevelse at være i Amsterdam på så speciel en dag.

 

 

Ved 19-tiden fandt vi stoppestedet hvor fra vi kunne komme med sporvognen tilbage. Da vi nåede endestationen og cyklerne kørte vi til den nærmeste grill og købte mad til at tage med hjem inden vi kørte et sidste stykke vej.

 

Vi så lidt TV om aftenen, hvor der var indslag om Dronningefesten fra forskellige steder i Holland.

 

Det har været en lidt mere kølig dag end de forrige, i dag har vi for første gang i denne uge haft en jakke på.

 

30. april

 

Efter morgenmad pakkede vi sammen og kørte frem til serviceringsområdet hvor vi skulle af med spildevand og have frisk vand på vognen, vi holdt i kø temmelig længe da der var flere end os der skulle klargøre deres vogn.

 

Vi startede fra Amsterdam ved 10-tiden, og kørte ad A1 mod den Tyske grænse, ved grænsen holdt vi frokostpause for ret hurtig at køre videre. Det blev ikke til mange pauser undervejs, vi havde fået en SMS at min far var blevet indlagt på Sygehuset i Brørup, vi ville gerne nå at kikke ind til ham på hjemvejen. Kl. 21.35 holdt vi ved Brørup sygehus og fik lov i kort tid at kikke ind før vi kørte de sidste 40 km. hjem.

 

 

 

 

 

Den 23. maj måtte vi sige farvel til Amanda, en

fræk lille spilopmager som en måned senere

kunne være fyldt 14 år. Det var både trist og

hårdt, men vi syntes at det var fantastisk at vi

fik lov at have hende i så mange år. Amanda

var født med et dårligt hjerte, da hun var 10 år

måtte hun have medicin og levede fint med det,

forblev aktiv, nysgerrig, legesyg og glad. Hun

var i alle årene langt mere aktiv og dejlig fræk

end hendes søster Kerry.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

S

Sommertur med

Amalie og Mathilde

 

 

Pigerne kom med toget fra København sidst på dagen lørdag d. 5. August, vi hyggede os lørdag aften og snakkede om turen, vi havde i fællesskab bestemt, at vi i år skulle rundt og kikke på de Danske øer syd for Kongeåen.

 

Noget af søndagen brugte vi til at pakke pigernes ting i camperen og klargøre. Resten af dagen hyggede vi, jeg havde en del ting der skulle ordnes da vi kun ville komme hjem for en enkelt overnatning fredag nat, før vi skulle aflevere pigerne i København d. 13. august og selv køre videre på 3 ugers sommerferie.

 

Mandag d. 7. august.

 

Kørte til Ribe, hvor vi parkerede på den store P. Plads mellem Føtex og Kvickly. Vi var en tur i Føtex og gik derefter hen i byen. Det var fint vejr så vi kunne rigtig gå rundt og se på de gamle huse, åen og Stormflodssøjlen, vi fik også shoppet en lille smule. Da butikkerne lukkede og byen blev tom for mennesker gik vi tilbage til bilen og fik lavet aftensmad.

 

På den plads vi holdt må der ikke være autocampere efter kl. 21.00, så vi kørte videre til den sydlige del af byen, tæt på Ribe Byferie, hvor vi ved der er en stor plads hvor overnatning bliver accepteret trods forbudsskilt.

 

Her var omkring 50 campere og der er også mulighed for at servicere campere.

 

Da vi havde fået bilen ”klemt” ind på den sidste plads der var ledig, gik vi igen op i byen. Ved 20-tiden gik vi hen til Weis Stue hvor vi ventede på at Vægteren skulle komme og starte sin runde, turen med Vægteren tager ca. 45 min. og det er interessant at følge med rundt. Undervejs stopper han op og fortæller om husene eller gaden vi går igennem, og mens han går, synger han den gamle vægtersang. Vi fulgte med rundt, og pigerne syntes det var en spændende oplevelse. Efter vi havde ”fulgt” vægteren tilbage til Weis Stue gik vi igen lidt rundt, sluttede dagen med en stor vaffelis på en isbar over for Domkirken før vi gik tilbage til vognen for at sove.

 

 

Tirsdag d. 8. august.

 

I dag skal vi til MANDØ.

 

Efter morgenmaden kørte vi til Vester Vedsted til Vadehavscenteret, hvor bussen til Mandø har afgang ved lavvande. Vi måtte vente to timer på at vandet havde trukket sig så meget tilbage at bussen kunne køre, Vi benyttede lejligheden til at spise tidlig frokost og lufte hund og lade hende være aktive, vi skulle være væk mindst 4 timer måske mere.

 

 

Turen over tager omkring 40 min. og det var en anderledes tur end vi før har prøvet når vi har været på Mandø, vandet havde endnu ikke trukket sig så meget tilbage at vejen var tørlagt, så flere steder kørte vi i ret meget vand, pigerne syntes det var spændende. Det var lidt køligt og blæsende, men vi var også ude i Vadehavet, og vi havde valgt at sidde øverst i bussen, så vi blev godt blæst igennem.

 

Da vi kom over på Øen, gik vi lidt rundt og kikkede, var oppe i klitterne og se ud over havet, valgt at tage med en anden ”Bus” på en ø-rundtur som var af en times varighed, her fik vi fortalt om øen og naturen på og omkring øen. Derefter gik vi på cafe og fik eftermiddagskaffe/kakao med hjemmebag.

 

På tilbageturen til fastlandet, var det blevet lavvandet så nu kunne vi rigtig se vejen vi kørte på.

 

Efter at have givet Kerry en lang luftetur da vi nåede tilbage til bilen, gik vi i Vadehavscenteret og så udstillinger om vadehavet.

 

Vi kørte fra Vadehavscenteret ved 17-tiden og satte kursen mod Rømø som skulle være den næste Ø vi besøgte.

 

Da vi kom til Lakolk skulle vi piger lige kikke butikker (det berømte shoppe gen),og have købt lidt til at hygge os med om aftenen. Efter en times tid i Lakolk fortsatte vi til Havneby, vi havde bestilt en overraskelse til pigerne dagen efter, som skulle foregå fra Havneby.

 

Havneby fandt vi en fiskerestaurant hvor farfar og jeg hver bestilte en omgang stegte sild med persillesovs og nye kartofler (smovs), Amalie vi også godt prøve sildene og syntes de smagte godt, Mathilde var ikke helt med på den, så hun ville gerne have en portion Fiskefileter, det ved man jo også hvad er..

 

Efter aftensmaden kørte vi ned på havnen og fandt et godt sted hvor vi kunne holde for natten, hyggede os med det vi havde købt i Lakolk og gik en tur langs vandet inden vi krøb under dynerne.

 

Onsdag d. 9. august.

 

Morgenmad og hygge, Mathilde fodrede Måger på havnen med resterne af sin morgenmad, og syntes det var sjovt at hun kunne få så mange Måger til at komme tæt på hende.

 

Vi havde over Internettet for en måned siden bestilt billetter til Sæl safari, og det vidste pigerne ikke før nu til morgen, det var overraskelsen.

 

Vi kørte om til parkeringspladsen hvor vi skulle med båden og gik ned og stillede os i kø for at komme om bord.

 

Vi fik fine pladser udendørs, så vi kunne sidde og kikke ud på Vadehavet. Der blev kort efter start omdelt kikkerter som man kunne låne under turen. Kursen gik mod Sylt, vi så et par Marsvin under vejs og der blev trukket vod efter skibet, de ting der kom i voddet kom op på dækket og blev lagt i en stor aluminiums bakke så børnene kunne kikke på det, en naturvejleder fortalte om tingene og deres betydning.

 

Skibet lagde til i List på Sylt, og omkring halvdelen af passagererne steg af.

 

Da vi sejlede ud igen var det op mod det nordligste af øen, vi kom meget tæt på land, og blev bedt om ikke alle at gå over i samme side på dækket, for så var der stor fare for at vi ville gå på grund da der var meget lidt vand under skibet. Her så vi et par meget store flokke af Sæler som lå og solede sig på stranden.

 

Tilbage til bilen fortsatte vi til Süderlügum, hvor vi fik fyldt vores gasflasker så de var parat til vores eget ferie ugen efter, spiste aftensmad i cafeteriet ved supermarkedet og fik handlet lidt før vi fortsatte til Aventoft hvor vi vidste, at der på en gård 3-4 km. syd for grænsen var en AC plads vi kunne holde på for natten.

 

Det var lige en plads for Mathilde, bag camperen var en mark hvor der gik to mindre heste, dem hyggede hun sig med i regnvejret over en time, det var begyndt at støvregne mens vi var inde og spise aftensmad.

 

 

Torsdag d. 10. august.

 

Vi kørte på den Tyske side af grænsen til Flensburg, hvor vi brugte nogle timer til at shoppe. Amalie ville gerne have en ny cowboy nederdel, havde svært ved at bestemme sig mellem et par stykker hun syntes lige godt om, så hun fik to.

 

Mathilde ville gerne have støvler, men opdagede også et par rigtig seje sko, så hun fik også begge dele.

 

Efter frokost kørte vi tilbage over grænsen, vi skulle nu mod Als.

 

Vi stoppede da vi nåede til Gråsten Slot hvor vi efter en hurtig tår eftermiddagskaffe gik over til Slottet og i slotsparken, her brugte vi en del tid på at gå rundt og kikke.

 

Sidst på dagen kørte vi til Dybbøl hvor vi parkerede, farfar, pigerne og hundene gik en lang tur på Dybbøl banke og var rundt ved Møllen mens jeg lavede aftensmad til os. Da tiden så småt begyndte at nærme sig sengetid kørte vi videre til Sønderborg. Mellem slottet og havnekajen holdt 4 campere som tilsyneladende skulle overnatte, så det gjorde vi også.

 

Fredag d. 11. august.

 

Vi startede dagen med at køre mod Nordborg, nu skulle Danfoss Univers opleves, og det skal jeg love for det blev. Pigerne syntes det var rigtig spændende og der var så mange ting at prøve og undersøge hvordan man fik det til at fungere, det var en virkelig god oplevelse, og de fik lokket farfar med på den værste flere gange.

 

Det var med besvær vi fik ungerne til at acceptere, at det var aften, og tid til at påbegynde hjemturen, de kunne sagtens have brugt meget mere tid, ja dage, på stedet, men hjem måtte vi.

 

Vi skulle have bilen pakket lidt om, have pigernes sengetøj ud, have cykler spændt på m.m.

 

Lørdag morgen skulle vi på DGI Ribe amts årlige sommerudflugt, her var pigerne inviteret med. Efter udflugten skulle vi fortsætte direkte til København og aflevere piger, holde fødselsdag for Amalie søndag og starte vor egen sommerferie mandag, så vi ville få en lidt hektisk fredag aften når vi kom hjem.

 

 

Lørdag d. 12. august.

 

Udflugt

 

 

Vi mødtes med de andre deltager i Nørre Nebel først på eftermiddagen. Det havde regnet det meste af formiddagen, så det var lidt surt da vi skulle være udendørs hele dagen og aftenen, så vi garderede os godt med regntøj og paraplyer.

 

Vi skulle køre på Skinnecykler på en nedlagt jernbanestrækning mellem Nørre Nebel og Nymindegab.

 

Vi mente at Amalie og Mathilde skulle side med som passagerer hos os, en på hver af de cykler som vi skulle køre. Her kom vi til kort, Amalie rystede på hovedet af os gamle, og grinede, hun kunne da selv, mente hun, så farfar kørte en cykel med farmor som passager og Amalie havde Mathilde på passagersædet. Det var en rigtig fin tur, og til Amalies ros fulgte hun flot med ”førergruppen” hele vejen.

På udturen stoppede vi da vi var omkring halvvejs, her var en dejlig rastplads med en hytte med borde bænke og Grill, her nød vi den medbragte eftermiddagskaffe med hjemmebagt kage og tærter, en øl og sodavand blev der også tid til inden vi startede på den videre tur. Regntøjet var kommet af da vi havde kørt et stykke, det var blevet tørvejr og for varmt at have det på.

 

Efter cykelturen fortsatte hele selskabet til Lunde hvor et af de deltagende par har en gård, på et stykke af deres jord ved landevejen i noget skov var der lavet en rasteplads med en hytte lignende den vi havde drukket eftermiddagskaffe i. Her spiste vi aftensmad, kæmpe store røde grill bøffer med en mængde lækker tilbehør.

Efter aftenskaffen sagde vi farvel og tak for en dejlig dag og startede turen mod København. 2 trætte piger faldt til ro og var meget stille i hver sit hjørne bag i bilen.

 

På Storebæltsbroen blev de hvis ret vågne, for nu var klokken blevet midnat og farfar og farmor sang fødselsdagssang for Amalie som nu var 12 år.

 

Vi var i København en god time senere, og pigerne smuttede fra camperen til deres egne senge for at sove videre.

 

En dejlig sommer tur med mange oplevelser var slut for denne gang.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Sommertur 2006

 

Efter en uge Sønderjylland rundt afsluttende med DGI`s årlige sommerudflugt om lørdagen, er børnebørnene nu afleveret i København hos forældrene. Vi fejrede Amalies 12 års fødselsdag d. 13/8 og skulle efter planen fortsætte med vores egen ferie d.14/8.

 

Vi var en tur i banken mandag formiddag, og var klar til at køre da pigerne kom fra skole, vi havde lovet at vente til de kom hjem så de kunne sige farvel.

 

Nåede Rødby hvor vi skulle vente 10 min. På færgen. Straks vi var kommet fra borde i Puttgarten startede vi med at køre i kø. Køen blev først opløst ved Fehmernbroen hvor det havde taget os 1½ time at nå til.

 

Vi fortsatte ad A7 med et kort ophold for at spise aftensmad, det gik rigtig fint med at komme frem, ingen særlig trafik, så vi bestemte os for at fortsætte og nå et stykke ned i Tyskland før vi gjorde holdt for natten. Vi kørte i silende regn hele vejen, drejede ind ved afkørsel 75 og kørte de sidste 11 km. Til vi nåede Hann. Münden, her ville vi igen for nogle timer næste dag nyde opholdet i den lille hyggelige by. Ankom kl. 01.00 og havde kørt: 608 km.

 

Overnattede på AC området på P-pladsen ved Weserstein pris 6 euro, mod betaling kunne man få strøm, der er toilet på pladsen.

 

15/8

 

Efter en dejlig tur rundt i byen og formiddagskaffe på vores fortovs(stam) café startede vi med kurs mod Heidelberg.

 

Det har regnet kraftig hele natten, der var 10 min. ophold i regnen da vi ankom til p-pladsen i nat, de blev brugt til at give Kerry en kort luftetur.

 

Det har nu været tørvejr hele formiddagen og solen er begyndt at titte frem mellem skyerne.

 

Efter at have spist frokost forlod vi Hann. Münden, havde et kort stop for eftermiddagskaffe på en rasteplads, og senere endnu et stop for at ringe til (fætter)Wolfgang og Irmgard i Heidelberg og høre om de ville have gæster i morgen, vi aftalte at vi skulle komme ved 19-tiden. Vi kørte fra motorvej 5 ved afkørsel 37 og fortsatte gennem Heidelberg, fulgte Neckar floden til Hirschhorn hvor vi havde set i Stellplatz bogen at der skulle være en AC plads, den var hurtig fundet, den lå meget central ved vejen ind til byen, der stod i forvejen 4 campere, så der var ikke noget at tage fejl af. Det var en fin plads, med et par træer mellem hver camper areal , så man havde plads til at rulle markise ud og have borde og stole fremme, fra fronten af bilen var der højest 10 m. til kajen hvor mindre både lagde til. Her var vældig hyggelig med både camper -og bådfolk.

I morgen vil vi kikke nærmere på byen som ser lille og hyggelig ud, der ligger også noget der ligner et slot eller borg på toppen af et lille bjerg højt oppe over byen.

 

Kørt: 327 km.

 

Gratis at holde på pladsen, men ingen faciliteter.

 

 

16/8

 

Efter morgenmad og en tur langs floden med Kerry, gik vi i regnvejr op til byen for at kikke lidt på lokaliteterne, det holdt dog hurtig op med at regne, skyerne lå lavt rundt om bjergene hele formiddagen, men efter middag klarede det så meget op at solen tittede frem og det blev rimelig varmt. Turen op i byen blev en spændende tur.

 

Den gamle bydel, som lå på den ene side af floden er bygget op af bjergsiden, når vi gik op af en af de små stejle gader havde vi på den ene side af gaden husene med indgangsdør i stueetagen, mens vi på den anden side af gaden havde genbo husenes tag etage 3. og 4. etage, hvor flere af husene havde garage i mindst 3die sals højde, bygget sammen med deres tag, en stor lem eller en rigtig indgangsdør i husgavlen under taget så de ikke skulle en gade ned for at komme ind i deres hus ad fordøren.

 

Vi gik op mellem nogle huse ad trapper og stejle stier til en klosterkirke som vi ikke kunne komme ind i, fortsatte til toppen af det lille bjerg hvor der lå en borg med fri adgang til tårnet. Vi vovede os op ad de slidte stentrapper, og kunne så også nyde en flot udsigt over floden og byen. Udsigten fra tårnet afslørede også en stor terrasse med borde, det ville vi lige se hvad var da vi igen var tilbage i borggården, her så vi at det var en restaurant, og blev enige om at vi havde fortjent en kop kaffe.

 

Da vi igen kom ned til byens gader havde vi gået op, og ned igen af 441 trappetrin og diverse stejle stier mellem trapperne, det var hvis den dags motion.

 

Helmer brugte lidt tid i det dejlige vejr efter frokost til at sætte nye bremser på sin cykel, og da det var færdig og afprøvet pakkede vi sammen og fortsatte til Heidelberg hvor vi forsøgte at finde en central P-plads i centrum så vi kan kikke lidt på byen inden vi skal være hos Wolfgang og Irmgard, vi havde en rigtig hyggelig aften, og fik rigtig snakket familie, Helmer fik Wolfgangs printer og kopimaskine til at virke.

Vi kørte omkring kl. 22.00 da vi ville fortsætte sydpå til sent. Kørte så ad A5 til Karlsruhe hvor vi drejede fra mod Stuttgart, her kørte vi ind på rastplads Sindelfingen Wald og overnattede.

 

17/8

 

Startede ved 10-tiden og kørte mod den Schweiziske grænse, fortsatte til Schaffhausen hvor vi kikkede os lidt rundt før vi fortsatte de sidste 5 km. til Neuhausen og Rheinfall.

Vi fandt hurtig en P-plads for langtidsparkering, her holdt vi og spiste frokost inden vi gik ned mod Rheinfall.

Vi tog Kerry med på turen da vi ikke syntes at hun skal opholde sig alt for meget alene i camperen, hun er blevet noget sky siden hun mistede sin søster i maj måned. Det gik rigtig fint at hun kom med, vi regnede med at turen kunne gøres på et par timer, men det hele var så fantastisk at kikke på så det tog noget længere tid, først efter lidt mere end 5 timer var vi tilbage ved vognen.

 

Vi gik ned på højre side af vandfaldet og rundt til vi kom til en restaurant og nogle souvenir butikker, her var der bænke vi kunne sidde på, så vi købte en kop kaffe og sad og kikkede på det imponerende syn og den vældige kraft der var i vandet. Vi bestemte os for at prøve at sejle over floden til den modsatte bred med en af bådene som sejlede der.

Mens vi ventede på at der skulle komme en båd vi kunne komme med gik vi ud på en bro hvor fra der var adgang til en lille Ø med restaurant og et par butikker, vi nåede dog ikke længere end midt på broen, her blev vi ret så optaget og stod længe og morede os, der var ænder i vandet, men da vi kom til at kikke nærmere svømmede der ret store fisk under ænderne, folk stod og smed brødkrummer til ænderne, men fisk og ænder sloges om brødkrummerne så vandet blev pisket til skum hvor de var, det var rigtig sjovt at se på.

 

Kerry var vældig populær hos både små og store børn, og flere gange kunne vi slet ikke se hende for børn der sad på hug for at klappe og ae hende.

 

Vi tog båden over, den sejlede ret tæt på vandfaldet så der var rigtig meget støj, vi gik ad en sti op til slottet på toppen af klippen, her var vi ude på et udsigtspunkt og kunne kikke vandfaldet fra oven. Vi gik tilbage over en jernbanebro, fortsatte langs floden til vi nåede byen igen, så måtte vi også have noget at styrke os på, vi fandt en cafe hvor vi kunne få en dejlig kold fadøl, herefter tilbage til camperen, vi ville videre til Stein am Rhein, det var dog blevet lidt sent at skulle køre videre og finde en Camperplads, så vi snakkede om at lade bilen stå hvor vi allerede holdt og havde betalt.

 

Vi havde et print fra Internettet at der skulle ligge en Stellplatz meget tæt på Rheinfall, vi kørte lidt ud af vejen hvor de store P-pladser lå, og her var en af disse pladser ændret til AC plads om natten, der var toilet og bad, man kunne servicere vognen, og vi skulle betale 7 euro for at holde der fra 19.00 til 09.00 næste dag.

 

På pladsen var det fineste græs, så vi fik straks bord og stole ud, det var efterhånden blevet pæne temperaturer så vi sad ude og spiste.

Efter maden tog vi cyklerne og kørte de par hundrede meter der var, tilbage til vandfaldet, det var helt anderledes at komme der ned nu, her var kun få lokale folk, og vi sad længe på en bænk og kikkede og nød at have det næsten for os selv.

 

Ved 05-tiden om morgenen vågnede vi ved et enormt uvejr, Tordenskrald der rullede mellem bjergene, lynene fornemmede var ret tæt på, blæst og regn ruskede i markisen så vi måtte en tur ud i uvejret og få møbler smidt under vognen og markisen rullet ind. Der gik lidt tid inden vi faldt i søvn det virkede temmelig uhyggelig med tordenen der rullede mellem bjergene.

 

Inden vi faldt i søvn kunne vi høre ret meget støj fra nabocamperen, en forholdsvis ny og flot vogn. Vi måtte lige have vores nysgerrighed stillet og kikkede...

De to unge mænd som boede i vognen for forvildet omkring og smed rundt med madrasser, tæpper og håndklæder, det så umiddelbart ret voldsomt ud, det gik dog hurtig op for os at de var ved at redde hvad der reddes kunne for vand. Den siderude der vendte mod vindretningen havde åbenbart været utæt, og de havde fået vand ind, og efter hvad vi kunne se, var det en hel del vand, næste morgen da vi gjorde klar til at køre videre, var de i gang med at få alt det våde udenfor vognen så det kunne tørre.

 

P-plads Ved byskiltet NOHL

 

Pris: 7 Euro

 

Kørt: 153 km.

 

 

18/8

 

Trods en uvejrsnat og ikke meget søvn, var vi oppe og kørte fra Neuhausen kl. 09.00, var i Stein am Rhein 45 min senere. Vi parkerede på en plads et par km. fra centrum og cyklede ind til byen hvor vi stillede cyklerne, gik rundt i byen som ikke var særlig stor, men meget betagende med gamle huse fra 1380-1500 mange af dem med meget smukke facader malet med store malerier der fortalte historier.

 

Da vi havde kikket og fotograferet rigtig meget hentede vi cyklerne og kørte en tur gennem alle gaderne så vi var helt sikker på at vi havde set hvad der var at se.

 

Efter frokost var vi klar til at køre videre og satte kursen mod det centrale Schweiz. Det var utrolig sparsomt med rastepladser og først ved 15-tiden fandt vi en plads ved en kirke i en lille landsby, hvor det var mulig at parkere og holde kaffepause. Vi fortsatte til Schwyz hvor vi, efter at være kommet gennem byen fandt en rasteplads som var privat, men man var velkommen til at benytte den, der var en meget smuk udsigt over Zürich søen. Nu kom der rastepladser på stribe, og så måtte vi igen stoppe og fotografere, nu kørte vi ikke mere i små-bjerge, her begyndte de høje “barske” bjerge, dog ikke højere end 2200 m.

 

Vi kørte videre til Brunnen hvor vi fandt en campingplads, den var ikke noget at skrive hjem om, det lignede mest et område for husvilde og hjemløse, campingfatter havde ikke hverken tid eller lyst til at indskrive os, han havde travlt med at sidde og drikke med en stor støjende og ret beruset flok, så vi kørte skyndsomt videre, satsede på at finde en parkering evt. ved en bjergbane hvor vi kunne holde for natten, men næsten straks så vi et nyt campingskilt, her var pænt, god plads, rimelige priser og søde mennesker i receptionen, så vi valgte at tage en overnatning der.

 

Da vi havde fået camperen kørt på plads fandt vi ud af at der blev solgt mad fra et lille køkken ved siden af receptionen vi skyndte os der hen, vi var efterhånden ved at være godt sultne.

 

For meget billige penge fik vi et herlig måltid med revede stegte kartofler, lavet som kartoffelpandekage iblandet skinke, løg, urter og ost med spejlæg på toppen, det smagte skønt, og der var så meget at vi ikke kunne spise op, og blev så mætte at vi knap kunne rokke med ørene da vi var færdige. Så var det bare en tur med Kerry og så under dynerne.

 

Campingplads: Urmiberg, Brunnen

 

Pris: 22,50 SF pr. døgn for 2 personer + hund.

 

Toiletter og baderum ser ikke ud af meget, men er pæne og rene selv efter 22.00 om aftenen.

 

Kørt: 174 km.

 

 

19/8

 

Skulle egentlig være kørt videre men her var så dejlig så vi tog en rigtig slapperdag. Cyklede ind til Brunnen om formiddagen, stillede cyklerne på den lille havn ved Vierwaldstättersøen, og gik en tur op gennem byen, søgte en Internet café da Helmer skulle have en mail igennem til DK. Fandt en turistinformation hvor vi for et par SF. Kunne gøre brug af deres PC.

 

Gik en lang tur rundt i byen og gennem et villakvarter før vi gik tilbage til havnen og hentede cyklerne for at køre retur til campingpladsen til en sen frokost. Så var der ellers dømt afslapning under markisen, høj sol og 27 grader hele dagen skønt.

Blev dog rigtig mange gange i løbet af dagen kontaktet af vores campingnabo som meget gerne ville snakke og fortælle, han fortalte bl.a, at den plads vi lå på i daglig tale kaldtes Danskerpladsen, her havde boet en dansker (Fred ) hver sommer i over 30 år, han var fra området ved den Dansk -Tyske grænse, om ikke vi kendte ham ? Det gjorde vi nok ikke -, så næste gang naboen kom over havde han et stort fotoalbum med så vi kunne se hvordan Fred så ud.....

Vi fandt aldrig ud af hvem Fred var, men vi fik hilsen med til ham fra Campingmutter og rigtig mange mennesker på pladsen, Så Fred! Hvis du læser dette, skulle vi hilse mange gange fra dine campingvenner i Brunnen

 

 

Efter aftensmaden tændte vi for første gang computeren, fik billeder fra kameraet ført over, så en Harry Potter film børnebørnene havde givet os med, som de mente at vi absolut skulle se, det viste sig at det var en rigtig lang film, så klokken blev 23.30 før vi kom i seng.

 

 

20/8

 

Startede fra Brunnen og kørte til Witznau hvor vi parkerede neden for en campingplads tæt på banegården. Tog tandhjulsbanen til toppen af Rigi (40 min.), en helt fantastisk tur. Da vi kom op til hotellet tæt ved toppen væltede tunge skyer sig dovent rundt om bjerget, der var 23 graders varme nede ved foden af bjerget, men her tæt ved toppen knap 1800 m. oppe var der kun 8 grader, så det var ikke for meget tøj vi havde fået på.

 

Trods tåge/skyer valgte vi at gå de sidste par hundrede meter til toppen, det var hårdt, luften var en del tyndere her oppe og det var meget stejl. Vi kunne ikke se noget for skyerne, valgte at vente 1½ time og tage det senere tog ned, gik ned til restauranten og fik kaffe og da vi havde siddet en tid kunne vi se at skyerne begyndte at blive knap så kompakte. Drak kaffen færdig og gik så igen til toppen af bjerget. Vi oplevede nu den flotteste udsigt nu kunne vi se Zug, Kissnacht, og Luzern, hele Vierwaldstättersøen og de høje alper mod syd.

 

Vi tog Tandhjulsbanen ned igen og spiste en sen frokost inden vi fortsatte, vores næste mål var Chamonix i Frankrig, men det kunne vi ikke nå i dag så vi kørte til vi fandt et sted at overnatte.

 

Kort efter Giessbach tunnellen fandt vi hvad vi nok vil betegne som bedste rasteplads på hovedlandevej i Schweiz, Her var pæne toiletter med varmt vand, overdækket spisearealer og turistinformation, et meget lille stykke fra pladsen var bygget en udsigtsterasse hvor man kunne se ud over søen.

 

Overnatning: Rasteplads Iselwald, på vej N8 kort efter Giesselbachtunnellen og ca. 15 km. før Interlaken.

 

Kørt: 92 km.

 

21/8

 

En god og rolig nat trods bil støj fra hovedvejen.

 

Talte lidt med et Ungarsk ægtepar i 60-års alderen som kørte rundt i en 20-25 år gammel Ford personvogn, de havde bare alt med, sov i soveposer på sæderne i bilen, vaskede sig og klædte sig af og på ude i det fri. Tilberedning af mad fyldte et stort bord til 8 personer og maden var medbragt i 2 meget store tasker, der var en mængde dåser, men også pølser og en stor skinke som de skar tynde skiver af, de havde gasflaske med brænder til de varme måltider.

 

De var rigtig søde og kunne en meget lille smule Tysk, men ved tegn og fagter forstod vi hinanden og morede os over det. De fortalte at de boede 20 km. Fra Budapest, og havde i mange år kørt rundt i Europa på denne måde i deres ferier.

 

Efter at have sagt farvel og ønsket fortsat god tur til de søde Ungarer fortsatte vi ad A8 til Spiez hvor vi kørte ind på hovedvej A11 og fulgte den til Montreux. Vi fik vores første rigtige bjergkørsel på smalle veje med stejle bjergsider og hårnålesving da vi kørte ad bjergvejene op mod Col des Mosses passet.

Det var ikke det store vi kunne se da vi endelig nåede op, vi var kommet op i 1445 m. højde og havde forventet lidt mere end der var, lidt butikker som havde lukket, sikkert middagslukning, et par restauranter og et kæmpe parkeringsområde, så det forlod vi temmelig hurtig igen, Kerry fik lige en tissetur og så gik det igen nedad mens vi fortsatte på bjergvejene mod Chamonix og Mt. Blance, der kom igen et pas vi skulle over, Colde la Forclaz, men nu var det bedre og lidt bredere veje, og selv om det var 100m. Højere (1526 m.) end forrige pas kunne vi nyde turen og den fantastiske udsigt.

 

Vi stoppede på toppen af passet og gik en lang tur, der var så smukt, og overalt mod syd kunne vi se høje bjerge, alle med sne på toppen.

 

I passet var der 22 grader men en kølig vind, dog ikke mere end dagen var til Shorts og soltop.

 

Kørslen ned var også meget smuk, og kun ca. 500 m. nede lå Chamonix.

Vi fandt en meget central P-plads, her holdt mange autocampere og vores “nabo” som var Englænder overnattede, så det gjorde vi også.

 

Efter aftensmaden stod cyklerne igen for tur, vi skulle finde hvor vi kunne komme op til Mt. Blance næste dag, efter en rundtur i byen som var overfyldt med turister, fandt vi stedet hvor vi skulle købe billetter og stige på Bjergbanen.

 

Kørt: 208 km.

 

22/8

 

 

 

Vågnede til en skøn men kold morgen. Efter at have spist morgenmad fandt vi det mest varme tøj vi havde med og de varmeste sko for første og eneste gang på turen fandt jeg sokker at tage på.

 

Op på cyklerne og ned til Bjergbanen!

 

Vi kunne komme op til Aiguille du Midi som er 3842 m. højt og ligger ved siden af Mt. Blance.

 

Liften kørte meget hurtig, og efter 10 min. Var vi omkring halvvejs oppe og skulle skifte til en anden bane som kørte resten af vejen op.

 

Man skulle lige vænne sig til den tynde luft da vi nåede helt op, jeg smuttede rask op ad en trappe, nåede knap til første afsats før jeg måtte blive stående hivende efter vejret og pustende som noget gammelt damplokomotiv.

 

Vi fandt ret hurtig ud af at vi måtte sætte et tempo der passede til både højde, den tynde luft i knap 4000 m. højde, og vores kondition. Vi havde frokost med, og det spiste vi på den øverste udsigtsterasse. Vi fik tager over 140 billeder. Det var fantastisk at stå der oppe og vide, at højere kom man ikke op i Europa, se en Helikopter der kredsede rundt omkring 500m. under os. Det er umuligt at beskrive den fantastiske oplevelse.

På nedturen valgte vi at tage en pause midtvejs, hvor vi skulle skifte lift. Vi fik først en kop kaffe i den café der var der, jakke og trøje kom af, her var temperaturen en del mildere end på toppen hvor der var -1 grad, sne og en del vind og lidt snefygning.

 

Der var en del vandrestier med udgangspunkt fra caféen, vi valgte en lille let tur som skulle tage 20 min hver vej, den gik til Lac Bleu, så måtte vi jo se hvad det var. Det var en lille sø inde mellem bjergene, her var gold og øde, men alligevel dejlig, der var enorme klippestykker rundt om søen og også en del nede i selve søen.

Ved 15.30 tiden tog vi liften det sidste stykke ned til Chamonix, da havde vi også været oppe på bjerget i næsten 6 timer.

 

Vi fik handlet til aftensmad i et supermarked. Efter aftensmaden cyklede vi en tur op i byen og gik lidt rundt. Chamonix er en sød og hyggelig by, men med alt for mange turister, så vi valgte næste morgen at køre videre, næste mål skulle være Alpe d`Huez

 

 

23/8

 

Kørte fra Chamonix ved 10-tiden, efter kort tids kørsel blev Kerry urolig, så vi måtte stoppe på første rasteplads og give hende en lille pause, det var i sidste øjeblik , pausen blev dog lidt længere, for da vi kikkede bagud på Mt. Blance, kunne vi skimte nogle små sorte prikker nær toppen, vi fandt kikkerterne frem og kunne så se at det var 6-7 bjergbestigere der var nær toppen, vi fulgte dem med kikkerten til de var oppe. Kørte videre, via Le Fayet, St Gervais, Megéve til Praz sur Arly, her gjorde vi holdt for at drikke formiddagskaffe, men opdagede at der var marked i byen, fik dog kun et frisk salathoved i kurven.

 

Vejene mod Grenoble var lette at finde da der ikke var så mange at vælge mellem. Efter en god lang frokostpause med efterfølgende afslapning i græsset på en bjergside kørte vi videre og nåede sidst på eftermiddagen Burg d`Oisans hvor vi fandt en dejlig campingplads - La Calparteur- hvor vi fik vasket lidt tøj og fik en god middag i restauranten før vi smuttede under dynerne.

 

Kørt 252 km.

 

 

 

24/8

 

Efter morgenrutinerne, lidt rengøring og oprydning i vognen kørte vi mod Alpe d`Huez. Det er overskyet og ikke særlig varmt, så hvis det ikke begyndte at regne ville det være det ideelle vejr da Helmer har planer om at cykle til toppen af Alpe d`Huez.

 

Vi kørte lige en tur helt op først for at se hvad der ventede. Jo længere vi kom mod toppen og jo flere cyklister vi så, gjorde at Helmer mente at det kunne han nok klare på sin almindelige turistcykel.

 

Vi kørte tilbage til startstedet ved foden af bjerget og aftalte at jeg skulle give ham ca. en time før jeg startede camperen og kørte op. Jeg spiste frokost og læste lidt før jeg startede opturen.

Ved sving 9 stod han ved siden af cyklen, jeg kikkede efter et sted jeg kunne holde da jeg troede at han havde opgivet, men han vinkede mig videre, Næsten oppe fandt jeg en fin rasteplads hvor jeg kunne holde og vente. Da jeg havde holdt der i lidt over ½ time, ringede min mobil,

jeg skulle samle ham op, han turde ikke køre mere, han var blevet dårlig da han stod af cyklen for at få lidt vand, han stod 50 m. længere nede af vejen, men da vi havde et hårnålesving mellem os kunne vi ikke se hinanden.

Det var rigtig ærgelig at han måtte stoppe, manglede kun omkring 3 km. før han havde klaret turen helt til mål, men en utrolig flot præstation.

Vi kørte til målområdet på toppen hvor Helmer fik sig en velfortjent frokost og en kold øl at styrke sig på.

Vi gik en tur rundt og shoppede lidt, et par souvenier skulle man vel have med sig hjem.

Vi var begge meget overraskede over den store ferie og hotelby der lå på toppen af Alpe d`Huez, vi havde nok begge to forestillet os et øde og gold bjergplateau.

 

Vi startede nedkørslen og kørte ind på N 58 Napoleons ruten, fortsatte til det var tid at holde for aftensmad og overnatning.

Kørte ind på en campingplads ved vejen.

 

Kørt 150 km.

 

 

25/8

 

Vi er stadig i bjergene, så det var igen en kølig morgen. Vi slappede af med morgenkaffen og kikkede lidt rundt på pladsen. Vi fandt ud af at der var Hot Spot på pladsen, så vi købte os til en time så vi kunne få hentet mail hjem.

Kl. 12.00 kørte vi mod syd og fortsatte ad Napoleons ruten som vi var startet på dagen før i Vizille.

Det var en smuk tur gennem halvstore bjerge med stigninger og nedkørsler på 12%. Vi holdt mange pauser og nød udsigten over de mange dybe dale.

 

Vi stoppede i Gab midt på eftermiddagen på en Stellplatz, som samtidig var P-plads ved et motionscenter tæt ved centrum af Gap.

Vi blev hurtig enige om at det var den dags kørsel.

 

Vi cyklede en tur hen til centrum hvor vi kikkede på byen et par timer før vi kørte tilbage til vognen og lavede aftensmad. Ved en bager i hovedgaden måtte vi have en kage med hjem til aftenskaffen, og kunne slet ikke stå for denne lyserøde grissebasse.

 

Vi er nu på vej ned af bjergene så vi håber at dagen i morgen byder på lidt mere varme, de sidste dage har der højest været 22-23 grader, vi kan mærke at når vi kommer gennem lavere områder er der mindst 4-5 grader varmere.

 

Kørt 58 km.

 

 

26/8

 

I dag er det Connies fødselsdag, sendte mail til hende i går og ønsket tillykke via SMS nu til morgen.

 

Vi kørte gennem bjerge hele dagen, troede det var overstået ved Gab, men blev klogere.

På Col des Leques passet stoppede vi for at holde pause, så på nogle skilte på rastpladsen at der 45 min. gang inde i bjergene var Fossiler, det valgte vi at gå ind og se. Det var en fin tur, god og fremkommelig vandresti, og en interessant oplevelse. Fossilerne var havdyr i slægt med Søkøer. Efter 3 timer var vi igen retur ved vognen, gik ind på campingpladsen som var nabo til rastepladsen, og fik kaffe og kage på deres terasse.

 

Vi kørte videre og nåede kort tid efter Castellane, fandt hurtig og nemt en rigtig fin AC plads til overnatning. Vi holdt med bagenden af camperen helt ud mod floden, og havde en lille bid græs bag vognen hvor vi kunne få plads til bord og stole. Kom i snak med vores Hollandske naboer som var rigtig søde, så det endte med at vi sad mellem vores vogne og hyggede, snakkede og havde det rigtig sjovt.

Om aftenen var vi en tur henne i centrum og fandt en restaurant på torvet hvor vi sad et par timer inden det var sengetid.

 

Kørt 142 km.

 

27/8

 

Startede fra Castellane da vi havde fået serviceret vognen, kørte til Grand Canyon du Verdonne for at starte turen gennem kløften. Det var en enestående tur hvor vi havde rigtig mange stop både for at fotografere og tage traveture til udsigtspunkter.

 

Efter kortet mente vi, at vi havde valgt den bredeste og største vej, men ind imellem var vi i tvivl, især når vejen blev så smal at to størrer biler skulle passere hinanden med forsigtighed, eller når klippeudhænget så ud som om det ville kappe alkoven af når vi kørte under. Det gik dog fint og uden problemer. Da vi kom til Lac de Sct. Croix og kunne se søen langt nede fra vej N952 som vi kørte på, måtte vi igen stoppe. Aldrig har vi set så blå en sø, den havde en helt fantastisk farve.

 

Vi fandt en fin og kæmpe stor AC plads i Les Salles sur Verdon, her valgte vi at overnatte, fik lidt vasketøj hængt ud til tørre før vi tog cyklerne og kørte ned til søen for at bade.

 

Selve byen bød ikke på det store, mens vi køre en tur rundt for at orientere os så vi en bager, en souvenier butik, et par restauranter og en kirke. Der var ikke nogle steder vi kunne købe dagligvarer, mad og drikke måtte man købe på en af restauranterne hvis man skulle købe noget.

 

Kørt 58 km.

 

 

 

 

 

28/8

 

Besluttede at køre tidlig fra pladsen og ned til søen så vi kan få en P-plads, så vi kunne bade og sole os nogle timer.

Vi lejede vandcykler og sejlede/kørte en tur ind i kløften, det var en flot tur, det blev ikke til så meget badning, vandet var is koldt og ikke særlig fristende, især da luften kun var omkring 22 grader.

Efter frokost kørte vi igen tilbage til Castellane hvor vi fortsatte ad Napoleonsruten. I dag ville vi forsøge at nå Middelhavet og Cannes.

Efter et utal af fotostop, og lange pauser nåede vi Cannes sidst på eftermiddagen. Byen virkede ret overfyldt, og alle steder var der parkeringsforbud for autocampere, så vi kørte videre til Nice, her var det det samme, dog fik vi tilladelse til et stop på stranden, ikke lovligt, - og dog - brugte en "lille hvid løgn" over for et par franske betjente, og fik lov at holde et par timers hvil på strandens p. plads da de ikke kunne henvise os til en P.plads vi kunne holde på i nærheden.

Efter pausen kørte vi videre, gennem Monaco, og nåede først på aftenen den Italienske grænse.

Kort efter grænsen kom vi til Ventimiglia, her kom vi forbi en parkeringsplads ved floden hvor der holdt 20-30 autocampere, så der valgte vi at holde for natten. Vi ville trække en Parkeringsbillet i P. automaten, men en frodig Italiensk mamma i nabovognen fik med fagter og store armbevægelser fortalt os at det skulle vi ikke, vi kunne bare holde der uden at betale.

Gik en tur i byen og var inde og få en Pizza og en kande rødvin på en restaurant før vi gik tilbage til dynerne - en helt fantastisk god Pizza.

 

Kørt 214 km.

 

29/8

 

I dag skulle vi bare finde et sted langs Middelhavet hvor vi kunne holde et par dage, slappe af og bade. Det kunne se ud som et uløseligt problem, men vi havde adressen på en AC plads i San Remo, den valgte vi at kikke nærmere på. Det viste sig at være en meget fin plads hvis bare man kunne undgå at bruge de meget ulækre pedal lokummer på stedet.

 

Vi fik en fin plads under palmerne og fik os indrettet, så på cyklerne op til byen og få handlet, vi havde ikke en krumme til frokost. Vi fandt en Coop og fik fyldt indkøbskurven og en cykelkurv, så kunne vi lidt igen.

Efter frokost blev resten af dagen brugt til at bade og dase i den lille bugt som lå ved indkørslen til AC pladsen.

Efter aftensmaden, hvor Kerry mæskede sig i næsten alt vores steak ( vi kunne ikke lide smagen) vi spiste os mæt i salat og brød, kørte vi op til byen og fandt en isbar hvor vi fik en stor portions is som dessert.

 

Kørt 20 km.

 

 

30/8 - 31/8

 

Middelhavet var så lækkert og varmt at vi allerede næste dag besluttede os for at tage endnu en dag mere end planlagt, og tage hjemturen med lidt mere kørsel pr. dag. Dagene skal bruges ved stranden....

 

En par rigtige driverdage, indkøb i Coob tidlig om formiddagen, cafe besøg på hjemvejen, tidlig frokost, til stranden med en god bog hele eftermiddagen, aftensmad og så en tur op i byen og få en kop expresso eller en is om aftenen. Selve San Remo by, som ligger lidt højere oppe og skulle være en rigtig smuk by fik vi slet ikke set, det må vi have tilgode.

 

1/9

 

Kørte fra San Remo ved 10-tiden over Genova, Milano, Como og til Basel hvor vi kørte ind i Tyskland.

Gennem dagen var vi gennem over 100 tunneller, de første ca. 70 var på de lidt over 150 km. mellem San Remo og Genova. Længden på tunnellerne var fra 150 m. til 16.9 km.

Ved Virwaldstatter søen kørte gennem en tunnel på over 9 km. og da vi kom ud af den kunne vi på den modsatte side at søen se Brunnen hvor vi et par uger i forvejen havde haft nogle dejlige dage.

Overnattede på en rastplads nær Freiburg.

 

Kørt 689 km.

 

 

2/9

 

Startede kl. 10.00 efter en ret støjende nat, vi holdt tæt på en støjende kølevogn.

Frokostpause på en rasteplads nær Darmstadt ved 13-tiden.

Stop for natten 100 km. syd for Hamburg.

Det småregnede da vi stoppede, det holdt dog hurtig op, det er den første regn vi har fået siden vi var i Hirchhorn d. 15/8, så det er meget lidt vi har haft brug for regntøj og paraplyer.

 

Kørt 654 km.

 

3/9

 

Startede kl. 10.00 efter en forholdsvis rolig nat, pause lige efter Hamburg da Kerry mente at det var pause og tissetid, fortsatte til grænsebutikkerne ved Flensborg hvor der blev provianteret. Kørte over grænsen og stoppede for en sen frokost på Hærvejen nær Gejlå. En plads vi altid slutter vores ferieture på før vi køre de sidste 100 km. hjem. Nød solen og fik taget de sidste feriebilleder for i år.

 

Kørt 709 km.

 

 

 

Her på Oksevejen kort efter grænsen har vi efterhånden fået tradition for at have sidste pause efter endt ferietur, her er der altid tid til at stoppe. Det er et dejlig sted, og især når vi er kommet hjem mens Lyngen blomstre.

 

Copyright © All Rights Reserved Bente Jørgensen